Godmorgen og velkommen til dagens politiske morgenpost.
Statsminister Mette Frederiksen (S) er på besøg i Grønland, hvor hun mødes med den kommende grønlandske regering. Mon ikke de har nok at tale om.
Men vi begynder denne morgenpost med de toldsatser, som den amerikanske præsident, Donald Trump, annoncerede sent onsdag aften dansk tid.
Dagens handelskrig
»Det er meget alvorligt,« siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) tirsdag morgen til TV 2 News, efter at USA indfører en told på 20 procent på varer importeret fra EU.
Økonomiminister Stephanie Lose (V) kalder det »den helt forkerte vej at gå«, mens udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder det over hans forstand, at USA vil indlede en »handelskrig med Europa«.
Trump skal da heller ikke forvente, at toldsatserne får lov at stige uden et modtryk.
Løkke varsler et europæisk modsvar, og Frankrigs Emmanuel Macron har indkaldt til hastemøde.
»Vi er klar til at svare igen,« siger også formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen.
Berlingskes erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen skriver i en kommentar, at »Trump slår stenhårdt med toldhammeren – den kan ramme ham lige i hovedet«:
»Ansete økonomer er ikke i tvivl om, at Trumps straftold reelt er en skat på især de amerikanske forbrugere.«
Men det kommer også til at koste for danskerne.
Beregninger fra Dansk Industri viser, at den amerikanske told vil reducere Danmarks BNP med 38 milliarder kroner. Det vil samtidig koste 13.000 job frem mod 2029, advarer erhvervsorganisationen.
Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at hvis virksomheder producerer i USA, vil de ikke blive ramt af tolden. Og det er lige præcis, hvad mange danske virksomheder gør.
Derfor er cheføkonomen i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Damoun Ashournia, heller ikke som udgangspunkt alarmeret på de danske lønmodtageres vegne.
»Jeg overbevist om, at dansk erhvervsliv og økonomien kan tilpasse sig den nye virkelighed,« siger han til Berlingske.
Jyllands-Postens erhvervsredaktør Tor Illum Johannesson skriver også i en analyse, at der er »tale om et markant slag«, men ikke noget, der »i sig selv vil ændre fundamentalt på dansk økonomi«.
Dagens regnestykke
Vi skal videre til historien bag dagens overskrift.
Man skal kun tilbage til forrige valgperiode, så blev ministre væltet med jævne mellemrum. Anderledes ser det ud i denne valgperiode, hvor ministrene har siddet solidt på deres taburetter.
Det skyldes ganske enkelt, at SVM-regeringen har haft det fornødne flertal. Men den tid er ovre. Regeringen har mistet deres indenrigspolitiske flertal, så der nu er en ny parlamentarisk virkelighed, hvor regeringens ministre er i fare for at blive væltet.
Og netop det skulle flere oppositionspartier være opsat på at eksemplificere over for regeringen, skriver TV 2s politiske redaktør Hans Redder og politisk analytiker Morten Nielsen i en analyse.
Ifølge deres kilder skulle særligt klima- og energiminister Lars Aagaard (M) blive betragtet som en oplagt anledning.
Han er kommet i modvind og har måttet sige undskyld til Folketinget, efter at være beskyldt for ikke at melde omfattende forsinkelser i den grønne omstilling ud i offentligheden.
En minister skal gå af, hvis et flertal i Folketinget udtrykker mistillid. Det vil sige, som mandaterne fordeler sig nu, at det ikke kun er alle partier i oppositionen, som skal være enig om at vælte ministeren. For at regnestykket skal gå op, skal flere løsgængere også have mistillid til Lars Aagaard.
Løsgængerne Jeppe Søe og Lars Boje Mathiesen har allerede meldt sig klar til at vælte Lars Aagaard.
»Så vurderingen er, at de to løsgængere Mike Fonseca og Jon Stephensen (...) kan blive helt afgørende. Ender mindst én af dem med at tilslutte sig et mistillidsvotum kan Aagaards tid som minister være forbi,« skriver TV 2s analytikere.
