Når du investerer ansvarligt, kan du være med til at flytte verden



Er du ny til investering?

Klik for at finde ud af mere


Azure, Purple, Gesture, Violet, Font
Font

Er du ny til investering?

Hold musen over ikonet for at finde ud af mere

Azure, Purple, Gesture, Violet, Font
Font

Ansvarlige investeringer forventes at give mindst lige så godt et afkast som investeringer uden samme filter. Få her en forklaring på, hvad ansvarlige investeringer egentlig går ud på, og hvordan Nordea fastlægger bæredygtighedskriterierne for en aktie.

Eksperter har i de seneste mange år kommet med en jævn strøm af advarsler om, at vi forurener og bruger ressourcer i et omfang, som langt overstiger naturens kapacitet. Det haster ikke mindst med at imødegå udfordringerne fra den globale opvarmning, som er skabt af udledningen af drivhusgasser som CO2 og metan. Ifølge FN’s klimapanel, IPCC, har verden kurs mod en mulig temperaturstigning på 2,7 grader frem mod år 2100. Det er langt over den grænse på 1,5-2 grader, der er smertetærsklen, hvis vi skal undgå en lang række dramatiske ændringer i klimasystemet.

Man kan gøre en indsats ved at justere sit forbrug i en mere klima- og miljøvenlig retning. Men der er én ting, som kan rykke endnu mere.

Ved at investere pensionsmidler og frie midler i mere bæredygtige virksomheder kommer man endnu længere, pointerer Andreas Østerheden, der er chefstrateg i Nordea. Han oplever en markant stigning i interessen for det, der går under betegnelsen "ansvarlige investeringer".

”Det er jo også blevet en topprioritet på mange politikeres agendaer rundt om i verden, men sådan var det ikke for et par år siden. Vi skal ikke længere tilbage end til det amerikanske præsidentvalg, hvor valget stod mellem Trump, der trak USA ud af Paris-aftalen og støttede skiferolieindustrien i USA - og Joe Biden, der gjorde det modsatte,” siger chefstrategen.
















Azure

Investér bæredygtigt

Med en investering med bæredygtigt fokus får du, populært sagt, det bedste fra begge verdener. Bæredygtigt fokus og afkast udelukker nemlig ikke hinanden.

Sådan vurderes virksomhederne

ESG er et evalueringsparameter, hvor man i investeringsprocessen vurderer, hvordan en virksomhed klarer sig på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. Det er et område, der udvikler sig meget hurtigt, men uden egentlige markedsstandarder og med ratingbureauer, der ofte har forskellige og bagudskuende holdninger, er det svært for en privat investor at få overblikket og købe de rigtige aktier.

”Vi er i en omstillingsfase, hvor det er vigtigt at have kapitalforvaltere, der aktivt anvender ESG integreret i investeringsprocessen. Her giver en aktiv tilgang og ejerskab værdi for os som investorer,” siger Andreas Østerheden.

For 10 år siden talte man i den finansielle verden om eksklusion af aktier - for eksempel kul, porno, våben og tobak. Det gælder stadig. Men i dag taler man lige så meget om inklusion, der handler om, at man forsøger at få flere virksomheder skubbet i den rigtige retning. En måde at “straffe” virksomheder på kan være at dumpe aktien. Det kan godt virke i teorien, men ikke nødvendigvis i praksis, fordi der altid vil være investorer, som er klar til at investerer i alle typer af virksomheder. Eksklusion skal ses som en sidste udvej.

”Der er stadig områder, hvor vi ikke vil være med under nogen omstændigheder. Men der er mange selskaber, der kan være interessante, selv om de ikke umiddelbart virker super bæredygtige. I stedet for blot at ekskludere selskabet, så tager vi andre skridt. Hvis man kan etablere en dialog med selskabet og være med til at starte en bæredygtig rejse, giver det god mening at investere i et selskab, der ikke umiddelbart kan kaldes bæredygtigt. Det er den proces, vi kalder aktivt ejerskab,” påpeger Andreas Østerheden.

Aktivt ejerskab går ud på, at man sammen med andre investorer tager en dialog med virksomhederne og for eksempel stemmer til generalforsamlingerne. Det betaler sig, når en større gruppe slår sig sammen.

Forskning viser, at aktivt ejerskab i høj grad medvirker til at skubbe selskaber i den rigtige retning med højere ESG-score. Der er en klar tendens til, at selskaberne klarer sig bedre finansielt end konkurrenterne, der ikke tager de samme skridt. Der er også i stigende omfang tendens til at virksomheder, som opnår sine ESG-mål, har adgang til lån med lavere renter.
















