Venstre-formand indleder opgør med omdiskuteret lov: »For meget falder i den mørklagte afdeling«

Siden 2013 har landets to store regeringsbærende partier – Socialdemokratiet og Venstre – afvist markante ændringer af den omdiskuterede offentlighedslov, der i høj grad har indskrænket borgere og mediers adgang til oplysninger. Nu kommer Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen med en melding, der får flertallet bag loven til at skride. Socialdemokratiet er klar til at drøftelser med Venstre.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, lancerede ti principper forud for Venstres sommergruppemøde i Kolding. Tobias Kobborg

Det spinkle flertal bag den omdiskuterede offentlighedslov smuldrer.

I årevis har en lang række partier i Folketinget gentagne gange appelleret til, at offentlighedsloven ændres, så borgere og medier får bedre indsigt i helt afgørende politiske beslutninger truffet i ministerierne på Slotsholmen i København.