Venstre-profil vil have fri hash og aktiv dødshjælp: »Vi rykker for langsomt«

Valgkampen skal ikke kun handle om velfærdsmilliarder, vindmøller og udlændinge.

Den skal også handle om de principielle spørgsmål, som optager mange mennesker.

På den baggrund spiller Venstres folketingsmedlem Jan E. Jørgensen flere bemærkelsesværdige forslag på banen, som der ifølge ham er brug for en nødvendig debat om, og som alle udfordrer linjen i hans eget parti.

Konkret foreslår han tre ting:

At der indføres fri hash i Danmark.

At aktiv dødshjælp gøres tilladt.

Og at udgangspunktet vendes på hovedet, så danskerne fremover automatisk er organdonorer i stedet for at basere det på et aktivt tilvalg.

»Det her er nogle meget principielle, men kontroversielle spørgsmål, som vi går uden om, fordi vi vogter på hinanden af frygt for at miste stemmer. Men jeg tror, det er noget, der fylder enormt meget hos mange vælgere,« siger Jan E. Jørgensen.

Han mener, at Venstre er for fodslæbende i principielle spørgsmål.

»Jeg tror aldrig, at vi bliver et parti, der rykker som de første. Men vi rykker for langsomt i nogle af de her etiske og principielle spørgsmål. Det er ærgerligt, at vi som liberalt parti ikke er mere fremme i skoene,« siger han.

»Vi kan ikke holde det her nede«

Vi gennemgår forslagene hver for sig. Vi starter med den frie hash.

Jan E. Jørgensen mener, at samfundet bør se realiteterne i øjnene: Trods årtiers forsøg på at stoppe det florerer hashen stadig åbenlyst.

»Medmindre man er klar til at gå til meget drastiske og ekstreme skridt, er vi nødt til at nå til den konklusion, at vi ikke kan holde det her nede,« siger han og fortsætter:

»Der er et behov hos rigtig mange mennesker for at beruse sig. Men det er jo en historisk tilfældighed, at det lige præcis er cannabis, der er forbudt, selv om ingen nogensinde er døde af det, mens alkohol og tobak – som er langt mere farligt – er tilladt.«

I Danmark har man i denne valgperiode tilladt cannabis til blandt andet medicinsk brug. Men »det store skridt« – en legalisering, som man blandt andet har i Holland og flere amerikanske delstater – »viger vi uden om«, mener Jan E. Jørgensen.

»I realiteten har vi jo fri hash i dag – det er frit tilgængeligt, det er fri for beskatning, det er frit for folk i alle aldre, det er fri for kontrol,« siger han og fortsætter:

»Skulle vi ikke måske få det kontrolleret, så vi får det ud af kriminelle hænder, så det bliver forbudt for unge under 18 år, så vi kan få det beskattet, og så vi kan få det kontrolleret, så folk ved, hvad de køber, og så der ikke er alt muligt skidt og lort i? Jeg kan ikke se nogen saglige argumenter imod.«

Risikerer vi ikke, at de kriminelle bare sælger noget andet?

»Det har nogen en idé om. Jeg nægter at tro, at vi pludselig får en enorm efterspørgsel efter heroin, hvid slavehandel eller børneporno, bare fordi vi tillader hash. Det giver ikke logisk mening.«

Risikerer vi ikke flere narkomaner, hvis vi legaliserer første etape – nemlig hash?

»Mange narkomaner har også røget cigaretter og drukket alkohol. At det lige præcis er hashen, der er indfaldsvinklen, kan diskuteres. Hvis vi flytter det over på det legale marked, vil de butikker, der sælger det, kun have cannabis. De kriminelle, der sælger det i dag, har også hårde stoffer, og så hopper nogle desværre i.«

Er det her ikke en kapitulation til kriminelle kræfter?

»Kun på den måde, at vi opgiver kampen for at få folk til at holde op med at ryge og spise hash. Der er ingen skam i at erkende, at vi er nødt til at prøve noget andet. Definitionen på vanvid er at gøre det samme og forvente et nyt resultat.«

»Det er uværdigt, at mennesker skal ligge i store smerter«

Vi bevæger os videre til hans næste forslag: at tillade aktiv dødshjælp i Danmark som i Holland og Schweiz.

Han anerkender, at der er tale om et »meget vanskeligt spørgsmål«, og at han har et stort flertal imod sig på Christiansborg.

Alligevel er han nået til den konklusion.

»Det er uværdigt, at mennesker skal ligge i store smerter og uden udsigt til at blive raske – uden at have mulighed for selv at vælge, hvornår de vil sige farvel til den her verden og deres kære og få en værdig død. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke selv skal kunne træffe beslutningen.«

Han understreger, at tilbuddet kun skal gælde for myndige og uhelbredeligt syge. Samtidig skal læger, der ikke ønsker at udføre handlingen, kunne sige fra.

For ham er sagens kerne den etiske diskussion om statens rolle i forhold til det enkelte menneske: Hvor længe bør vi holde folk i live, og må en stat dræbe sine egne borgere?

»For mig er svaret, at folk ender i så uværdige situationer, at det her er det rigtige,« siger han og fortsætter:

»Og man kan argumentere for, at det allerede sker i dag – bare i en gråzone. Man kan smertestille folk så meget, at de dør af det. Jeg synes, det er bedre at få det her ud af gråzonen, så læger ikke risikerer at miste bestallingen og blive dømt, fordi de udfører aktiv dødshjælp.«

Risikerer vi ikke, at folk træffer en forkert beslutning i fortvivlelse?

