Godmorgen og velkommen til den politiske morgenpost på en dag, hvor Folketinget officielt åbner, og hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holder åbningstale.
Vi klæder dig på til den store dag med dit daglige overblik over alt det, du skal vide om dansk politik i dag.
Inden vi når til historien bag dagens overskrift, begynder vi med en historie, som DR bragte i weekenden, og som i løbet af i går udviklede sig.
Kort fortalt: Den præst, som kirkeminister Mette Bock (LA) har bedt om at stå for Folketingets åbningsgudstjeneste, møder kritik for at have sammenlignet homoseksuelle og pædofile.
I 2008 stillede præsten, Morten Kvist, sig således kritisk over for, at Københavns Kommune godkendte to homoseksuelle par som plejefamilier for anbragte børn. I et interview med Politiken udtalte han dengang:
»For nu at stille det skarpt op: Hvad med de pædofile – har de også rettigheder? De pædofile har et stærkt behov for at være sammen med børn, skal de så have lov til det?«
Udtalelsen fører nu til, at der ikke vil være en eneste SFer at finde på kirkebænkene i Christiansborg Slotskirke, når der er gudstjeneste i forbindelse med Folketingets åbning. Partiet boykotter således tjenesten.
»Det er faktisk en svær beslutning for mig som kristen ikke at komme til gudstjenesten, for jeg synes, at det er vigtigt at holde fast i gode traditioner. Men jeg har besluttet, at jeg ikke kommer i morgen, fordi Folketingets åbning er en festdag, der skal samle os – og ikke splitte os. Og det gør den her præst,« siger SFs formand, Pia Olsen Dyhr, til DR.
I kølvandet på den nyhed kom det frem, at også Socialdemokratiets næstformand og kulturordfører, Mogens Jensen, ikke vil møde op.
»Jeg har valgt for første gang ikke at møde op til Folketingets gudstjeneste i morgen, og det er jeg egentlig ked af. Jeg ville gerne være til stede. Men jeg synes, at kirkeministeren har valgt en præst med holdninger, som jeg ikke har lyst til at legitimere ved at være til stede i kirken,« siger Mogens Jensen til DR.
På Twitter har andre socialdemokrater også meldt ud, at de bliver væk. Det gælder indtil videre Mette Reissmann og Peter Hummelgaard.
På selvsamme sociale medie møder den beslutning dog modstand. De Konservatives Naser Khader går således i rette med dem:
»Slap dog af...! Er ikke enig med Morten Kvist, når det kommer til hans syn på homoseksuelle som plejefamilier. Lad os dog vente og høre, hvad manden har at sige, inden vi kaster os ud i kollektiv selvsving. Jeg glæder mig til i morgen,« skriver Khader.
I et debatindlæg i dagens Jyllands-Posten undrer kirkeminister Mette Bock sig højlydt over sine politiske kolleger:
»Det mest kontroversielle i denne sag er ikke valget af teologen Morten Kvist, men de intolerante politikere. Hvad havde de forestillet sig? Skulle jeg gennemføre krydsforhør af præsten for at sikre mig, at han har de »korrekte« politiske holdninger?« skriver hun og uddyber:
»Jeg kendte ikke til Morten Kvists refererede udtalelser fra 2008. Personligt går jeg ind for, at homoseksuelle skal have præcis samme rettigheder som alle andre. Men det er sagen uvedkommende, da Morten Kvist er inviteret som prædikant, ikke som politiker.«
Læs hele indlægger her (kræver abonnement). Og her kan du læse en pressemeddelelse fra præsten selv, hvor han forklarer sig.
Således opmuntret skal vi videre til dagens øvrige politiske nyheder.
»Hold op med dit pjat«
Vi tager fat i Jyllands-Posten, der i dag kan fortælle om en ny bog, som folketingsmedlem og minister Eva Kjer Hansen (V) har skrevet sammen med sin rådgiver.
I bogen, »Det forsømte folketing«, advokerer forfatterne blandt andet for, at Folketinget skal tage magten tilbage fra eksperter, som lancerer politiske forslag.
Helt konkret forslår de, at man nedlægger Det Etiske Råd, Det Økonomiske Råd og Klimarådet, som ifølge de to bedriver »skattefinansieret lobbyisme«. De sparede penge skal i stedet gå til, at folketingsmedlemmer kan få flere medarbejdere, som kan hjælpe dem med at udvikle politik.
»Vi bruger mange penge på de råd, som selv udvider deres mandat til at udtale sig om alt mellem himmel og jord. Vi burde hellere bruge de ressourcer på at lade Folketinget arbejde med de politiske forslag,« siger Eva Kjer Hansen, der i dag er minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde.
