Det går godt i Danmark. Men vi går glip af vigtig velstand, hvis ikke vi i højere grad får medarbejdere fra andre lande til Danmark.
Med det afsæt gør statsministerpartiet, Venstre, nu spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft til en slagmark i valgkampens slutspurt.
På et pressemøde onsdag fremlægger partiet et udspil, der har det erklærede formål at forbedre rammevilkårene for dansk erhvervsliv.
Herunder vil spørgsmålet om adgangen til udenlandsk arbejdskraft være et centralt element.
Venstre foreslår, at man sænker den såkaldte beløbsordning – det beløb, man mindst skal tjene for at kunne komme til Danmark – fra ca. 420.000 kr. til 350.000 kroner om året.
Partiet vil også lave en såkaldt talentordning, som gør det muligt for nystartede virksomheder med under fem år på bagen og mindre end 50 medarbejdere at trække udenlandske specialister til Danmark på en særligt lav bruttoskat på 20 pct. i tre år, hvis de tjener 40.000 kr. om måneden i gennemsnit.
Samtidig vil partiet give mulighed for at udvide den såkaldte positivliste – som giver mulighed for opholdstilladelse inden for visse brancher, hvor Danmark mangler højtkvalificeret arbejdskraft – ligesom Venstre vil afskaffe kravet om, at lønninger til og med grænsen i beløbsordningen skal indbetales til en dansk bankkonto.
Det skal gøre beløbsordningen mere »smidig og nem at bruge«.
Venstres uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers, kalder det »helt nødvendigt« at få mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
»Du skal ikke være længe i en dansk virksomhed, uden at de nævner det her som en central udfordring, og vi vil gerne gøre det, der skal til, for at de kan blive ved med at vokse. Virksomheder befinder sig i en global konkurrence – og det kræver adgang til globalt talent,« siger han og fortsætter:
»Vi står med det problem, at det er meget let at træffe en beslutning om, at ens vækst skal ske i et andet land end Danmark. Både nye og gamle virksomheder er meget mobile. Vi vil gerne have, at mere af væksten sker her i Danmark,« siger Tommy Ahlers.
Flere af Venstres forslag er gengangere fra det udspil, regeringen fremlagde tidligere på året. Et udspil, hvor centrale dele dog blev skudt ned af Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
»Skuffende, stædigt og skadeligt«
Venstre bruger udspillet til at lægge hårdt pres på de to andre partier.
»Det er skuffende, stædigt og skadeligt for dansk erhvervsliv, hvis vi ikke kan gøre noget ved det her. Det sender et meget ærgerligt signal. Men vi må ikke være bange. Vi lever i en global verden,« siger Tommy Ahlers.
Han mener, at situationen nu – hvor der er »kommet styr på grænsen«, og hvor der er langt færre asylansøgere – er moden til at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft.
»Den situation, der er opstået ved, at vi har fået styr på grænsen, skal vi bruge til at løfte blikket lidt. Lad os turde det,« siger han.
I sommeren 2014 – altså før valget i 2015 – fremlagde Venstre et udlændingeudspil, der havde som ambition at »gå på to ben« – på den ene side nemmere adgang for dem, der »kan og vil«, og på den anden side dårligere adgang for dem, der »ikke vil«.
Direkte adspurgt, om partiet ikke burde have rykket på den her dagsorden langt tidligere i valgperioden, svarer Tommy Ahlers.
»Jeg er glad for, at vi nu har tonet rent flag på det her – og jeg kan sagtens forstå, at på et tidspunkt, hvor der er kæmpe bekymring over en meget stor tilstrømning, der koncentrerede man sig om det.«
Ville det bedste ikke være mere grundlæggende at kigge på f.eks. topskatten?
»Nej, det her er den rigtige måde at gøre det på. På den måde kan vi helt isoleret gøre nogle ting, der øger tiltrækningen af udenlandsk arbejdskraft – vise dem vores land og hooke dem op med en dansk kæreste.«
Er det ikke bedre at satse på at opkvalificere den arbejdskraft, vi allerede har?
»Det er både og. Vi har lavet en aftale om opkvalificering, så det er noget, vi gør meget ved. Men der nogle helt specifikke kvalifikationer, der er brug for, som man ikke altid kan finde hos de ledige i Danmark. Derfor skal man gøre begge dele.«
Risikerer vi ikke, at mange danskere med lavere lønninger vil føle sig endnu mere presset af konkurrencen?
»Der er skabt tusindvis af private arbejdspladser, og der er rekordmange danskere i job. Så det kan jeg ikke se. Det gavner alle at få et internationalt arbejdsmiljø og få nogle andre ind i teamet, det skal man huske,« siger Tommy Ahlers.
Kold skulder fra DF og S
Hos Dansk Industri hilser man Venstres fokus på tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft mere end velkommen.
»Det er utroligt afgørende for danske virksomheder at få bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft, for ellers får de ganske enkelt svært ved at skaffe de nødvendige medarbejdere i fremtiden. Samtidig er de udenlandske medarbejdere en gevinst for hele samfundet,« siger DI-underdirektør Steen Nielsen.
Til gengæld erklærer han sig »nølende« i forhold til en ny særordning for nye og mindre virksomheder.
På Christiansborg ser Venstre imidlertid ud til at få svært ved at skaffe sig et flertal til forslagene.
Som nævnt har både Socialdemokratiet og Dansk Folekparti tidligere skudt nogle af elementerne ned.
Tværtimod var det et flertal uden om regeringen bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF, der i sin tid besluttede at droppe den såkaldte Greencard-ordning og hæve beløbsgrænsen for at gøre det vanskeligere for udlændinge at komme til Danmark.
Og i Socialdemokratiet er man ikke indstillet på at ændre den beslutning.
»Det undrer os, at Venstre nu igen foreslår, at folk fra Kina og Indien skal kunne komme til Danmark og arbejde, hvis bare de har et arbejde til 23.000 kroner om måneden. Det vil presse løn- og arbejdsvilkår for helt almindelige lagerarbejdere, buschauffører og postbude,« siger partiets udlændingeordfører Mattias Tesfaye.
Også Dansk Folkeparti vender sig imod Venstres forslag, selv om antallet af asylansøgere er blevet markant lavere.
»I Dansk Folkeparti er vi positivt stemt over for udenlandsk arbejdskraft på områder, hvor vi beviseligt ikke kan få dansk arbejdskraft,« siger gruppeformand Peter Skaarup:
»Men vi ønsker ikke at sige til potentielt danske medarbejdere, at vi vælger udenlandsk arbejdskraft, hvis de bare tjener over et vist beløb. Det kan være i orden, hvis beløbet er relativt højt, men går man ned på 350.000 kroner, er der ikke længere tale om en højtlønnet, og så får man arbejdskraft til Danmark, der kan udkonkurrere danske faglærte.«
Knap 200.000 udlændinge har et fuldtidsjob i Danmark.
