Tænk dig om før du investerer - hvad er din risikoprofil?
Er du ny til investering?
Klik for at finde ud af mere


Er du ny til investering?
Hold musen over ikonet for at finde ud af mere


Tør du satse stort, eller foretrækker du, at dine penge stille og roligt vokser? Nordeas seniorstrateg Simon Kristiansen guider dig til, hvad du skal overveje, før du kaster dig ud i at investere, og hvordan du får mest mulig succes med dine investeringer.
Vil du i gang med at investere, er fastlæggelse af din risikoprofil det første og vigtigste skridt. Her får du afklaret, hvilken investeringstype, du er.
”Din risikoprofil kan fastlægges, når vi kender lidt mere til dig. Det handler blandt andet om dine fremtidsplaner, hvornår du skal bruge pengene, og hvor store udsving du er indstillet på at kunne opleve undervejs. Det handler altså om din tidshorisont og den risiko, som du vil have det bedst med,” siger Simon Kristiansen, seniorstrateg i Nordea.
Har du en lav risikovillighed, vil banken typisk anbefale dig at vælge en mere sikker risikoprofil, så du oplever mindre udsving i dine investeringer. Tommelfingerreglen er: Jo højere risiko, desto højere afkast på lang sigt. Men turen til det potentielt højere afkast bliver med større udsving - en vildere rutsjebanetur med mere sug i maven. Det er ikke alle, der vil have det godt med det, og derfor er det vigtigt, at du fra starten får fastlagt din risikoprofil.
”Man kan sige, at risikoprofilen er en slags fundament, du bygger på, som holder til al slags vejr. Fundamentet vil indeholde en blanding af både aktier og obligationer. Det vi ofte oplever er for eksempel, at efter perioder hvor det er gået godt på aktiemarkedet, kan man godt blive grådig og ønske mere risiko og endnu flere aktier. Og i perioder, hvor det går skidt, så vil man have færre aktier. Her er det vigtigt ikke at pille ved fundamentet, fordi man dermed risikerer, at det ikke giver den beskyttelse, man ønsker,” forklarer Simon Kristiansen, og fortsætter:
“Men man skal faktisk gerne tænke det omvendt. At efter en periode med gode afkast, giver det mening at justere fundamentet en smle og sælge lidt aktier og efter perioder med lave aktieafkast, giver det mening at købe flere aktier. Det kaldes rebalancering. Det er vigtigt, at du finder din rigtige profil, inden vi rammer den næste aktietumult, eller den næste optur.”

Nora - investering på den nemme måde
På under 10 minutter kan den digitale investeringsrådgiver Nora give dig en anbefaling, der matcher din økonomi, risikovillighed og investeringshorisont.
Få mere ud af din opsparing - kom i gang med at investere
Der findes flere muligheder for at få din opsparing til at vokse frem for at have den stående på bankkontoen:
- Du kan investere selv
- Få hjælp fra Nordea

Hvilken investering passer til dig?
Bland aktier og obligationer
Uanset hvilken risikoprofil man har, bør man altid have en blanding af aktier og obligationer. Der er nemlig en mindre risiko ved køb af obligationer, og dermed bliver ens samlede risiko mindre, hvis man blander sin portefølje med både obligationer og aktier.
”Vi vil altid anbefale en vis andel i obligationer, uanset hvor risikovillig du er. Når vi snakker risikoprofiler, går vi ind og finder et passende miks mellem aktier og obligationer, som vi forventer vil svinge inden for et vist interval over tid. I Nordea sætter vi sandsynligheder på de mulige udfald, der kan opstå for dig som investor over de næste mange år,” siger Simon Kristiansen.
“For at kunne beregne de sandsynligheder med en vis sikkerhed, kræver det, at du har en portefølje, der er godt spredt over mange forskellige aktier og obligationer. Har du kun fem aktier, kan vi simpelthen ikke regne på det, for der vil usikkerheden omkring de enkelte selskaber dominere, og det bliver meget uforudsigeligt.”