På Twitter har Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, delt historien, og her spørger han finansminister Kristian Jensen (V), om forslagene er Venstres politik. Du får ordudvekslingen, der fandt sted sent mandag aften, her:
Benny Engelbrecht: »Et medlem af regeringen ønsker at nedlægge den uafhængige vagthund, der holder øje med Finansministeriet på centrale områder som finanspolitisk holdbarhed, udgiftslofter og offentlige saldo,« skriver Engelbrecht og tilføjer en emoji, hvis hoved eksploderer.
»Er det seriøst regeringens politik?« spørger han efterfølgende.
Kristian Jensen: »Spændende debat. Er alt, hvad Henrik Sass foreslår i sin bog, S-politik? Også legalisering af narkotika? Eller skal vi acceptere, at nogle politikere skriver bøger, uden at de dermed ændrer deres partiers politik? Jeg er for det sidste.«
Benny Engelbrecht: »Men er regeringen – uanset om det er en spændende debat eller ej – enig i. at Det Økonomiske Råd skal nedlægges? Bare for at der ikke skal være tvivl: Socialdemokratiet vil ikke nedlægge denne demokratiske vagthund.«
Kristian Jensen: »Hold op med dit pjat. Regeringen vil ikke nedlægge Det Økonomiske Råd mere, end I vil legalisere narko. Det ved du godt, så lad være med at spilde vores tid på det.«
Benny Engelbrecht: »Så det er bare privat-Eva og ikke minister-Eva der har skrevet en bog?«
Kristian Jensen: »Er det privat-Sass eller gruppeformand-Sass som skrev hans?«
Du kan læse de to politikeres Twitter-duel her. Og her kan du læse Jyllands-Postens historie om bogen. Avisen har også et længere interview med Eva Kjer Hansen om bogen. Det kan læses her (kræver abonnement). De to forfattere har sørme også forfattet en kronik til Berlingske. Den kan læses her.
Det grønne pres
En stribe toneangivende klimaorganisationer lægger nu massivt pres på statsministeren for at levere i den klimaplan, som regeringen er på vej med.
Det gør de i dagens Berlingske.
Connie Hedegaard, bestyrelsesformand for klimatænketanken Concito, siger blandt andet til avisen:
»Vi har chancen nu. Hvis vi tøver ret meget længere, bliver det kun sværere i fremtiden. Vi har været dygtige til at lave tiltag på energiområdet, men nu kommer vi til nogle af de sektorer, der er tættere på borgerne – landbrug, transport og adfærd. Og det kræver politisk lederskab.«
Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) ønsker ikke at kommentere konkrete elementer i en kommende klimaplan, men medgiver, at det er »en af de absolut vigtigste diskussioner, vi har«.
»Der er brug for en indsats, men der er også brug for en realistisk og realiserbar indsats. Der er ikke noget lettere i en klimadiskussion end at komme med den ene høje målsætning efter den anden, men vi skal kunne finansiere de ting, vi foreslår,« siger han til Berlingske.
Du kan læse hele klimaopråbet hos Berlingske her.
Her er fire historier i kort form, som du bestemt også skal have med
1: Når Lars Løkke Rasmussen åbner Folketinget for sidste gang inden næste folketingsvalg, bliver det uden at indfri et centralt løfte fra sidste valgkamp fuldt ud:
At det skal kunne betale sig at arbejde.
Det skriver DR.
Selv når de seneste års regeringsinitiativer med kontanthjælpsloft, karensdage for dagpengemodtagere, integrationsydelse samt skatteaftale er medregnet og fuldt indfaset, vil der i 2025 fortsat være 43.000 danskere, der har under 2.000 kroner om måneden ud af at gå på arbejde fremfor at være på offentlig forsørgelse.
Det oplyser Finansministeriet til DR Nyheder.
»Det er jo ikke tilfredsstillende. Det kan betale sig at arbejde for langt flere end før, men vi er ikke kommet så langt ned, som vi gerne vil,« siger finansminister Kristian Jensen (V).
Hele historien her.
2: Den globale sojaproduktion breder sig og forårsager afskovning og intern fordrivelse af lokale i Sydamerika. Men trods politiske løfter om det modsatte afslører ny rapport en direkte forbindelse til den danske landbrugsindustris import af soja.
Det skriver Information i en historie, som du kan læse her.
3: Dansk Folkeparti afviser nu et forslag om at gennemføre et ti år langt forsøg med op til 98 såkaldt »selvstyrende« skoler. Det skriver Jyllands-Posten.
»Vi har talt om det i folketingsgruppen, og vores anbefaling er, at vi putter det i mølposen,« siger folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen (DF) til avisen.
Forslaget var ellers et centralt element i regeringens folkeskoleudspil, som Lars Løkke Rasmussen for nylig selv var med til at fremlægge.
