Investorer køber i blinde – forvirring om skatten på fonde kan koste dyrt

Investorer kan ikke se en liste over de investeringsfonde, der med de nye regler på området bliver beskattet med den lave aktieskat frem for den højere kapitalskat, som endda risikerer at blive endnu højere med den nye regering.

Fremover skal både danske og udenlandske investeringsfonde og ETFer registrere sig hos Skat som aktiefonde, hvis de indeholder mere end 50 procent aktier, så de kan få den lavere aktieafkastbeskatning frem for kapitalafkastbeskatning. Arkivfoto fra fondsbørsen i Frankfurt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lisi Niesner

Danske investorer – især dem med appetit på udenlandske fonde til depotet – famler i øjeblikket i blinde i forhold til, hvilken skat de skal betale af afkastet. Det kan medføre en forskel i skatten fra 25 til 42 procent med de nuværende satser. Men forskellen kan hurtigt blive endnu større, hvis den nye S-regering gennemfører sin – og to af støttepartiernes – erklærede politik om at hæve nogle af skattesatserne på afkast af formuer.

Nye regler fra begyndelsen af året betyder, at aktiebaserede investeringsfonde selv skal registrere sig hos Skat, for at investorerne får aktieafkastbeskatning frem for den højere kapitalafkastbeskatning. Det gælder også udenlandske udbydere af fonde og såkaldt ETFer, som typisk er indeksbaserede værdipapirer.

Men dels har fondene til slutningen af året til at registrere sig, dels er det ifølge investeringsrådgiver Rune Wagenitz Sørensens mening tvivlsomt, om store udenlandske udbydere gider registrere sig i Danmark. Derfor famler danske investorer i øjeblikket i skattemæssigt blinde, når de køber fonde.

»Lige nu står det i et limbo. Hvis jeg vil investere, skal jeg så bare satse på, at nogle af ETFerne bliver kategoriseret som det ene eller andet, så jeg kan optimere min skat? Det er håbløst og umuligt at gennemskue, og det har alligevel mærkbare skattemæssige konsekvenser,« siger han og efterlyser nogle skatteregler, så aktier og obligationer beskattes ens og uden beløbsmæssigt knæk og forskellige satser.

Skattestyrelsen oplyser, at den på nuværende tidspunkt ikke har en liste over skattemæssigt registrerede fonde og ETFer i forhold til de nye regler om såkaldt aktiebaserede investeringsinstitutter. De har frem til 1. november til at registrere sig, hvis investeringsselskabet skal »anses for aktiebaseret med virkning for 2020«, hvorefter Skatteforvaltningen vil offentliggøre en liste over dem i december.

Forskellene i skattebetalingen efter den ene eller den anden status på fonden eller ETFeren er forskellig afhængig af investorens øvrige økonomi. Et eksempel kan være en investor med 800.000 kr. investeret og ingen renteudgifter. Hvis vedkommende vælger en ETF, der er registreret som aktier, så er afkastskatten 27 procent frem for 37 eller 42 procent i kapitalindkomstskat – en forskel på op til 5.900 kroner årligt.

Modsat kan store renteudgifter gøre det til en fordel at investere i fonde, hvis afkast beskattes som kapitalindkomst, fordi det er nettoindtægterne, der beskattes.

Rune Wagenitz Sørensen kalder det en »kæp i hjulet,« at ETF-udbyderne inden hvert kalenderår skal fortælle Skat, at deres aktiefonde består af aktier – og når året er gået igen fortælle, at de rent faktisk var aktiefonde. Han efterlyser et mere enkelt system, som efter hans mening vil frigøre mange ressourcer.

»Jeg har svært ved at forstå, hvorfor vi i dag beskatter børsnoterede aktier og obligationer forskelligt. Lad os dog beskatte dem ens. Så kan alle forstå reglerne og investere fornuftigt. Det frigiver oceaner af timer hos almindelige danskere, revisorer og formuerådgivere, der går til at spekulere, undersøge og registrere,« mener han.