150 ord er blevet til 3.241 underskrifter i et entydigt opråb – forstå konflikten her

Flere tusinde forskere mener, at en vedtagelse i Folketinget udgør en trussel mod forskningsfriheden. På den anden side står politikere, der mener, at flere navngivne forskere og forskningsmiljøer er aktivistiske og pseudovidenskabelige. Her er et overblik over forløbet.

Det var Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der med et spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren tændte op under debatten mellem forskere og politikere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vedtagelsen af en tekst på otte linjer har fået forskere i kor til at tale om en trussel mod forskningsfriheden.

På den anden side står politikere, der i flere måneder har beskyldt forskere fra visse forskningsmiljøer for at bedrive aktivisme og pseudovidenskab.

Politikernes anklage er blevet til en vedtagelse under overskriften »Om overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer«, som flere af de større partier i Folketinget stillede sig bag 1. juni.

Siden da er diskussionen eskaleret. Senest i form af et åbent brev, hvori 3.241 forskere opfordrer regeringen og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at trække støtten til vedtagelsesteksten. Det sker i et åbent brev i Politiken.

Berlingske har forsøgt at samle et overblik over forløbet:

Marts: Et spørgsmål

Dansk Folkeparti-næstformand Morten Messerschmidt stillede i marts et spørgsmål til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), hvilket blev startskuddet til den massive vrede blandt forskere.

Morten Messerschmidt spurgte Ane Halsboe-Jørgensen, om hun mon var enig i, at der i visse humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer er problemer med »overdreven aktivisme på bekostning af videnskabelige dyder«, efterfulgt af endnu et spørgsmål, der gik på, om ministeren mon var enig i, at en sådan tendens kalder på handling i lighed med det opgør, den franske regering har udmeldt, og den undersøgelse af problemets omfang, som den har iværksat?«

Bag spørgsmålet, kendt som en forespørgsel, står Morten Messerschmidt og Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

28. maj: Forespørgselsdebat

Messerschmidt og Dahl indkaldte til forespørgselsdebat i Folketinget 28. maj, efter længere tids diskussion, hvor politikerne gennem en længere periode har kritiseret navgivne forskere og forskningsmiljøer for at være aktivistiske og pseudovidenskabelige.

Det er især køns- og migrationsforskere, der i blogindlæg og fra Folketingets talerstol er blevet anklaget for aktivisme og politisering.

Fra talerstolen kaldte Henrik Dahl blandt andre islamforsker Jakob Skovgaard-Petersen for »enøjet«, hvilket skete med med henvisning til et interview i Berlingske.

Andre forskere er tidligere også blevet nævnt ved navn, hvilket blandt andet er blevet kritiseret i et debatindlæg i Politiken, hvor 262 forskere skrev under på et brev til uddannelses- og forskningsministeren.

»Det var med stor interesse, at vi som kønsforskere og/eller migrationsforskere fulgte forespørgselsdebatten i Folketinget, som Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF) havde indkaldt til for nylig. Debatten er kulminationen på flere måneders eskaleret diskussion, hvor især køns- og migrationsforskere og -miljøer er blevet udstillet som »pseudovidenskabelige«, »uredelige«, »venstredrejede« og »identitetspolitiske« aktivister. Ja, flere af os er endog hængt ud med navns nævnelse af både politikere, medier og meningsdannere,« lød det i indlægget fra de 262 forskere.

1. juni: Vedtaget

Folketinget vedtog så en tekst efter en forespørgselsesdebat under overskriften »Om overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer« 1. juni med et flertal af 72 mod 24 stemmer.

Partierne bag forslaget er Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, KristenDemokraterne og Nye Borgerlige.

I vedtagelsesteksten står følgende:

»Folketinget har den forventning, at universiteternes ledelser løbende sikrer, at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.«

Efterfølgende beskrives det i teksten, at grundprincippet i det frie universitet er en »akademisk selvregulering«, som består i, at forskersamfundet gennem fri og kritisk debat når til konsensus om såvel de ideer, forskersamfundet anser for at være levedygtige, som de ideer, de i lyset af den kritiske debat ikke lader sig opretholde, lyder det i teksten.

2. juni klokken 21 indledte et åbent brev fra forskere til regeringen og Folketinget med en underskriftsindsamling, hvori der udtrykkes utilfredshed over det, der ses som et »angreb på forskningsfriheden«.

Initiativtagerne bag det åbne brev er Mathias Hein Jessen, lektor på CBS, Signe Uldbjerg, ph.d. Aarhus Universitet, Laura Horn, lektor Roskilde Universitet, Liv Nauntoft Henningsen, ph.d.-studerende Roskilde Universitet og Maha Rafi Atal, postdoc CBS.

En af de første til at skrive under på brevet er en kendt astrofysiker, professor Anja C. Andersen. Flere forskere viste sig at være enige, og 4. juni havde 1.500 forskere sat en underskrift på brevet.

Antallet af underskrifter er kun vokset de seneste dage.

6. juni: Opråb

Der skulle kun gå fem dage efter vedtagelsen, før et debatindlæg 6. juni ramte Politikens forside.

Her kom 262 forskere med et opråb om chikane og trusler. Årsagen er blandt andet personangreb fra politikere og intimidering på sociale medier via private beskeder og mails, lyder det i indlægget.

Debatindlægget i Politiken er stilet til forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

De 262 forskere anfører, at Ane Halsboe-Jørgensen er »den frie forsknings« og forskernes minister. Derfor skylder hun svar, lyder det.

Den personvendte chikane, flere af forskerne oplever, bliver altså ifølge de 262 underskrivere styrket af den politisk motiverede mistænkeliggørelse af deres forskning:

»Vi og vores kollegaer bliver intimideret og chikaneret i en sådan grad, at flere er blevet sygemeldt. De personlige konsekvenser er store, hvis man udtaler sig i medierne. Mistænkeliggørelsen og chikanen skaber en alvorlig fare, ikke alene mod vores velvære og arbejdsglæde, men også mod vores forsknings- og ytringsfrihed,« lyder det fra de 262 forskere i debatindlægget.

Debatindlægget satte skub i diskussionen, og mindre end et døgn senere svarede Henrik Dahl på indlægget over for Berlingske:

»Vi må alle tage afstand fra trusler om vold, men jeg ser det som et forsøg fra forskernes side på at blive fritaget fra kritik. De prøver at sige, at jeg og andre ikke har ret til at kritisere dem, og de gør det ved at spille ofre og bilde godtroende mennesker ind, at forskere i virkeligheden tilhører en hellig kaste, der ikke må kritiseres,« sagde han til Berlingske 7. juni.

8. juni: Brev

3.241 forskere har 8. juni skrevet under på et åbent brev i Politiken, der opfordrer regeringen og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at trække støtten til vedtagelsesteksten »Om overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer«, som et flertal af Folketingets partier vedtog 1. juni.

Forskerne mener, at vedtagelsen udgør en trussel mod forskningsfriheden.

»Vedtagelsen repræsenterer kulminationen af intens lobbyisme og politiske kampagner mod bestemte forskningsmiljøer styret af politikere og debattører på tværs af det politiske spektrum. Disse kampagner har særligt været rettet mod kritisk forskning og undervisning, især race-, køns-, migrations- og postkoloniale studier er blevet angrebet,« lyder det i det åbne brev i Politiken.