Efteråret 2017 var en grå periode i mit liv. Sådan en, hvor jeg følte, at jeg var faldet ned i en brønd af mod- og håbløshed.
Jeg sumpede rundt dernede af mange årsager. Nogle af dem banale, andre mere alvorlige. Jeg var nogle år tidligere blevet skilt. Min far var omtrent samtidig død af kræft. Jeg havde indtil for forholdsvis nylig haft et job, jeg var vild med, men som jeg havde mistet sammen med den identitet, jeg havde lagt i det, og som var blevet erstattet af arbejde, der gjorde mig sur og træt. Og så havde jeg det sidste år været fanget i et giftigt forhold til en mand, der havde efterladt buler i mit selvværd.
Del:
