Ny opgørelse viser, hvor mange penge der bliver brugt på særlige rådgivere: »Jeg synes, det er forkert«

Antallet af særlige rådgivere er steget de seneste år, og det bliver der brugt hundredvis af millioner på, skriver B.T.

Sidste år fik de politikere, der varetager de tungeste ministerposter i dansk politik, mulighed for at ansætte flere særlige rådgivere. Søren Bidstrup

Hvor mange penge bruger politikerne egentlig på særlige rådgivere?

Det spørgsmål er Finansministeriet blevet bedt om at besvare, og nu er en ny opgørelse blevet offentliggjort, skriver B.T.

Af den fremgår det, at der er blevet brugt 369,1 millioner kroner på særlige rådgivere de seneste ti år, og det vækker opsigt blandt blå politikere.

»Jeg synes, det er forkert. Borgerne får ikke noget ud af de særlige rådgivere, der arbejder for ministrene. Derfor bør udgifterne holdes nede,« siger Rasmus Jarlov fra De Konservative til B.T.

Han sætter spørgsmålstegn ved, om det i virkeligheden burde være de enkelte partier, der skulle betale for rådgiverne, i stedet for at det er finansieret af det offentlige.

Også Liberal Alliances Ole Birk Olesen, der i første omgang har efterspurgt opgørelsen, melder sig i kritikerkoret.

Sidste år kom det frem, at en række ministre – statsministeren, forsvarsministeren, udenrigsministeren og finansministeren – nu har mulighed for at ansætte flere særlige rådgivere.

Året før det fik samtlige medlemmer af det såkaldte koordinationsudvalg også mulighed for at ansætte to rådgivere, skrev Altinget

Det betød, at økonomiministeren, indenrigs- og sundhedsministeren, justitsministeren og kulturministeren alle kan ansætte to rådgivere.

De nye regler banede ifølge Altinget vej for, at regering kunne ansætte op til 35 særlige rådgivere.