Han prøvede med en undskyldning, men ifølge kommentator kan det blive enden for Pape – og nu spekuleres der på, hvem der lækkede historien

Dagens politiske overblik: Mette Frederiksen »lyver hurtigere, end en hest kan rende«. Tørklædedebat sår tvivl om Jakob Ellemann-Jensens driftsikkerhed. Vismændene retter hård kritik mod regeringen, der ikke har styr på finansieringen af Arne-pensionen. En gammel udtalelse kan koste Søren Pape Poulsen magten, og kommentatorer taler om, hvorvidt han bør trække sig. Og så skal vi en tur i Østergaards salon til et interessant indblik i Kriminalforsorgen. Hele dit politiske overblik.

Søren Pape Poulsen har igennem de seneste uger været i massiv modvind på grund af den ene møgsag efter den anden. Mathias Svold

Godmorgen og velkommen til ugens midtvejsmorgenpost!

Det er nu syv dage siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev valg, og hold nu fast, hvor er der sket meget i løbet af den seneste uge. Så meget, at man bliver stakåndet ved tanken om, hvad der ikke kan nå at ske, før kalenderen siger 1. november.