»You are exactly where you need to be.«

Disse ord er de første, der møder os, da vi nærmer os Tulum ad hovedvejen fra Cancúns lufthavn. Vi har fløjet hele dagen og sidder alle fire og halvsover i taxaen, da budskabet lyser op på et kridhvidt vejskilt. Selv om vores rundrejse på Yucatán-halvøen i Mexico kun lige er begyndt, er det præcis sådan, det føles.

Min mand og jeg har sammen med vores to børn på fire og syv vinket farvel til arbejde, skole og børnehave for at rejse og opleve verden sammen, bryde med rutinerne og få tiden til at føles lidt længere. Vores første stop er Tulum.

Med junglen på den ene side og det caribiske hav på den anden er Tulum de seneste år blevet en af Mexicos hippeste stranddestinationer, og vi kan slet ikke vente, til det bliver morgen, så vi kan komme ud og opleve den caribiske strand. Faktisk vækker familiens fireårige os første gang kl. 01.30.

»Er det morgen nu?« spørger hun nogle timer efter med strålende øjne. Med en tidsforskel på seks timer er hun ikke helt forkert på den, og endelig er det morgen nok til, at vi kan hoppe i en taxa med kurs mod stranden. Et stort smil breder sig på mit ansigt, da jeg sætter mine bare tæer i det kridhvide sand, og jeg bliver nærmest helt blændet af turkisblåt vand og lys. Her er fantastisk flot, og vi springer alle fire ud i bølgerne.

Nu er vi her.

Leguaner og mayaruiner

Tulum byder ikke kun på kilometervis af smukke bountystrande. En anden populær attraktion er de velbevarede mayaruiner, der ligger på toppen af en stejl klippeskrænt. Vi står tidligt op for at være blandt de første til at udforske ruinerne, og det er spændende at slentre rundt og forestille sig, hvordan den befæstede mayaby har set ud engang. Ruinerne er fyldt med fine udsmykninger og illustrationer af mayaernes vigtigste gud, Kukulcán.

Pludselig får vi øje på en kæmpe leguan, der ligger og nyder solen og udsigten over havet. Jeg forstår den godt, for her er virkeligt smukt. Kombinationen af ældgamle templer, stejle klipper og frodig jungle lige ud til Det Caribiske Hav er næsten for meget på én gang. Men også kun næsten.

De kommende mange dage tilbringer vi på Tulums strande og finder hurtigt vores favorit i den nordlige ende af byen, hvor stemningen er mere afslappet. Hverdagen derhjemme virker hurtigt utroligt langt væk. Her er hverken vækkeure, madpakker eller skoleklokker, der bimler dagen i gang klokken 08.10. I stedet har vi langsomme morgener, vi suger solen og lyset til os, bader, hygger og drikker friske kokosnødder i ét væk. Vi opdager også, at Tulum byder på mange flere små inspirerende vejskilte. Gemt bag planter i vejkanten, på stranden og inde på restauranter står der positive budskaber som »Stay present«, »Follow that dream« og »If not … now … when?«. Det bliver en hel skattejagt at finde nye skilte, og pludselig er der gået næsten to uger.

Hapsefisk og hemmelige grotter

Vi lejer en bil for at rejse lidt længere nordpå. Oppe ad kysten ligger byen Akumal, der ligesom Tulum er kendt for sin store lagune, der tiltrækker masser af havskildpadder. Yucatán-halvøen byder på et væld af cenotes, som er ferskvandshuller, hvor du kan svømme i det forfriskende vand og udforske hemmelige huler og grotter. Lidt uden for Akumal ligger Cenote Azul, som skulle være en af de allersmukkeste. I hvert fald ifølge den franskmand, vi mødte, som nu bor her i området og må anses for at være lidt af en ekspert.

Og han havde ret. Den L-formede cenote er omgivet af træer og buske og har en fem meter høj klippe, du kan springe fra. Er du ikke til højder, er der også flere små kroge rundt om cenoten, hvor du kan slappe af i skyggen fra træerne.
Vi springer straks i, og det er skønt at plaske rundt i det klare vand. Da vi stiller os på en undervandsklippe for at tage en pause, går der ikke mange sekunder, før det kilder på tæerne: Vandet vrimler med de små fisk, som du måske kender fra en fiskespa, hvor de nipper og sutter på din hud. Det kilder helt vildt og føles både sjovt og grænseoverskridende på én gang.

Hvor himlen begynder

Inden vi forlader Yucatáns østkyst, kører vi ud for at opleve biosfærereservatet Sian Ka’an, der blev kaldt »hvor himlen begynder« af de gamle mayaer.
Da vi kommer til en bro, stopper vi for at nyde udsigten over havet på den ene side og en stille lagune på den anden. Et par cyklister vinker os hen til sig. De står og kigger ned i vandet, og da vi kommer tættere på, kan vi også se det: Der ligger en kæmpestor krokodille og slænger sig i vandet.

Efter endnu en times kørsel når vi frem til fiskerbyen. Det føles ganske rigtigt, som om vi er kørt til verdens ende. Vi booker en bådtur hos en af de lokale fiskere og sejler af sted på det klare caribiske vand, der er endnu mere turkisblåt her end i Tulum. Efter få minutter peger vores kaptajn ud over vandet.

»Look, dolphins!«

Rundt om båden springer ikke bare én delfin, men fem-seks stykker. De kommer tættere og tættere på os og springer legende op og ned. Det er en vild oplevelse, men det er slet ikke slut endnu. Vi sejler længere ud på havet og ser først en kæmpe havskildpadde, der kommer op til overfladen for at få luft. Bagefter stopper vi ved et smukt koralrev og hopper i vandet med snorkler og dykkermasker. De små får hurtigt styr på teknikken og plasker stille rundt i overfladen, mens der stryger dragefisk, rokker, trompetfisk og en stor søko forbi under os. Det er en stor oplevelse at se så mange fantastiske dyr helt tæt på, og vi er helt høje af begejstring, da vi begiver os tilbage, mens solen går ned.

Med fantastiske oplevelser i hjertet er det tid til at vinke farvel til østkysten og begive os nordpå, hvor vores næste stop er den lille ø Isla del Holbox.

Helt ned i tempo

Allerede da færgen lægger til, kan vi mærke den særlige stemning, der huserer på denne ø. På kajen holder en række små gule golfvogne klar til at køre de nyankomne til deres hoteller. Vi hopper om bord på den forreste og bumler gennem byen ad små sandede veje. Her er ingen asfalt, ingen biler og næsten ingen wifi. Men her er alt, hvad vi har brug for.

Vi tjekker ind på Casa Takywara, et lille hotel med kun seks værelser placeret direkte ud til stranden. Hver morgen stiller den søde køkkendame en lille kurv uden for vores dør med nybagt brød, marmelade og yoghurt, og vi tilbringer dagene helt nede i tempo. Vi daser i hængekøjer med bøger, bader på den lavvandede strand med pelikaner flyvende over vores hoveder og slentrer rundt i byens hyggelige gader. Byen er ikke særligt stor, men her er farvestrålende street art på hvert eneste gadehjørne, små finurlige butikker, cafeer og restauranter samt en helt speciel afslappet stemning, som går lige i blodet på os.

Vi skal ingenting og nyder det langsomme tempo i fulde drag. Selv den manglende wifi bliver en form for luksus. Efter knap fire uger på Yucatán-halvøen har vi slet ikke fået nok af Mexico, og vi må give vejskiltet, vi mødte den første aften, fuldstændigt ret:

Vi har været lige præcis, hvor vi havde brug for at være.