Mere om den historie her (kræver abonnement).
4: Erhvervslivet er langt fra imponeret over de resultater, som Lars Løkke Rasmussen har opnået i de tre år, han har været leder af den borgerlige regering.
Eksempelvis mener seks ud af ti topchefer ikke, at Løkke har gjort nok for at sænke erhvervslivets skatter og byrder.
Det viser en konjunkturundersøgelse fra Greens Analyseinstitut blandt 421 topchefer, som Børsen i dag er dykket ned i.
Mere om den her (kræver abonnement).
Dagens portrætinterview
Den 75-årige Torben Schubert har fejret 50-års jubilæum som folketingsbetjent, og i dag deltager han i endnu en folketingsåbning. I Politiken ser han tilbage på et liv i det politiske maskinrum.
Du får et kort uddrag her:
Vingesus var der bogstaveligt talt også over det den dag i 1994, da gymnasieelever kastede to høns ud over folketingssalen fra tilhørerpladserne for at demonstrere mod angiveligt burhønslignende pladsforhold i gymnasierne.
»Jeg var ude i sidegangen og hørte godt, at der skete noget, så vi kom ind. Der var de der høns flagret ned. Det var jo Pernille, ha ha«, siger Schubert, med henvisning til at den ene af de to gymnasiepiger var det nuværende folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
»Vi skannede jo ikke folk dengang, og de var kommet direkte ind på tilhørerrækkerne og havde jo haft de her høns inde på maven under frakken, eller hvor de havde dem. Så satte de sig på tilhørerpladserne og slap dem ud. Det, der sker, er, at sådan to høns, der ikke er vant til at flyve fra den højde, de klapper automatisk vingerne ud, men de landede lidt tungt begge to. Og begge to tømte deres mavesække – den ene på Per Kaalunds (S) plads.«
Du kan læsten resten af det fine interview hos Politiken her (kræver abonnement).
Dagens analyse
I Politiken skriver politisk redaktør Anders Bæksgaard om det nye folketingsår. I en analyse ser han også nærmere på et håb i Venstre.
»Tiden arbejder for Løkke, også i en valgkamp, lyder analysen i regeringstoppen. Venstres ledelse har undersøgt de seneste tre valg, i 2015, 2011 og 2007, og fundet frem til, at V går frem særligt i den sidste uge af den klassiske 3-ugers valgkamp. Havde valgkampen i 2011 varet 4 uger i stedet for 3, havde Løkke vundet over Thorning, lyder analysen. Venstres ledelse overvejer derfor at forlænge valgkampen med en eller flere uger. Flere ting taler for: Løkke er god til at føre valgkamp og kan bruge flere valgkampdage på at så tvivl om rød bloks udlændingepolitik.«
Hele analysen finder du her (kræver abonnement).
Det sker i dag
10:00 Folketingets åbning
I dag åbner Folketinget. Åbningen, der samtidig er begyndelsen på et nyt folketingsår, skal ifølge Grundloven altid finde sted første tirsdag i oktober. Klokken 10.00 indledes dagen med gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke, mens det første møde for Folketinget begynder præcis klokken 12.00. Omkring klokken 11.40 ventes de kongelige, som skal overvære åbningen, at ankomme. Statsministeren holder åbningstalen.
11:00 Ikke-religøs markering af Folketingets åbning
Foreningen Humanistisk Samfund har arrangeret en alternativ åbning af Folketinget, der ikke indeholder en gudstjeneste, som den traditionelle åbning foreskriver. Det er første gang, at en sådan ceremoni bliver holdt i Danmark. Ceremonien finder sted, efter at dronningen og Folketingets medlemmer har været til gudstjeneste, men inden den officielle åbning af Folketinget. En række folketingsmedlemmer fra Alternativet, SF, Socialdemokratiet og Enhedslisten vil deltage. Målet er ikke at afskaffe gudstjenesten, men at skabe et alternativ.
14:00 Åbent samråd om social ulighed i sundhed
Flere ministre er i dag blevet kaldt i samråd om stigende social ulighed i sundheden blandt danskerne. Der er tale om sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), undervisningsminister Merete Riisager (LA), børne- og socialminister Mai Mercado (K), beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K). Alle ministre bedes redegøre for, hvilke initiativer regeringen har tænkt sig at foretage for at mindske uligheden i sundhed blandt danskerne. Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
16:00 Åbent samråd om kapacitet på landets medicinske afdelinger
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er kaldt i samråd om antallet af medicinske sengepladser. Det sker, efter at Sundhedsstyrelsen har offentliggjort tal om, at mindst 400 sengepladser er blevet fjernet de seneste fire år.
