Henrik Sass svarer TV-vært igen: »Du afbryder mig hele tiden. Jeg får faktisk ikke mulighed for at tale ud, vel?«

Dagens overblik: Henrik Sass Larsen mener, at Ekstra Bladets chefredaktør har opført sig »direkte ondskabsfuldt«. Regeringen fortæller endelig, hvad en pakke cigaretter skal koste, og prisen gør en læge »dybt skuffet«. Og så kan en særlig passage i en ny bog give Søren Pind problemer. Hele dit overblik her.

»Den måde, han har ageret på, er direkte ondskabsfuld. De har forfulgt en person,« siger socialdemokraten Henrik Sass Larsen om Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen. Mads Claus Rasmussen

Godmorgen og velkommen til endnu en omgang politisk morgenpost.

En af gårsdagens mest opsigtsvækkende politiske nyheder var, da den mangeårige socialdemokratiske toppolitiker Henrik Sass Larsen meddelte, at han forlader dansk politik for at blive direktør for DVCA – brancheforeningen for venture- og kapitalfonde samt business angels.