»Det er vigtigt, at du finder din rigtige profil, inden vi rammer den næste aktietumult, eller den næste optur«
Simon Kristiansen, seniorstrateg, Nordea
Så meget kan du forvente i afkast
De tre følgende figurer viser tre forskellige risikoprofiler. Din risikoprofil handler om din tidshorisont og den risiko, som du er villig til at løbe.
Den midterste kurve i hver figur viser udviklingen i det forventede afkast med 90 procent sandsynlighed over 20 år, når man tager udgangspunkt i de samfundsforudsætninger, som blandt andet pensionsselskaber anvender, når de skal give deres kunder et realistisk bud på, hvordan de kan forvente deres pensionsopsparing vil vokse i de kommende år.
Konklusion:
Dit forventede afkast afhænger af din risikoprofil. Jo mere risikovillig, du er, jo højere afkast kan du ende med. Men du skal også være forberedt på større udsving undervejs. Det er en del af vurderingen af, hvilken riskoprofil, du ønsker, når du skal investere.
Det er værd at vide mærke i, at desto længere tidshorisont du har, når du investerer, desto mindre er risikoen for at tabe penge.
Det maksimale afkast er 130% over en periode på 20 år.
0
Den moderate risikoprofil
Denne risikoprofil har en fordeling af aktier og obligationer på henholdsvis 30 og 70 procent.
Det forventede afkast er 60% over en periode på 20 år.
1
Minimums afkastet er 5% over en periode på 20 år.
0
Kilde: Nordea.
Der er tale om illustrative eksempler.
Det maksimale afkast er 236% over en periode på 20 år.
0
Den balancerede risikoprofil
Denne risikoprofil har en fordeling af aktier og obligationer på 50/50.
Det forventede afkast er 95% over en periode på 20 år.
0
Minimums afkastet er 7% over en periode på 20 år.
0
Det maksimale afkast er 390% over en periode på 20 år.
0
Riskoprofilen vækst
Denne risikoprofil har en fordeling af aktier og obligationer på 70/30.
Det forventede afkast er 140% over en periode på 20 år.
0
Minimums afkastet er 5% over en periode på 20 år.
0
Så meget kan du forvente i afkast
De tre følgende figurer viser tre forskellige risikoprofiler. Din risikoprofil handler om din tidshorisont og den risiko, som du er villig til at løbe.
Den midterste kurve i hver figur viser udviklingen i det forventede afkast med 90 procent sandsynlighed over 20 år, når man tager udgangspunkt i de samfundsforudsætninger, som blandt andet pensionsselskaber anvender, når de skal give deres kunder et realistisk bud på, hvordan de kan forvente deres pensionsopsparing vil vokse i de kommende år.
Y-aksen er det procentvise afkast og x-aksen er antal år.
Den moderate risikoprofil har en fordeling af aktier og obligationer på henholdsvis 30 og 70 procent.
Konklusion:
Enkeltaktier vs. investeringsfonde
Ifølge Simon Kristiansen er det vigtigt at vide, hvad man går ind til, hvis man investerer i enkeltaktier. Eksempelvis skal man ikke kun købe danske aktier, som mange ellers vælger at gøre.
”Erfaringen viser, at danskerne har lagt flere aktier end hvad størrelsen af det danske marked tilsiger, at man skal have. Og det er ikke blot et dansk fænomen - det er også meget udbredt i andre lande, at private investorer klart foretrækker hjemlandets aktier.”
Ikke alene har danskerne oftest kun danske aktier, de har også meget få af dem. Det er stik imod al rådgivning. Investerer man i enkeltaktier, bør man nemlig sprede sig over mange aktier og over flere forskellige sektorer. Derfor bør man også kigge uden for landets grænser, og det er udfordrende, hvis man som privat investor skal klare det hele selv.
”Det er tidskrævende, og hvis man ikke -sikrer en passende spredning, kan det være mere risikabelt at købe enkeltaktier. Men hvis man er indstillet på det, så er det bestemt en overvejelse værd. Jeg vil dog kraftigt anbefale, at det i udgangspunktet højst bliver 25 procent af pengene, der investeres i enkeltaktier. Kernen i porteføljen for den private investor bør for eksempel være investeringsfonde, som sikrer den tilstrækkelige spredning og professionel overvågning.”
Hvis du investerer i en enkelt aktie, har du både mulighed for en større gevinst og et større tab, end hvis du køber gennem en investeringsfond, hvor din investering bliver spredt over mange aktier.
“Det behøver bestemt ikke være kedeligt at investere gennem en investeringsfond. Man kan eksempelvis vælge at investere i forskellige temaer som vedvarende energi, ny banebrydende teknologi, investering i vandteknologi og mange andre emner med baggrund i eksempelvis globale udfordringer og FN’s Verdensmål,” siger seniorstrategen.
Investerer du i enkeltaktier, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i virksomhedens regnskab, konkurrence, udvikling, fremtidige muligheder og andre ting. Det er tidskrævende, og du bør på forhånd forholde dig til ved hvilke kursniveauer, du vil købe og sælge. Salg gælder både i situationer, hvor du står til tab og gevinst.
Det er et velkendt psykologisk fænomen, at vi har svært ved at erkende et tab. Det betyder, at tabet på aktier, der ikke klarer sig som forventet, kan blive uforholdsmæssigt stort, fordi vi har svært ved tage beslutningen om at sælge. Investerer du i flere enkeltaktier, bør du stadig have fokus på spredning af porteføljen ved eksempelvis at bruge en kerne af investeringsfonde.
Porteføljepleje
Dette er løsningen for dig, som ønsker personlig rådgivning omkring dine investeringer, men ikke ønsker selv at vælge investeringsfonde og aktier.
En porteføljeløsning betyder, at Nordeas investeringsspecialister løbende håndterer din opsparing med udgangspunkt i din risikoprofil og bankens forventninger til fremtiden på de finansielle markeder.
Porteføljepleje findes i forskellige versioner som eksempelvis Nordea Invest Basis (4 forskellige fonde), Bæredygtig Portefølje og Premium Portefølje.
Investeringsfonde
Fordelen ved investeringsfonde er, at du får en bred spredning over mange aktier - og at du overlader styringen til professionelle, der følger markedet tæt og har til opgave at finde de aktier, der efter deres vurdering har de bedste muligheder for at give et godt afkast.
Husk, at der er forskel på investeringsfonde. Nogle er specialiserede i forskellige brancher, og dermed er risiko- og gevinstmuligheder også forskellige. Denne løsning kræver, at du enten selv eller med din bank husker at risikostyre løbende ved at have den rigtige blanding i din portefølje.


