Opdateret

2.000 nye CBS-studerende har brug for ekstra kurser i basal matematik: »De er simpelthen ikke i stand til at forstå en økonomisk lærebog«

En frivillig test blandt de førsteårsstuderende på Copenhagen Business School viser, at omkring 2.000 studerende har behov for et supplerende kursus i basal matematik som f.eks. brøk- og procentregning. Lektor på CBS er frustreret over, at de studerende ikke evner basal matematik, og fortæller, at de studerende føler sig svigtet i gymnasiet, når det kommer til matematikundervisning. »Der er sket et skred,« mener matematiklærerne.

2.054 førsteårselever fra seneste årgang gennemgik en frivillig matematisk screening og blev dernæst sendt på kurser i første weekend efter studiestart for at lære basal matematik. Mathias Bojesen

En halv divideret med en halv, procentregning og brøker er basal matematik, som de fleste førsteårsstuderende på Copenhagen Business School (CBS) bøvler med.

Faktisk så mange, at næsten hele årgange må tage supplerende kurser i matematik for at kunne følge med i undervisningen. Det fortæller Leslie Christensen, lektor gennem 25 år, postdoc og fagansvarlig for mikroøkonomiske kurser på CBS.