Venstre havde chancen for at forbyde bønnekald tilbage i 2010 – men dengang ville de ikke

Venstre har længe advokeret for et forbud mod bønnekald i det offentlige rum. Nu viser det sig, at partiet havde muligheden tilbage i 2010, men dengang gik de ikke ind for et forbud.

Venstre vil sammen med en række borgerlige partier have et forbud mod bønnekald. Men nu viser det sig, at Venstre allerede i 2010 havde muligheden for at forhindre moskeer i at kalde til bøn offentligt. Her Imam Ali Moskeen på Vibevej i Københavns Nordvestkvarter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Landets moskeer skal ikke kalde til bøn via højtalere i det offentlige rum. Sådan har det de seneste uger lydt fra Venstre.

Med et beslutningsforslag vil partiet, sammen med Dansk Folkeparti, Konservative og Nye Borgerlige, pålægge regeringen at undersøge muligheden for at indføre et forbud mod bønnekald.

Nu viser det sig, at de havde muligheden tilbage i 2010. Men dengang greb de den ikke.

Daværende Venstre-miljøminister Karen Ellemann blev i et samråd om bygningen af en moské i Gellerup-parken i Aarhus spurgt om muligheden for at indføre et forbud. Og dengang var holdningen en noget anden. Da blev bønnekald fra moskeer beskrevet som et »ikke-eksisterende problem«.

»Jeg er ikke bekendt med, at der i det offentlige rum i Danmark kaldes til bøn fra moskeer og det samme gør sig gældende i mange andre lande i Europa. Når der ikke er problemer med støj fra moskeer i dag, ser jeg ikke anledning til at vurdere, hvordan eventuelle regler kan udformes«, lød det i miljøministerens besvarelse af spørgsmålene tilbage i 2010.

Nu har Venstre imidlertid skiftet holdning til spørgsmålet om et potentielt forbud. De seneste uger har partiet ivrigt advokeret for, at regeringen skulle indføre et forbud mod bønnekald.

»Dybt åndssvagt«

Kirkeordfører for Dansk Folkeparti Marie Krarup kalder det »dybt åndssvagt«, at Venstre ikke ønskede at indføre et forbud allerede dengang.

»Det er lige præcis det, som vi er så ærgerlige over. Det burde man havde gjort, og vi har flere gange presset på for det,« siger Marie Krarup (DF).

»Vi ønskede allerede dengang, at det skulle være forbudt, fordi vi forestiller os, at der ville komme et massivt pres på et tidspunkt. Enhver kan regne ud, at det bliver udbredt, og derfor gælder det om at være forberedt på det,« siger hun og tilføjer, at hun slet ikke tror, at Venstre har en reel intention om at indføre et egentligt forbud.

»Jeg tror desværre ikke, at man kan regne med dem, det øjeblik hvor muligheden byder sig. Ligesom at de dengang, da de havde muligheden, ikke valgte at gøre noget ved det. Det er da dybt åndssvagt,« siger hun.

Bønnekald er blevet mere udbredt

Ifølge Louise Schack Elholm, kirkeordfører for Venstre, er holdningsskiftet ikke »så underligt«. Der er sket utroligt meget gennem de seneste ti år, og bønnekald er mere udbredt i dag, lyder det.

»Nu ligger der rent faktisk ansøgninger på, at man gerne vil have højtalerforstærket bønnekald, og vi oplever, at det er blevet et væsentligt større problem, end det har været tidligere,« siger Louise Schack Elholm (V).

Kirkeministeriet har oplyst, at man har modtaget tre henvendelser fra danske moskeer, som gerne vil have lov til at sende bønnekald over højtalere. Det mener hun er nok til at kigge på det.

»Der er gået ti år, og der er sket meget på ti år. Dengang lå der ikke bønnekald-relaterede ansøgninger, det gør der nu. På den måde er beslutningsforslaget blevet meget relevant i dag, og derfor er det relevant at gøre noget ved det,« siger Louise Schack Elholm (V).

Beslutningsforslaget om »forbud mod højtalerforstærket bønnekald og lignende religiøse ytringer i det offentlige rum« er stillet af Venstre, De Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.

Debatten om, hvorvidt bønnekald skal forbydes, er især opstået, efter at et bønnekald fandt sted i Gellerup fredag 24. april i forbindelse med den muslimske fastemåned Ramadan. I dag skal kommunen give tilladelse til at lave bønnekald, men der var tvivl om, hvorvidt en sådan var givet.

Et forbud mod bønnekald kan vise sig at være imod grundlovens paragraf 70 og den europæiske menneskerettighedskonvention, hvis det kun er rettet mod islam. Og alternativt risikerer man at vedtage et forbud, der også rammer den kristne kirke. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har udtalt, at han er ved at undersøge de juridiske muligheder for et forbud.