Nye skattevilkår på vej til investorer – men hvad betyder det for dig?

Mandagseksperten: Ny skattelov skal gøre det mere attraktivt og enkelt at investere i udenlandske fonde, men spørgsmålet er, om det bliver tilfældet.

krdj
(ARKIV) Penge fotograferet i København torsdag den 26. juli 2018. (Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Djurhuus

Mange danskere investerer i aktier – enten direkte eller via investeringsfonde – og over tid belønner investeringerne sig ofte med positive afkast. Typisk i form af udbytter eller kursgevinster, og begge dele skal
beskattes.

Købes aktierne direkte eller via udloddende danske aktiefonde – som mange danske aktiefonde er – følger beskatningen for personer principperne for aktieindkomst. Er afkastet – udbytter eller realiserede kursgevinster – mindre end 54.000 kr., beskattes de med 27 pct., og for gevinster herover er satsen 42 pct.

Er man gift, er beløbsgrænsen det dobbelte. Har man derimod realiserede kurstab i et givent år, kan beløbet ikke modregnes i anden skat i det år, men kan i stedet gemmes og modregnes i efterfølgende års gevinster. Så langt så relativt enkelt. Skattekompleksiteten opstår ved, at ikke alle aktieinvesteringer følger disse principper.

For investorer, der køber aktier via akkumulerede investeringsforeninger (som ikke betaler udbytte) eller udenlandske aktiefonde (og ETFere), sker beskatningen i kapitalindkomsten. Her er der fire forskellige beskatningsniveauer. Laveste niveau er ca. 25,6 pct., (afhængig af kommune) stigende til 42,7 pct. som højeste, og de to niveauer mellem yderpunkterne er 33,6 pct. og 37,8 pct. Hvilket niveau man lander på, afhænger af gevinstens størrelse, ens øvrige kapitalindkomst (ofte renteudgifter eller -indtægter), men generelt er beskatningen højst for dem med positiv kapitalindkomst.

Som ved aktieindkomst er beløbsgrænserne, der er 50.000 kr. ved negativ kapitalindkomst og 44.800 kr. ved positiv, det dobbelte for gifte. Udover forskellige skattesatser ved aktieindkomst og kapitalindkomst lagerbeskattes avancer ved sidstnævnte. Dvs. gevinster beskattes hvert år – også selv om værdipapirer ikke er solgt.

Til gengæld kan eventuelle tab modregnes i anden skat. Derfor får man penge tilbage i skat i år med tab. Det er i kontrast til aktieindkomst, hvor tabet må gemmes og kun kan anvendes til at reducere skatten i efterfølgende års salgsgevinster.

Den årlige lagerbeskatning genkender mange nok fra selskabs- og pensionsbeskatningen, dog med den lille forskel, at negative afkast for pensionsmidler også kun kan modregnes i efterfølgende års afkast.

Intet entydigt

Det vanskelige for investorerne er, at det er ret så uigennemskueligt, hvornår det bedst kan svare sig at følge aktieindkomsten, og hvornår kapitalindkomsten er mere fordelagtig.

Umiddelbart skulle man synes, at så længe den ene beskatningssats er lavere end den anden, vil den laveste sats være mere fordelagtig og vice versa.

Det vil være en god grundregel, men det, at aktieindkomst kun beskattes ved salg, modsat kapitalindkomst med løbende beskatning, kan ændre billedet af, hvilke principper som er mest fordelagtige. Lagerbeskatningen vil ofte sende skattekroner tilbage til investor i år med tab. Det giver en øjeblikkelig skattefordel. 2018 vil sandsynligvis være en god illustration af, at mange investorer vil opleve en reduceret
personlig skattebetaling for året, hvis investeringerne lagerbeskattes som kapitalindkomst.

Ved aktieindkomst beskattes kursgevinsten først ved salg og ophobes en betydelig avance igennem flere år, kan realisationsbeskatningen betyde, at en større del af avancen beskattes med 42 pct. i stedet for 27 pct.

Et yderligere element er de mange aktiefonde, som følger aktieindkomsten, men udlodder store dele af årets afkast som udbytte. I sådanne tilfælde minder principperne meget om en løbende (lager)beskatning, men med den ulempe at tab stadig kun kan modregnes i efterfølgende års avancer.

I lagerbeskatningen får investor som nævnt skattefordelen med det samme i form af en reduceret skattebetaling.

Ny vilkår på vej

Folketinget har netop vedtaget en ny lov, der bl.a. skal gøre det mere attraktivt for danskere at investere i udenlandske aktiefonde, herunder de populære ETFere. Sådanne aktiefonde vil fra 1/1-2020 kunne blive beskattet som aktieindkomst, dvs. 27 pct. og 42 pct., i stedet for kapitalindkomst.

Der vil være tale om en delvis harmonisering, idet lagerprincippet med årlig beskatning fastholdes, og tab kan fortsat modregnes i anden skat. Hvorvidt den nye løsning giver en økonomisk fordel, kan ikke entydigt konkluderes. Det afhænger af investors indkomstsituation.

Nogle vil givetvis opnå lavere beskatning, mens andre sandsynligvis vil opleve større skattebetaling. Det er min vurdering, at mange vil opleve en skattebesparelse, men billedet bliver mere uklart for investorer med større negativ kapitalindkomst, hvor gældende satser kan vise sig mere fordelagtig.

Om fastholdelsen af lagerbeskatning er en fordel sammenlignet med den gængse aktieindkomst med beskatning ved salg afhænger af afkastudviklingen over perioden. Er der tab undervejs, kan lagerbeskatning meget vel være mere fordelagtigt, da det giver en her og nu skattebesparelse til investor. Selv ved positive afkast over hele perioden kan lagerbeskatning vise sig fordelagtig, da man ved løbende beskatning undgår opbygning af en større avance, som kommer ud til 42 pct. beskatning.

Den nye skattelov indeholder desuden en teknisk detalje. De omfattede investeringsfonde skal på vegne af deres investorer vælge, om beskatningen skal ske efter eksisterende regler eller de nye. Med både administrativt arbejde og usikkerhed om de nye regler reelt er en fordel, kan det ende med, at kun få investeringsfonde rent faktisk vælger at gøre noget.

Én ting er dog stadig sikkert. Danske skatteregler vil stadig være komplicerede, og det vil være vanskeligt for investor at vurdere, hvordan det mest attraktive afkast efter skat opnås.

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA, CIPM. Partner hos den uafhængige investeringsrådgiver Dannebrog Invest