Mandagseksperten: Tiltrængt åbenhed giver bedre indsigt i pensionsselskabers præstationer

Gode initiativer fra pensionsbranchen skaber nye muligheder for evaluering af pensionsprodukter.

Pensionsselskaberne investerer ikke ens. Nogle klarer sig måske skidt med alle deres aktieinvesteringer, men fordi de havde flere aktier end konkurrenterne, var det måske udslagsgivende for en topplacering – eller det modsatte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Shutterstock

Stadig flere pensionsopsparer sparer op i markedsrente. Det er et pensionsprodukt, hvor opsparerens formue – som navnet antyder – forrentes med markedsafkastet. Går markedet op, som det har gjort i efterhånden mange år, stiger opsparerens formue nogenlunde i takt med markedsudviklingen. Går markedet ned – som det skete i 2018 – falder formuen.

Nyeste tal fra pensionsselskabernes brancheorganisation, F&P, viser at mere end 1.100 mia. er placeret i markedsrente. Det er en tidobling på bare ti år, og væksten vil sandsynligvis fortsætte fremover. Produktet byder på mange gode egenskaber, heriblandt muligheden for skræddersyede løsninger til den enkelte pensionsopsparer. Langt fra alle opsparer er nemlig ens, nogle foretrækker høj risiko, mens andre sover bedre om natten med lavere risiko. Paletten af markedsrente hos hovedparten af pensionsselskaberne giver fleksibilitet til at tilpasse rådgivningen til den enkelte opsparer.

Principperne bag markedsrenteproduktet er grundlæggende identiske med balancerede investeringsfonde, der kombinerer aktier, obligationer og andre investeringsaktiver i én portefølje. Dvs. der investeres i flere aktivklasser. Det er f.eks. danske og udenlandske aktier og obligationer, obligationer med høj og lav kredit rating, emerging markets og veludviklede lande eller alternative aktivklasser som unoterede selskaber, ejendomme osv. I nogle aktivklasser anvendes aktivt forvaltede strategier, og indekserede løsninger i andre. Valutaafdækning er også et element, og mange facetter spiller ind og påvirker afkastet.

God spredning, men mindre transparent

De brede porteføljer bag markedsrenteproduktet er en fin ballast, når markederne går op og ned, men vanskeliggør også evaluering af præstationen. Med mange facetter i spil, er det mindre tydeligt, om afkast på f.eks. otte pct. er godt eller skidt. Det er enklere i f.eks. en global aktiefond, men når mange aktivklasser og strategier kombineres i et produkt, bliver øvelsen sværere.

Derfor evalueres præstationerne i markedsrente i et pensionsselskab typisk op mod tilsvarende produkter fra konkurrenterne. Det er f.eks. en vurdering af markedsrenteprodukter med middel risiko og mellemlang investeringshorisont på tværs af selskaberne. Gør man det, vil man se at arbejdsmarkedspensioner som Industriens Pension og Pensiondanmark relativt set kom godt igennem turbulensen sidste år, mens kommercielle selskaber som Velliv, Danica og Skandia er kommet bedst fra start i år.

Men indsigten i, hvorfor det gik som det gjorde, er mindre tilgængelig – indtil nu. Pensionsselskaberne investerer ikke ens, og baggrunden for en given placering i konkurrentfeltet er resultatet af investeringsbeslutningerne. Nogle klarer sig måske skidt med alle deres aktieinvesteringer, men fordi de havde flere aktier end konkurrenterne, var det måske udslagsgivende for en topplacering – eller det modsatte.

Nye initiativer giver mere åbenhed

Brancheorganisationen introducerede i efteråret flere nye initiativer, der giver bedre indsigt i markedsrenteprodukterne. Et initiativ er åbenhed om selskabernes strategiske allokeringer på ti aktivklasser, som indblik i hvordan pensionsopsparernes penge er investeret.

Med den nye transparens står det mere klart, at selskaberne investerer forskelligt. I markedsrenteprodukter med middel risiko og mellemlang horisont svinger aktieandelen fra 29 pct. til 71 pct. og med et gennemsnit på 50 pct. Allokeringen til alternative aktivklasser starter ved nul pct. og op til 30 pct. og er i gennemsnit 17 pct. Tilsvarende med obligationer, hvor den optimale allokering ifølge selskaberne spænder fra 20 pct. til 52 pct.

Variationen i allokeringerne, som pensionsselskaberne anser for de optimale, fortsætter i underliggende aktivklasser. F.eks. er den strategiske allokering til unoterede aktier helt udeladt hos nogle, mens andre allokerer op til hele 20 pct. til aktivklassen. Og det er vel at mærke inden for samme investeringsprofil – moderat risiko og mellemlang investeringshorisont.

Når alt kommer til alt, kan alle selskaber ikke få ret i deres antagelse om den optimale allokering. Aktivklasser udvikler sig forskelligt over tid, og derfor må afkastet i markedsrente nødvendigvis også udvikle sig forskelligt. Aktier er ganske vist mere risikofyldte end obligationer, men byder samtidigt på et forventet højere afkast, og alt andet lige bør mere risikofyldte produkter stå stærkere i det lange løb.

Unikke benchmark til hvert selskab

Pensionsopsparere i produkter, der grundlæggende er overvægtet til risikofyldte aktiver i forhold til konkurrenterne, kan med rimelighed forvente højere afkast end mere defensive produkter. Med den nye indsigt om allokeringen til forskellige aktivklasser kan hvert selskabs produkter nu evalueres mod et repræsentativt benchmark. Med andre ord får hvert eneste pensionsprodukt et unikt benchmark, og dermed »barre« for reel værdiskabelse.

Det betyder, at udover en evaluering på tværs af pensionsselskaberne kommer den reelle værdiskabelse relativt til hvert selskabs grundlæggende allokering også frem i lyset. Inden for investeringsprofilen – moderat risiko og mellemlang investeringshorisont – varierer »barren« i 2019 (til og med februar) som følge af markedsudviklingen fra 7,0 pct. til 9,7 pct.

7,0 pct. er altså, hvad et pensionsprodukt kan nøjes med og stadig være trit med markedsafkastet, mens 9,7 pct. er overliggeren for et andet. Selv om sidstnævnte måske ligger bedst af alle i år, vil præstationen først være virkelig god, hvis afkastet topper 9,7 pct.

Tabellen her på siden giver et overblik over allokeringerne på tværs af selskabernes markedsrente med middel risiko og mellemlang investeringshorisont.