»Der er en risiko for alt. Altså – det skal jo kun være for folk, der ikke kan helbredes, og de ville jo være døde alligevel. Så det er jo en afvejning, og det her er, hvad jeg er nået frem til.«

Hvem har retten til din krop?

Det sidste emne, Jan E. Jørgensen smider ind i sin valgkamp, er spørgsmålet om organdonation.

I dag skal man aktivt tilmelde sig donorregistret, hvilket lidt mere end en million mennesker har gjort. Der sker dog stadig dødsfald, mens folk venter på organer.

»Der er virkelig, virkelig mange mennesker, der stadig ikke har meldt sig, og derfor er der hvert år folk, der dør unødigt, for sådan var det ikke gået, hvis der havde været nok organdonorer,« siger han.

Med de to andre forslag, du stiller, vil du sætte borgeren mere fri. Her vil du det modsatte. Har man ikke retten til egen krop?

»Man har jo også mulighed for at melde fra, hvis det betyder rigtig meget at blive begravet eller brændt inklusive hornhinder, hjerte og lunger. Jeg forstår bare ikke, hvorfor vi har en formodning om, at folk har noget imod at få taget et organ fra sig – frem for det modsatte.«

Placerer du ikke staten i en problematisk rolle i forhold til mennesket frem for at insistere på det frie, modne valg?

»Jo, og det er jo også derfor, at vi politikere ikke har taget det valg endnu. Men det tror jeg, at vi kommer til. Vi må erkende, at alverdens kampagner ikke er nok. Derfor dør mennesker unødigt, og det har jeg det meget svært med.«

Vil stå mere frit

Vi vender tilbage til hans eget parti, Venstre. Jan E. Jørgensen mener nemlig ikke kun, at partiet til tider har været lige langsomme nok på den liberale aftrækker.

Han mener også, at partiet i højere grad burde stille folketingsmedlemmer frit i etiske spørgsmål, så de kan stemme efter egen overbevisning.

»Det er mere eller mindre gået af mode i Venstre, at vi kan stemme efter egen overbevisning. Det er meget ærgerligt. Der er ikke nogen, der sidder med rystende finger i salen, når de skal trykke på knappen i et spørgsmål om, om der skal være 1.000 eller 1.200 sygeplejersker. Men i de her meget etiske spørgsmål betyder det meget,« siger han.

Han påpeger, at Liberal Alliance fritstillede deres medlemmer, da der skulle stemmes om regeringens maskeringsforbud – selv om partiet sad i regering.

Risikerer man ikke, at Venstres position flakker i folks bevidsthed?

»Det er jo frygten. Jeg er ikke så bekymret. Jeg tror, vælgerne forstår, at man ikke nødvendigvis bare er enige om alt i en folketingsgruppe på 34 mand – særligt i meget etiske spørgsmål.«

Hvem skal vurdere, om noget er etisk? Det, der er etisk for den ene, kan jo være et rent praktisk spørgsmål for den anden?

»Det skal folketingsgruppen. I fællesskab siger vi, at selv om vi er uenige, så lader vi hinanden stemme efter egen overbevisning i et givent spørgsmål.«

Venstre siger nej

Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund, hilser Jan E. Jørgensens liberale offensiv velkommen.

»Det lyder nærmest som en ansøgning om optagelse hos os,« siger hun.

Hun er enig i, at Venstre er blevet et »mindre værdiliberalt parti«.

»Derfor forstår jeg godt, at han som en selverklæret ægte liberal føler sig lidt i klemme.«

Hun er dog imod hans forslag om at have det udgangspunkt, at folk er organdonorer.

»Som individ har man ret til at råde over sin egen krop. Man kan godt gøre mere for at tilskynde – men tvang bryder vi os ikke om,« siger Christina Egelund.

Venstres minister for offentlig innovation, Sophie Løhde, udtaler sig på partiets vegne. Hun afviser kritikken af, at partiet er for fodslæbende i etiske og principielle spørgsmål.

»Til gengæld er der højt til loftet og langt til døren. Jeg anerkender, at Jan har de her holdninger,« siger hun.

Sophie Løhde mener ikke, at Venstre fritstiller medlemmerne for sjældent.

»Og så er det altså ikke et mål, at vi stemmer forskelligt. Vi har en god og stærk tradition for at diskutere os frem til en fælles holdning.«

Hun gør det klart, at Venstre er imod fri hash.

»Det er naivt, at det stopper de bandekriminelle. De finder noget andet at sælge i stedet. Samtidig har vi en kæmpe udfordring med unge, der misbruger hash med triste og meget langvarige konsekvenser til følge,« siger Sophie Løhde.

Venstre er også imod aktiv dødshjælp.

»Vi går ind for, at vi skal blive bedre til at give adgang til smertelindring, og at folk skal have bedre mulighed for at frasige sig livsforlængende behandling. Men jeg frygter, at aktiv dødshjælp vil åbne for en ekstrem glidebane, og jeg mener ikke, at nogen må føle sig presset til at skulle dø for ikke at ligge andre til last,« siger hun.

Også spørgsmålet om automatisk organdonation er Venstre imod, selv om partiet gerne deltager i initiativer for at få flere donorer.

»Vi har set i andre lande, at folk kan føle det som et pres, og at de derfor melder fra. Dermed opfylder det ikke det, der var formålet,« siger Sophie Løhde.