»Lige så snart vi kommer up and running igen, kommer folk til at flyve derover i vildskab«

Coronavirus har sat al rejseaktivitet i stå, og kloden er blevet renere på rekordtid. Men på sigt vil vi rejse som før, mener eksperter og turismeforskere.

Venedig er en af de byer, som har været offer for masseturisme. Men formodentlig er det et spørgsmål om tid, før rejsende igen flokkes i byen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Turisterne plejede at stå på nakken af hinanden i Venedig. Nu er de væk. I New York – byen, der aldrig sover – er gaderne tomme.

Tusindvis af danskere er blevet hentet hjem fra alverdens destinationer – en omfattende operation, der understreger, at vi rejser som aldrig før, og som gør kontrasten til de tomme byer nærmest surrealistisk.

Det har fået mange til at spørge sig selv, om de tider, hvor vi drønede verden rundt er fortid? Vil vi efter corornakrisen i stedet søge mod nære destinationer? Opdage glæderne ved staycation og vælge storbyferien fra?

»Alle studier af forudsigelser viser, at det kan hverken eksperter eller lægmand finde ud af. Så jeg vil være forsigtig med at forudsige noget.«

Adfærdsekspert Morten Münster begynder med et forbehold. Men kun for sekunder senere at tilføje:

»Men jeg kan sige noget om, hvordan mennesker typisk fungerer, og her er jeg ikke i tvivl. Vi falder tilbage til status quo. Måske kommer vi endda til at flyve endnu mere. Der kan være økonomiske grunde eller nye smittefarer, som holder os hjemme, men hvis vi antager, at alt bliver normalt igen, tror jeg ud fra et adfærdspsykologisk synspunkt ikke, at vi holder os tilbage,« siger han.

Jane Widtfeldt Meged, turismeforsker

»Når vi ser tilbage på de kriser og katastrofer, der har været på verdensplan, har turismen haft en bemærkelsesværdig evne til at komme tilbage på fødderne igen.«


Berlingske har kontaktet en række adfærdseksperter og turismeforskere. De begynder alle med et forbehold, fordi vi ikke i nyere tid har set et fænomen, som på den måde spreder sig over landegrænser med lynets hast, og som har lukket stort set hele verden ned på en gang.

Alligevel mener de næsten samstemmende, at turismen vil vende tilbage – for fuld kraft.

Turismen kommer altid tilbage

»Turismen er det første, der bliver lagt ned, men den rejser sig også med umiskendelig styrke,« konstaterer Jane Widtfeldt Meged, der er lektor og ph.d. ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

Hun mener, at der er flere paralleller mellem coronapandemien og nogle af de kriser og ulykker, der gennem tiden i perioder har stoppet turismen i dele af verden. For eksempel 9/11, hotelbombardementer i Egypten, sars-epidemien, atomulykken i Tjernobyl og tsunamien i Thailand.

»Når vi ser tilbage på de kriser og katastrofer, der har været på verdensplan, har turismen haft en bemærkelsesværdig evne til at komme tilbage på fødderne igen. Der kommer en periode, hvor den dykker, og hvor vi kommer til at se ændringer i rejsemønstre, men på den helt store klinge er turismen historisk set altid kommet tilbage,« siger Jane Widtfeldt Meged.

Hun mener dog, at vi kommer til at se en ny dagsorden.

»Noget af det, der prægede tiden efter 9/11, var fokus på sikkerhed. Det blev meget vigtigt at komme til destinationer, hvor man måske troede sig mere sikker end andre. Det, der helt sikkert kommer til at betyde noget nu, er alt omkring sikkerhed i forhold til helbred. Det bliver det nye sikkerhedsparameter, som ganske givet vil få indflydelse på alle mulige niveauer,« siger Jane Widtfeldt Meged.

»Lige nu har vi fornemmelsen af, at verden ikke står længere, og at den er forandret for evigt. Ja, det er den, og den bliver aldrig helt den samme. Det var den heller ikke efter 9/11. Der kommer også til at ske nogle ændringer i kølvandet på corona, men jeg tror ikke, det er ændringer, som betyder, at vi holder op med at rejse,« tilføjer hun.

SoHo i New York emmer af alt andet end liv. Der vil nok gå nogen tid, før turisterne vender tilbage – men tilbage skal de nok komme, mener eksperter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix.

Tæthed bliver en faktor

Men én ting er, om vi tør at rejse. Noget andet er, om restriktioner fremover vil gøre det mere kompliceret. Det mener turismeforsker ved Aalborg Universitet Anette Therkelsen godt kan være et fremtidsscenarie.

»Vi har haft store koncentrationer af turister i byer som Paris og Venedig. Her tror jeg, der kommer krav fra både turisters og regeringers side om, at de her strømme af turister bliver reguleret, så man undgår tætheden,« siger Anette Therkelsen.

»Turisttætheden bliver i det hele taget en faktor, vi orienterer os imod på den kortere bane. Det bliver afgørende, hvor godt attraktioner bliver i stand til at regulere turismen, så vi ikke flokkes på samme måde, som vi har gjort tidligere. Det kan også være, at der kommer til at dukke nye sygdomme op, fordi vi er så forbundne geografisk, som vi er. Så det kan på sigt blive noget, vi skal vænne os til, og som betyder, at man bliver nødt til at gentænke turismen over hele kloden.«

Denne sommer tror hun særligt, at naturferier får en opblomstring.

»Man søger ud i naturen for også at sikre sig, at man ikke er for tæt på andre. Jeg tænker også, at vi kommer til at holde ferie i Danmark for at vise et element af samfundssind i forhold til at hjælpe et erhverv, som er i knæ – det danske turisterhverv. Det, tror jeg, bliver en faktor for nogle,« siger Anette Therkelsen.

