Amira sælger VUs budskab om, at man frit kan til- eller fravælge tørklæde – hun findes bare ikke

Ny valgvideo fra Venstres Ungdom viser en handlekraftig kvinde gå med tørklæde, fordi hun har valgt det. »Alt er manipuleret,« siger skuespilleren, som spiller hende.

Klara-Maria Rønnebro optræder i en ny valgvideo fra Venstres Ungdom og siger selv: »Man skal selvfølgelig tage højde for, at det er en reklame. Jeg er jo en skuespiller. Alt er jo manipuleret.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Venstres Ungdom

Amira løber. Amira bader. Amira smører madpakke. Amira følger undervisning. Amira griner med en ung mand. Amira danser. Amira hjælper sin søster med lektier. Amira løber igen gennem boligområdet og ender på et tag. Her tager hun sløret af og slår håret ud.

»Vil du frihed? Vil du mere?« spørger Amira.

Seeren er ikke i tvivl om, hvad handlekraftige Amira selv vælger.

Den nye video fra Venstres Ungdom, VU, skal her i valgkampen understøtte foreningens liberale budskab: Det bør være op til den enkelte, om personen vil bære slør.

Amira findes bare ikke. Hun hedder Klara-Maria Rønnebro, er skuespiller og castet til rollen.

»Det er ligesom med andre reklamer - jeg vil gerne stå inde for at vise det her budskab om religionsfrihed, men jeg er ikke Amira. Jeg er ikke muslim,« siger Klara-Maria Rønnebro.

Hun er 22 år og har haft mindre roller i forskellige kortfilm og TV-serier - herunder i to afsnit af »Herrens Veje«, fortæller hun. Hun har også optrådt som danser i musikvideoer med Christopher. Til sommer håber hun at begynde på fysioterapeut-uddannelse. Hun er selv medlem af VU.

»Man skal selvfølgelig tage højde for, at det er en reklame. Jeg er jo en skuespiller. Alt er jo manipuleret,« siger Klare-Maria Rønne.

VUs video genrejser en diskussion om, hvorvidt valgmateriale skal være realistisk. Diskussionen foregår ikke mindst på VUs egen Facebook-profil, hvor mange kritiserer videoen for at skævvride virkeligheden.

Ifølge Rune Stubager, valgforsker og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, er der ingen krav om realisme fra politikere og politiske organisationer. Det er dog blevet praksis, mener han.

Rune Stubager, valgforsker og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

»Jeg tror, de fleste forventer en rigtig person i en sådan video - ligesom man forventer, at politikere præsenterer os for ægte problemer og sande tal.«


»Jeg tror, de fleste forventer en rigtig person i en sådan video - ligesom man forventer, at politikere præsenterer os for ægte problemer og sande tal. Ja, man kan forestille sig, at der findes én som Amira, men vi ved det ikke. Jeg mener, at det svækker budskabet,« siger Rune Stubager.

Han bemærker dog samtidig , at det kan være risikabelt at bruge rigtige mennesker i politiske kampagner. Historien om Panorama-manden gav f.eks. bagslag for Venstre under valgkampen i 2015.

Og under den aktuelle valgkamp kigger den 59-årig bryggeriarbejder Arne Juhl vælgerne i øjnene på Socialdemokratiets plakater med budskabet om, at »de mest nedslidte skal også have ret til en værdig pension.« Men Arne Juhl har forklaret, at han mener, at S inden valget 5. juni skylder at fortælle vælgerne, hvornår man har fortjent den værdige pension.

Jakob Sabroe, formand for Venstres Ungdom, forklarer, at videoen lige nu »pisser folk af i begge lejre« - fra Hizb Ut-Tahrir-typer til Stram Kurs-sympatisører.

»Begge reaktioner havde vi håbet på,« siger Jakob Sabroe.

Synes du, det er i orden at opføre skuespil i valgmateriale?

»Det ser jeg egentlig ikke noget problem i. Det væsentlige er historien og vores budskab. Det havde nok været svært at hverve en, som gik med tørklæde til daglig og havde en interesse i at medvirke uden tørklæde,« siger Jakob Sabroe og tilføjer:

Jakob Sabroe, formand for Venstres Ungdom

»Der findes masser af typer som Amira derude - masser. Det har så bare ikke været muligt at finde den perfekte.«


»Der findes masser af typer som Amira derude - masser. Det har så bare ikke været muligt at finde den perfekte.«

Og nej, videoen er ikke et stik til Venstre om burkaforbuddet, der hev og flåede i det liberale parti. På den ene side argumenterede bl.a. Marcus Knuth, at forbuddet var en nødvendig hjælp til »kvinder i sociale fængsler«. Omvendt indvendte f.eks. Jan E. Jørgensen, at et forbud ville gøre mere skade end gavn. Diskussionen endte med, at regeringen i 2017 indførte et såkaldt »maskeringsforbud«. Det støttede næsten hele folketingsgruppen.

Nej, VU-formanden forklarer, at videoen lanceres i valgkampen for at markere, at grænsen går ved burkaen. Og at videoen skal markere en skillelinje i forhold til partierne Nye Borgerlige og Stram Kurs, der for første gang stille op til folketingsvalg.

»For mig er budskabet det væsentlige,« siger Jakob Sabroe.

Hvorfor skal man se Amira i bad?

»Der er nogle kreative typer, der stået for de enkelte skud. Jeg tror egentlige bare, det handler om, at hun også er et helt almindeligt menneske, som kan stå der og være eftertænksom.«