Hvad er ESG?

Analysen er udgangspunktet i vurderingen af, om en virksomhed er en bæredygtig investering. Men hvad er ESG egentligt?


Investeringsforeninger med særligt bæredygtighedsfokus i Nordea

Nordeas ESG-kriterier anvendes blandt andet af følgende af bankens investeringsforeninger:

  • Nordea Invest Global Stars
  • Nordea Invest Bæredygtige Aktier

  • Nordea Invest Emerging Stars

  • Nordea Invest European Stars

  • Nordea Invest Nordic Stars

  • Nordea Invest North American Stars

  • Nordea Invest Klima og Miljø

Azure, Font, Violet

Hvilken investering passer til dig?

Så meget kan du forvente i afkast

De tre følgende figurer viser tre forskellige risikoprofiler. Din risikoprofil handler om din tidshorisont og den risiko, som du er villig til at løbe.

Den midterste kurve i hver figur viser udviklingen i det forventede afkast med 90 procent sandsynlighed over 20 år, når man tager udgangspunkt i de samfundsforudsætninger, som blandt andet pensionsselskaber anvender, når de skal give deres kunder et realistisk bud på, hvordan de kan forvente deres pensionsopsparing vil vokse i de kommende år.






Konklusion:


Dit forventede afkast afhænger af din risikoprofil. Jo mere risikovillig, du er, jo højere afkast kan du ende med. Men du skal også være forberedt på større udsving undervejs. Det er en del af vurderingen af, hvilken riskoprofil, du ønsker, når du skal investere.

Det er værd at vide mærke i, at desto længere tidshorisont du har, når du investerer, desto mindre er risikoen for at tabe penge.





Det maksimale afkast er  130% over en periode på 20 år.




0

Den moderate risikoprofil

Denne risikoprofil har en fordeling af aktier og obligationer på henholdsvis 30 og 70 procent.





Det forventede afkast er  60% over en periode på 20 år.




1


Minimums afkastet er  5% over en periode på 20 år.




0

Kilde: Nordea.

Der er tale om illustrative eksempler.





Det maksimale afkast er  236% over en periode på 20 år.




0

Den balancerede risikoprofil

Denne risikoprofil har en fordeling af aktier og obligationer på 50/50.





Det forventede afkast er 95% over en periode på 20 år.




0


Minimums afkastet er  7% over en periode på 20 år.




0


Det maksimale afkast er  390% over en periode på 20 år.




0

Riskoprofilen  vækst  

Denne risikoprofil har en fordeling af aktier og obligationer på 70/30.





Det forventede afkast er 140% over en periode på 20 år.




0


Minimums afkastet er  5% over en periode på 20 år.




0

Aktivt ejerskab og inklusion giver flere muligheder

Et vigtigt aspekt i tilgangen med inklusion og aktivt ejerskab er naturligvis, at det får den bæredygtige omstilling af samfundet til at gå hurtigere. Samtidig gør det de bæredygtige investeringsmuligheder meget større. Dermed behøver man ikke fokusere primært på de ”klassiske” bæredygtige aktier i for eksempel grønne energiselskaber, elbilfabrikanter, vindmølle- og solcelleproducenter. Selskaber, der ikke er så mange af og dermed kan blive for dyre i perioder.

”I og med at flere kapitalforvaltere, investorer, forbrugere og politikere støtter den bæredygtige dagsorden og ESG-integrationen bliver udbredt, så vil der også være mere afkast at hente på de selskaber, der bevæger sig i den rigtige retning. Og så er det jo på tværs af økonomien, at forandringerne skal ske - ikke kun i de nye spydspidsselskaber.”

Andreas Østerheden understreger dog samtidig, at det ikke i sig selv er nogen garanti for et godt afkast, at man investerer mere bæredygtigt. Der skal stadig være tale om sunde virksomheder med gode forretningsmodeller.

”I Nordea går vi ikke på kompromis med det finansielle afkast, men vi mener også godt, at det kan gå hånd i hånd med den bæredygtige linje. I vores bæredygtige porteføljer tager vi selvfølgelig også højde for, at man skal have en fornuftig portefølje med sunde virksomheder, der tjener penge - og den skal også være godt spredt på mange selskaber og sektorer. Når vi konstruerer porteføljer med fokus på bæredygtighed, så er det noget, vi kan stå på mål for rent finansielt også,” siger Andreas Østerheden.