Nogle vil rejse mere

Pelle Guldborg, adfærdsforsker ved Roskilde Universitet, tror også, at vi på den helt korte bane vil orientere os mod Danmark og lande, der ligger lidt tættere på. Men det vil udelukkende handle om restriktioner, mener han.

»Den gradvise genåbning af verden, som der er udsigt til, kan betyde noget. Hvis det er Europa, der åbner først, vil mange givetvis få øje på alternativer til eksempelvis Thailand,« siger Pelle Guldborg og fortsætter:

»Der kommer nok en overgangsperiode, hvor der vil være restriktioner, som gør, at vi ikke må rejse nær så langt. Men så er det restriktioner, der former rejsemønstrene. Ud over det tror jeg ikke på, at det kommer til at ske, at folk vælger at rejse mindre, fordi der var coronalockdown.«

Han har en formodning om, at visse grupper i samfundet vil rejse ekstra meget, når de igen må.

»Der er en del danskere, som har penge tilbage på kontoen. De har ikke brugt penge på påskeferien. Nogle har sparet fitness-abonnementet – altså dem, der vælger ikke at støtte træningscentrene. De har ikke kørt til og fra arbejde og har dermed sparet på benzin, de har ikke kunnet spise ude. Så der sidder en del derude, som har sparet en del penge,« siger Pelle Guldborg, som understreger, at der er en stor forskel på offentligt og privat ansatte i det her tilfælde.

»Der er grupper, som vil være arbejdsløse og hårdt ramt, men der vil også være grupper i det offentlige, som har fået løn hele vejen igennem og har sparet op. De har ikke brugt feriedage på coronakrisen og har ikke kunnet tage på påskeferie, men skal de sgu også på en ordentlig rejse, når det er ovre,« siger han.

Anette Therkelsen, turismeforsker

»Der har ligget en høj grad af anskuelighedsundervisning i de billeder, hvor vi har set, hvordan kloden har gavn af blandt andet den mindre transport.«


Et wakeupcall

I løbet af de senere uger, er coronapandemien desuden blevet koblet til klimadebatten. Billeder, der viser en klode, som lider væsentligt mindre, nu hvor blandt andet transporten er sat i stå, er blevet kaldt et wakeupcall. Men gør det nok indtryk på os til, at vi vil rejse mindre?

»Der har ligget en høj grad af anskuelighedsundervisning i de billeder, hvor vi har set, hvordan kloden har gavn af blandt andet den mindre transport. Det kan godt være, at det har en afsmittende effekt, og at det får os til at tænke mere over, hvordan vi transporterer os. Nogle få fører jo allerede regnskab over, hvor mange flyrejser, de tager,« siger Anette Therkelsen.

Jane Widtfeldt Meged mener også, at det gør indtryk på os alle sammen at se den renere klode.

»Men er det trangen til at se en renere klode, der får os til at holde op med at tage på de lange rejser? Svaret er nej. Personligt tror jeg – desværre – at Venedig pludselig er fyldt igen, og at vi igen vil tale om overturisme. Trangen til at rejse og flytte sig og få andel i det at kunne rejse stopper ikke. Hvis det gør det, er det fordi, der kommer nogle restriktioner, som hænger ved, og som betyder, at det bliver svært at flytte sig. Eller hvis der kommer noget lovgivning ind. Det kunne jo være oplagt at benytte lejligheden til at få ændret noget mere fundamentalt,« siger hun.

Morten Münster, adfærdsekspert

»De steder, der er hårdest ramt, får nogle udfordringer de næste år. Men lige så snart vi kommer up and running igen, kommer folk til at flyve derover i vildskab.«


Den holdning deler Morten Münster.

»Nogle tror, at folk vil flyve mindre og være mere ansvarlige i forhold til klimaet. Det er der intet adfærdspsykologisk, der peger på. Det skulle være, hvis man greb den politisk. I den her periode er vi mere modtagelige, så det ville nok være nemmere at snige CO2-afgifter ind på fly. For når vi nu sidder derhjemme, tænker folk: »Ej, jeg behøver måske heller ikke rejse så meget – der er også meget hyggeligt at være herhjemme.« Så det kunne være ret smart for politikerne at arbejde med den timing, fordi mennesker fundamentalt set overvurderer deres egen adfærd – i egen favør,« siger Morten Münster.

Han tror tilmed, at epidemien kan give bagslag for den grønne turisme.

»Når det her er ovre, handler det om overlevelse for flyselskaberne. Det vil næppe være grøn omstilling og elfly, som står højest på dagsordenen,« siger han.

Italien får det hårdt

Selv hvis vi i løbet af efteråret igen kan rejse frit, er der dog nogle destinationer, som vil få det ualmindeligt hårdt de kommende år, mener eksperterne samstemmende.

Et er krydstogtskibene, som nok vil appellere til de færreste i et godt stykke tid. Derudover vil ikke mindst Italien lide, forudser Morten Münster.

»Alle de steder, hvor det ser grimmest ud lige nu – Norditalien og Lombardiet for eksempel – vil man med overvejende sandsynlighed se, at de vil få et dalende turistniveau de næste par år til trods for, at det rationelt set vil være et af de sikreste steder at tage hen, da det er et af de steder, hvor flest har haft smitten. Men når folk så sidder med fingeren på købsknappen, og de skal vælge mellem Italien og et andet sted, der har været mindre hårdt ramt, så trykker de ikke på Italien,« siger Morten Münster, som heller ikke forudser, at skisportsstederne i Alperne vil få deres bedste sæson i 2021.

»De steder, der er hårdest ramt, får nogle udfordringer de næste år. Men lige så snart vi kommer up and running igen, kommer folk til at flyve derover i vildskab,« siger han.