I Venstres ledelse er man kede af, at Venstre-profilen Marcus Knuth, der ved valget i juni fik 9.523 personlige stemmer i Sjællands Storkreds, nu har forladt partiet og i stedet meldt sig ind i Det Konservative Folkeparti.
»Generelt er vi kede af det. Og de mange tusinde Venstre-vælgere, der har bragt Marcus Knuth ind på Christiansborg, må også være kede af det, tror jeg. Men hvis han føler, han hører mere hjemme hos de Konservative end hos os, må vi tage det til efterretning. Men vi er da kede af det,« siger gruppenæstformand Karsten Lauritzen, som udtaler sig på partiets vegne.