Hvis der er én ting, der er sikkert og vist, nu da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har skudt valgkampen i gang, er det, at danskerne vil blive bombarderet med meningsmålinger i løbet af de næste godt tre uger. Meldinger om procentsatser, blokkenes styrkeforhold og fremgang i mandattal – eller det modsatte – vil være hverdagskost i aviser og nyhedsudsendelser den kommende tid.

At meningsmålingerne fylder mere hos alle medier og i den politiske arena er et faktum, ingen kan komme udenom. Men meningsmålinger bør læses varsomt, lyder opfordringen fra valgforsker og ph.d.-stipendiat Martin Vinæs Larsen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, der bl.a. har forsket i meningsmålinger.

»En af de vigtigste ting at holde sig for øje er den statistiske usikkerhed. På en måling med 1.000 respondenter og lidt afhængig af hvilket parti, det drejer sig om, på grund af deres forskellige størrelser, vil usikkerheden ligge på plus minus to-tre procent. Så viser en måling 23 pct. til Socialdemokraterne, kan man reelt sige, at de har en vælgeropbakning på mellem 21 og 25 procent,« forklarer han og uddyber, at forbeholdet kun vokser, når man ser på, hvordan rød og blå blok står over for hinanden.

»Den største usikkerhed ligger i blokmålingerne, hvilket jo er det, der er særlig interesse om. For når man puljer partierne, puljer man også den statistiske usikkerhed,« siger han.

De statistiske forbehold spiller derfor ind, når målinger fra samme dag – eller lige i kølvandet på hinanden – falder forskelligt ud. Tager man SF som eksempel: I en måling fra YouGov i MetroXpress onsdag eftermiddag stod partiet til 5,3 pct. af vælgernes stemmer, et halvt døgn efter lød en måling fra Voxmeter og Ritzau, at partiet ville få 6,2 pct., og da Megafons måling for TV 2 og Politiken kom onsdag eftermiddag, stod SF til 7,1 pct. af stemmerne.

Spørgsmålene bør formuleres rigtigt

Forskelligheder mellem målinger kan handle om, at folk rent faktisk ændrer holdning og bekender ny partikulør, men det vil oftest tage længere tid, før det manifesterer sig i tallene, siger Martin Vinæs Larsen. Noget andet handler om, hvordan målingerne så rent teknisk bliver udført af de forskellige meningsmålingsinstitutter: Hvordan bliver spørgsmålene formuleret, hvordan forholder de sig til tvivlerne, og hvordan efterbehandler de deres resultater?

Netop institutternes efterbehandling af deres målinger er interessant, påpeger også professor Robert Klemmensen fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

»Institutterne har hver især ud fra erfaringer udviklet nogle vægte, som de gafler på deres resultater for at gøre dem repræsentative. De ganger altså deres resultater op for at få dem til at ligne befolkningen,« siger han.

Målingerne har en reel værdi

Med til billedet hører også, hvordan vælgerne bliver præsenteret for spørgsmålene i de forskellige målinger. Det kan nemlig få indflydelse på deres politiske tilbøjeligheder, hvis de kort forinden har skullet forholde sig til, om de eksempelvis skal holde ferie i udlandet i år, eller om de frygter at blive fyret.

»Der er noget, der hedder rækkefølgeeffekt. Det er ikke ligegyldigt, hvad du er blevet spurgt om, umiddelbart inden du bliver spurgt om, hvad du stemmer. Så problemet er, at politiske meningsmålinger somme tider bliver proppet ind i nogle omnibusundersøgelser med alle mulige spørgsmål,« forklarer Robert Klemmensen.

Men kan man så overhovedet bruge meningsmålingerne til noget? Ja, lyder det samstemmende fra de to eksperter.

»Man kan godt regne med meningsmålinger, men man skal passe på ikke kun at spise ved ét trug. Det bedste er at kigge rundt på flere målinger eller se de steder, der laver en samlet vægtning af flere målinger,« siger Martin Vinæs Larsen.

Robert Klemmensen er mere specifik i sin vurdering.

»En meningsmåling, der er lavet rigtigt og ordentligt, kan man faktisk stole på, men problemet er bare, at der er meningsmålinger, der ikke er lavet ordentligt og rigtigt,« siger han og henviser blandt andet til, at mange institutter rekrutterer via onlinepaneler, hvor danskerne selv kan tilmelde sig. »Det betyder, at dem, man tager sin stikprøve ud fra, ikke er så repræsentative for befolkningen, og når stikprøven ikke er repræsentativ, får man en skæv meningsmåling,« siger han.

Belønning som lokkemad

Tidligere på måneden beskrev Berlingske problematikken, ved at meningsmålingsinstitutter i stigende grad bruger webinterview til deres målinger. Desuden kunne Berlingske berette om, at flere institutter lokker med belønninger og lotterigevinster for at få flere til at tilmelde sig webpanelerne. Det kan tiltrække en særlig type mennesker og dermed influere på målingernes troværdighed, lød advarslen fra flere eksperter.

Advarsler eller ej: Med valgkampens startskud er den store meningsmålingsmaskine for alvor løbet i gang, og står afkastet af det seneste døgn til troende, kommer blå blok fra start med et tydeligt forspring. Meningsmålinger slår imidlertid ikke Socialdemokraternes politiske ordfører, Maja Panduro, ud.

»Intet er sikkert endnu, og den meningsmåling, der tæller, er den, der kommer på valgdagen.«