Dress shirt, Facial hair, Forehead, Smile, Jaw, Sleeve, Beard, Collar

»Hvis man kan etablere en dialog med selskabet og være med til at starte en bæredygtig rejse, så giver det god mening at investere i et selskab, der ikke umiddelbart kan kaldes bæredygtigt«

Andreas Østerheden, chefstrateg, Nordea





Begreber du skal kende, når det kommer til bæredygtige investeringer












Font

ESG står for Environmental (miljø), Social (sociale forhold) og Governance (ledelsesmæssig praksis)

FN’s 17 Verdensmål (SDG) - fra sundhed og ulighed til vand og klimaforandringer

Aktivt ejerskab - investorer indgår i aktivt samarbejde med virksomheder om ESG

SRI - socialt ansvarlige investeringer

UN PRI - kapitalforvaltere kan underskrive FN's principper for ansvarlige investeringer

Greenwashing - når virksomheder forsøger at fremstå mere bæredygtige, end de er

EU-Taksonomien - det mest ambitiøse regulative klimainitiativ i verden, som gør det muligt blandt andet at måle og sammenligne virksomheders klimaaftryk med et ensartet klassificeringssystem

Font
Head, Azure, Gesture, Font
Material property, Font
Font

EU fører an i reguleringer

Miljøbevidste forbrugere og aktive investorer er vigtige elementer i at flytte verden i en mere bæredygtig retning, men regeringer skal også tage et ansvar. Det kan gøres via lovmæssige reguleringer, og her står EU som den klart førende region.

”Traditionelt sætter EU en meget højere overligger inden for miljø og de andre elementer i ESG. Det betyder, at de europæiske virksomheder indretter sig efter skrappere krav end andre steder i verden. Europa er på den måde længere i omstillingen, og andre lande forventes at følge trop med tiden. Det er interessant i den forbindelse, at historikken viser, at virksomheder med høje ESG-mål klarer sig mindst lige så godt eller bedre end andre virksomheder,” siger Andreas Østerheden.



















Nordea laver egne kriterier for bæredygtighed

Eric Pedersen er chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management og har ansvaret for at identificere de mere og de mindre bæredygtige virksomheder. Der findes adskillige ratingbureauer, der gør det samme, men de er langt fra altid enige om, hvornår en virksomhed kan kaldes bæredygtig. Derfor laver Nordea Asset Management deres egne kriterier i relation til bæredygtighed - udtrykt ved ESG, der handler om miljø, sociale og ledelsesmæssige forhold.

For der er meget stor forskel på, hvad der er vigtigt. For et elselskab er CO2-udslip det allervigtigste. Men hvis det er en tekstilproducent, kan det være faktorer som arbejdsforhold i leverandørkæden - såsom børnearbejde, ordentlig betaling, brugen af kemiske stoffer samt sikkerhed m.v. på de pågældende fabrikker

To dimensioner i ESG

”Vi taler om to grundlæggende dimensioner i ESG. Den ene handler om ESG-risikoen - ting, der på kort og mellemlang sigt kan koste virksomheden penge. Det kunne for eksempel være elselskabet, der ikke har gjort meget for at gå over til vedvarende energi, men baserer elproduktionen primært på kul. Det selskab vil blive ramt af en pludselig skat på CO2 eller en lovgivning, der forbyder kul inden for en bestemt tidshorisont. Virksomheden vil blive tvunget til store investeringer på kort tid, mens et andet elselskab som f.eks. Ørsted har meget kortere vej til at opfylde kravene,” siger Eric Pedersen.

Den anden dimension i ESG handler om det, der på økonomisprog kaldes negative eksternaliteter. Det er reelt omkostninger eller skadevirkninger, som en virksomhed påfører deres omverden, uden at det medfører nogle direkte omkostninger for virksomheden - for eksempel CO2-udledning, kemisk forurening, dårlige arbejdsforhold m.v.

”Vi lægger stor vægt på, at man ikke kun skal tage hensyn til det, der rammer investorernes afkast, men også de samfundsmæssige omkostninger, som en virksomheds aktiviteter medfører. Det er en dimension, som ratingbureauerne i mindre grad har med, men som vi prøver at tage ind ved også at vægte FN’s 17 verdensmål, når vi vurderer virksomhederne,” siger Eric Pedersen.





Dette indhold er produceret af Berlingske Media Advertising i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.

Cookie- og Privatlivspolitik & Cookiedekleration

BT_100_mm_rgb.png

Sponseret indhold fra

Font