Henrik Sass Larsen i 19 citater: »Som tidligere katteejer ser jeg gerne, at vi får hunde til at holde op med at spise katte«

Den socialdemokratiske politiker og tidligere minister siger nu farvel til dansk politik efter to årtier på Christiansborg. Med Henrik Sass Larsens afsked mister Folketinget en politiker, der gennem årene har været leveringsdygtig i mange opsigtsvækkende, sjove og hårde citater. Berlingske har plukket et par håndfulde af dem.

Henrik Sass Larsen har i sine 20 år som folketingsmedlem i diverse medier fremkommet med sjove, hårde og opsigtsvækkende udtalelser. Nu er det slut. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

På det seneste har socialdemokraten Henrik Sass Larsen måske været kendt som en mand af få ord – i hvert fald i pressen.

Men gennem sit to årtiers lange virke i dansk politik har den tidligere politiske ordfører, gruppeformand og minister leveret et hav af både sjove, opsigtsvækkende og hårde udtalelser. Nu forlader han Christiansborg, og Berlingske har samlet til bunke af citaterne.