Opdateret

Afdelingslæge gøs ved synet af yngre coronapatient på intensiv: »Det kunne være mig selv«

Cornavirus bider sig i særdeleshed fast i ældre mennesker. Dette betyder dog langtfra, at covid-19 ikke sætter tænderne i yngre mennesker, forklarer afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital.

»Det gøs i mig. Det må jeg sige. Det kunne være mig selv.«

Sådan lyder det fra afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital Christian Wejse, når han skal beskrive synet af en ellers rask patient, der var yngre end ham selv, indlagt på intensivafdeling i respirator med covid-19.