Ifølge TV 2s oplysninger har både oppositionen og Moderaterne rakt ud til de to løsgængere, der tidligere var medlem af netop Lars Aagaards parti, i håb om at kunne lave en aftale. Hverken Fonseca eller Stephensen har udtalt sig om sagen.
Bliver Lars Aagaard væltet, vil han være den første minister i SVM-regeringen, der presses ud af oppositionen.
»Det vil selvfølgelig være et nederlag for regeringen,« skriver TV 2.
Der er nyt samråd i sagen 9. april.
Dagens udspil
Vi skal videre til en historie, som flere danske medier har set på. Det har vi også hos Berlingske.
I et nyt udspil giver SVM-regeringen sit bud på, hvordan vi styrker den danske flåde. Men store krigsskibe er der ingen af i udspillet, selvom det er blevet stærkt efterspurgt.
Regeringen har udskudt en ellers planlagt flådeplan til et tocifret milliardbeløb med den begrundelse, at man afventer NATOs styrkemål. Man vil også undersøge muligheden for at producere skibene i Danmark.
Flere partier i oppositionen sår kraftigt tvivl om, hvorvidt regeringens centrale begrundelse holder.
I stedet mener flere partier, at en reel årsag snarere er intern uenighed i SVM-regeringen om, hvordan pengene skal findes.
Børsen sår også tvivl om regerings forklaring.
Avisen skriver, at interne regeringsdokumenter viser, at regeringen reelt allerede kender NATOs fremtidige krav til Danmark. Derfor arbejder regeringen i forvejen med en langsigtet plan for opgradering af den danske flåde, skriver Børsen.
Står det til troende, så tyder det altså på, at udskydelsen af flådeplanen snarer skyldes, at pengene i det nuværende forsvarsforlig og accelerationsfond simpelthen ikke rækker. Det kan koste mere end 40 milliarder kroner at købe de fregatter, der var lagt op til.
Til gengæld kunne Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse i går annoncere – i en noget anden prisklasse – at 1,2 milliarder kroner skal bruges på nyt udstyr til hæren. Forsvaret indkøber blandt andet angrebsdroner for første gang.
1,9 milliarder kroner skal også bruges på at indkøbe 130 nye pansrede mandskabsvogne.
Dagens korte
1. Efter en oprindelig modstand og store kvaler har SF nu besluttet sig for, at man vil bakke op om den forsvarsaftale, regeringen har indgået med USA.
Dermed vil partiet støtte, at der udstationeres amerikanske tropper og militært materiel på dansk jord. Danmark er stadig afhængig af USA, når det kommer til sikkerhed, lyder argumentet fra SF.
2. For en kort bemærkning handler det igen om klima- og energiminister Lars Aagaard. Regeringen vil nemlig give hårdere straffe til elselskaber, der ikke overholder reglerne.
For mange danskere bliver snydt på elmarkedet, og myndighedernes sanktionsmuligheder er i dag ikke hårde nok til at afskrække selskaber fra snyd, mener ministeren.
3. Straffesagen mod den tidligere minister Henrik Sass Larsen skal køre 21. august. Der er afsat en retsdag til sagen, hvor den tidligere toppolitiker er tiltalt for at være i besiddelse af overgrebsmateriale med børn. Sass nægter sig skyldig.
Dagens program
Statsminister Mette Frederiksen landede som bekendt i går i Grønland. I dag begynder den mere officielle del af programmet for statsministeren, der skal mødes med den kommende grønlandske regering. Besøget slutter i morgen.
Europaminister Marie Bjerre er på besøg i Ungarn.
På de mere hjemlige breddegrader er flere ministre i dag i åbent samråd. Blandt andre justitsminister Peter Hummelgaard og social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen om børn og unges rettigheder, når kommuner svigter i underretningssager.
Det var vist det, vi nåede i dag.
Tak for at læse med og hav en god dag.
