Det kan ikke gå hurtigt nok med at få vaccineret de udsatte ældre på landets plejehjem.

Danskere med demens, som udgør en stor andel af beboerne, dør nemlig i store tal efter at være blevet smittet med coronavirus.

Helt op til hver fjerde patient med demens, som smittes med corona, ender med at dø, og dermed er demens klart den sygdomsgruppe, der tegner sig for relativt flest coronarelaterede dødsfald herhjemme.

Det fremgår af en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen, som udløser bekymring og kritik blandt demenseksperter samt patientorganisationer, hvor der nu lyder krav om, at der gennemføres en uvildig undersøgelse af årsagen til det store antal coronarelaterede dødsfald på landets plejehjem.

»Det er et alarmerende højt tal, at så mange demenspatienter dør efter at være smittet med corona. Vi bryster os af, at vi har været rigtig gode til at bekæmpe corona i Danmark. Men når hver fjerde dør blandt demenspatienter med corona, ligger vi på højde med nogle af de værst ramte lande som England, USA og Italien, og det kan indikere, at vi alligevel ikke har været så gode til at beskytte de mest udsatte borgere,« siger direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.

I opgørelsen har Sundhedsstyrelsen set på antallet af indlæggelser og dødsfald blandt patienter med en række sygdomme, hvor en coronadiagnose oveni kan få alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.

Det viser sig, at dødeligheden har været klart størst blandt demenspatienter med coronasmitte, hvor den ifølge opgørelsen svarer til godt 25.000 dødsfald per 100.000 smittede.

Blandt patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse er dødeligheden cirka den halve, godt 13.000 dødsfald per 100.000 coronasmittede, mens der blandt patienter med nyresygdomme har været, hvad der svarer til knap 14.000 dødsfald per 100.000 smittede.

Forskel på indlæggelser

I forhold til indlæggelser er det cirka halvdelen af KOL-patienterne, der bliver så syge efter at være blevet covidsmittet, at de kommer på hospitalet, svarende til knap 52.000 per 100.000, mens det er noget færre demenspatienter, der ender med at blive indlagt, når de rammes af corona – nemlig knap 33.000 per 100.000, fremgår det.

Den forskel skaber bekymring i Alzheimerforeningen.

»Overlevelseschancerne er markant højere, hvis man kommer på hospitalet. Men man kan frygte, at demenspatienter ikke i samme omfang som andre patienter får tilbudt den nødvendige behandling,« siger Nis Peter Nissen.

Han henviser til en ophedet debat i Sverige, hvor sundhedsvæsenet i en undersøgelse har fået en sønderlemmende kritik for ikke at have taget ordentligt ansvar for at sikre ældre på plejehjem den fornødne pleje og behandling under coronaepidemien.

Der har været flere tusinde dødsfald på plejehjemmene i Sverige, og IVO (Inspektionen för vård och omsorg) kritiserer blandt andet i sin rapport, at en stor del af beboerne ikke har fået foretaget en individuel lægebedømmelse.

Bundniveauet i den medicinske hjælp til de ældre på plejehjemmene har ganske enkelt været for lavt, lyder dommen.

Nis Peter Nissen mener, at der bør gennemføres en lignende undersøgelse i Danmark, hvor det bør granskes, hvordan covid-19 er blevet håndteret på plejehjemmene i forhold til blandt andet indlæggelser, og hvorfor der har været så mange dødsfald.

Opgørelsen fra Sundhedsstyrelsen kommer således samtidig med, at antallet af coronarelaterede dødsfald på plejehjemmene generelt har været kraftigt stigende gennem de seneste uger.

De seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at der var 48 coronarelaterede dødsfald blandt plejehjemsbeboere i uge 51 – det højeste antal overhovedet under hele epidemien.

Dermed udgør dødsfaldene på plejehjemmene fortsat omkring en tredjedel af det samlede antal coronarelaterede dødsfald i Danmark.