Hvad er forskellen?
Sådan kan du styrke din udvikling hos PwC
PwC er det førende revisions-, rådgivnings- og skattehus i Danmark. De arbejder for at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger.
Det kan du også komme til. PwC arbejder nemlig målrettet med karriere og talentudvikling.
Start din karriere hos PwC
Sammen med din career coach sætter i mål for din udviking og fremtidige karrierevej. Det er også her, du finder sparring og vejledning.
I takt med at dit fundament bliver stærkere, kan du tage nye roller og større ansvar ved at tone din karriere med fokus på Ledelse, Marked eller Specialisering.
Din udvikling bliver i PwC tilpasset både dine styrker og virksomhedens behov. Det sker fx gennem PwC Professionel. En model, der afspejler forventningerne til de kompetencer, som du udvikler og finpudser som en del af PwC.
Når du er godt i gang hos PwC
Gennem et Key Talent-program, der er et udviklingsforløb for udvalgte medarbejdere med minimum to års erfaring og et ekstraordinært potentiale, identificerer og udvikles talenter i tæt samspil med topledelsen.
Gode rammer for mobilitet udvikler dig som medarbejder. Derfor kan du udvikle og anvende dine kompetencer i den afdeling eller i det land, du brænder for.
PwC har kontorer over hele verden, og du kan derfor skabe en international karriere. Du kan søge om at blive udstationeret i typisk 1-3 år og samtidig få en garanti for, at du har et job, når du vender hjem
Læs flere artikler her

Sørg for at spare op - og læg en plan

Sådan kommer du i gang med at investere

Èn sand myte om investering - og to, der er falske

Hvad vil du være, når du bliver gammel?

Få styr på pensionen: Giv den et serviceeftersyn

Én ting batter mere end alt andet, når det kommer til bæredygtighed

Når du investerer ansvarligt, kan du være med til at flytte verden

Derfor bevæger aktiemarkedet sig op og ned

24-årige Frederik handler med aktier: »Jeg drømmer om at blive økonomisk uafhængig«

Kvinders pension halter bagud: »Du kan selv gøre noget for at ændre det«

Er du ung? Så har du en særlig fordel ved at investere

Når livet spænder ben: Derfor skal du huske de livsvigtige forsikringer

»Selv om jeg har ret få penge, kan de de jo godt blive til flere«

Unge har kæmpe fordel på aktiemarkedet:
»Tiden er din bedste ven, når du starter med at investere«

Danskernes milliarder: Sådan forvalter de professionelle investorer dine penge
Dette indhold er produceret af Berlingske Media Advertising i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.