Gunhild Waldemar, leder af Nationalt Videnscenter for Demens

»Det er skræmmende, at helt op til hver fjerde dør. Omkring 80 procent af beboerne på plejehjemmene har demens, og det er de allerskrøbeligste mennesker, vi har.«

---

Desuden er antallet af bekræftede tilfælde nået op på 240 i uge 51, et kraftigt spring i forhold til ugerne før, mens 93 plejehjem nu har bekræftede covid-19-tilfælde, hvilket ligeledes er det klart største antal siden epidemiens start i marts.

»Skræmmende« at så mange dør

Opgørelsen fra Sundhedsstyrelsen vækker også opsigt blandt demenseksperter.

Professor Gunhild Waldemar, leder af Nationalt Videnscenter for Demens, kalder den høje dødelighed blandt coronasmittede demenspatienter for »alarmerende«.

»Det er skræmmende, at helt op til hver fjerde dør. Omkring 80 procent af beboerne på plejehjemmene har demens, og det er de allerskrøbeligste mennesker, vi har. Ofte har de også andre sygdomme, men det er demensen, der gør det nødvendigt, at de kommer på plejehjem, fordi de ikke længere kan klare sig derhjemme,« siger hun.

Gunhild Waldemar peger på en række faktorer, der kan forklare den høje dødelighed.

Mennesker med demens har lettere ved at blive smittet, fordi de er så afhængige af hjælp fra andre og derfor er i kontakt med mange mennesker på plejehjemmene eller i hjemmeplejen.

De kan have sværere ved at overholde hygiejnereglerne om for eksempel at bære maske.

Desuden viser deres coronasmitte sig på en anden måde end hos andre i form af forvirring og utilpashed snarere end hoste, feber og åndenød. De kan også have sværere ved at forklare deres symptomer, hvilket kan bidrage til, at det trækker ud med at få stillet diagnosen.

Tilsvarende er det kendt, at demenspatienter generelt tåler infektioner dårligere.

Gunhild Waldemar hæfter sig imidlertid også ved, at demenspatienterne i opgørelsen har færre indlæggelser end for eksempel KOL-patienter.

»Nogle gange prioriterer man måske ikke at indlægge en person med svær demens fra et plejehjem. Det kan der være god grund til i nogle tilfælde, fordi de simpelthen ikke kan tåle at blive indlagt. Men i andre tilfælde fortaber det sig mere i uvished, hvad grunden kan være til, at de ikke er blevet indlagt. I foråret så man også patienter med demens blive sendt tilbage fra hospitalet til plejehjemmet, som ikke havde kompetencer til at tage sig af dem,« siger hun.

Opgørelsen er sendt til regionerne og de praktiserende læger som input til, hvordan de nye covid-19-vacciner skal prioriteres til personer med særlig øget risiko for et alvorligt forløb, hvis de smittes med corona.

De første vaccinationer er blevet gennemført og går i vid udstrækning til beboere på netop plejehjem.

I Region Hovedstaden er forventningen, at alle beboere på regionens plejehjem har modtaget den første af to vaccinationer 14. januar.

Det hilser både Alzheimerforeningen og Gunhild Waldemar velkomment.

»I foråret kom mennesker med demens og de, der passer på dem på plejehjemmene, bagest i køen til for eksempel værnemidler, da epidemien brød ud. Det er helt berettiget, at de nu kommer forrest i køen til vaccinerne. Det er i høj grad relevant,« siger Gunhild Waldemar.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) til kritikken af det høje antal coronadødsfald blandt demenspatienter og kravet om en undersøgelse af hjælpen til beboerne på plejehjemmene under coronaepidemien.

Sundhedsstyrelsen kan heller ikke »på nuværende tidspunkt« svare på, hvad årsagen kan være til den høje dødelighed, og hvad der kan være forklaringen på, at coronaramte demenspatienter ikke indlægges i så stort omfang som f.eks. KOL-patienter.