Udenrigsminister Jeppe Kofod vil gerne forsvare ønsket om politiske udnævnelser – men han vil ikke forklare, hvad det handler om

Kritikken hagler ned over udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og regeringens forslag om at udpege politikere til poster i udenrigstjenesten. Men ministeren har kun ét budskab og afviser at blive mere konkret.

Jeppe Kofod (S) ønsker, at politikere kan udpeges til embedsstillinger, men han afviser at sige hvilke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Udenrigsminister Jeppe Kofod har ét budskab, han gentager igen og igen:

Der er tale om helt særlige tilfælde. Det vil være et fåtal af mennesker, som kan blive politisk udpeget til stillinger i udenrigstjenesten.

Budskabet er vigtigt for ham at få fremhævet, efter at en byge af kritik er sendt mod regeringen, fordi Socialdemokratiet nu vil gøre det muligt at udpege politikere til poster i udenrigstjenesten – uden opslag eller ansættelsesproces.

Forslaget kritiseres for at blive »sneget« igennem uden om Folketinget, og konsekvensen bliver ifølge eksperter, at Danmark står dårligere på den globale scene.

En anden del af kritikken går på, at forslaget er formuleret så vagt, at det er en blankocheck for regeringen, som vil kunne udpege politikere til dette og hint og belønne gode politiske venner.

Kritikken forsøger udenrigsministeren at modgå – uden dog egentlig at svare på spørgsmålene.

Kofod forklarer, at forslaget er vigtigt, fordi regeringen »ønsker at styrke Danmarks profil i verden og i helt særlige tilfælde« at ansætte politikere med de rette kompetencer til en given post.

»Vi har nogle personer i Danmark, som gennem deres politiske arbejde for Danmark har opbygget noget erfaring og netværk, som kan være vigtige aktiver i forhold til at fremme danske interesser,« siger han.

Eksperter frygter, at forslaget vil svække Danmark i verden, fordi politikere ikke har de rette kompetencer. Hvad siger du til det?

»Formålet er ikke at gå væk fra partineutrale embedsmænd eller den faglighed, jeg kan mærke præger udenrigstjenesten. Det her handler om i helt særlige tilfælde at give mulighed for at bringe særlige kompetencer i spil i det danske diplomati.«

Danmark har allerede en særlig ambassadør, nemlig tech-ambassadøren. Stillingen blev besat udefra, men valgte vi en ansøgerrunde. En sådan runde vil regeringen kunne afskaffe, hvis de vil ansætte politikere til jobbet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Du taler om særlige tilfælde. Hvilke konkrete stillinger taler vi om?

»Det er netop, at hvis man ser, at her er der nogle særlige kompetencer og muligheder, hvor det kan give mening, vil vi have mulighed for at kunne lave en sådan udnævnelse i helt særlige tilfælde.«

Hvilken stilling kunne det konkret være?

»Jeg kommer ikke til at gå ind i konkrete stillinger.«

Hvorfor?

»Nej, for det gør jeg ikke i pressen. Men pointen er, at vi kan se, at der i nogle helt særlige tilfælde kan være nogen med politisk erfaring, som kan bidrage med noget på Danmarks vegne.«

Er det for eksempel ambassadører, der skal kunne udpeges politisk?

»Altså prøv at høre her, det handler om, at vi åbner en mulighed for, at regeringen kan styrke Danmarks profil i verden ved i helt særlige tilfælde at kunne bringe politikere aktivt i spil i det danske diplomati. Jeg vil gerne understrege, at det er noget, der muliggøres ved, at det kun er i ganske få og ganske særlige tilfælde.«

Foto: Thomas Lekfeldt.

Kritikken fra eksperterne er netop, at det er meget løst formuleret og derfor uklart, hvornår I har et »særligt tilfælde«, og hvor mange »særlige tilfælde« der egentlig er tale om. Hvad siger du til det?

»Jeg tager imod alle former for input. Men hvis man kigger på teksten, så handler det om at give Danmark en mulighed, som vi ikke har i dag, men som alle de nordiske lande har. Og så er det i helt særlige tilfælde, at man kan lave den type udpegelser uden opslag. Det er vigtigt at sige, at det her ikke vil ændre grundlæggende ved karrierestrukturen i udenrigstjenesten.«

Kofod: Andre land kan dette

Er det ikke svært at love, når vi ikke kan få at vide, hvilke stillinger der er tale om?

»Nej, jeg synes, det er naturligt, når man i andre lande har den mulighed i helt særlige tilfælde.«

Hvorfor er det ikke noget, I har lagt op til at behandle i Folketinget?

»Det er en bekendtgørelse, der ligger hos Skatteministeriet (fordi spørgsmål vedrørende ansættelsesprocedurer ligger her, red.), og det vil jeg henholde mig til.«

Hvorfor har I kun givet organisationerne godt fire hverdage til at svare på forslaget?

»Det er ikke en bekendtgørelse, jeg har sendt ud, der må du kontakte Skatteministeriet.«

De henviste mig til dig?

»Alt procedure skal du tale med dem om.«

Berlingske har efterfølgende bedt om svar på spørgsmålene fra Skatteministeriet, som har henvist til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der i en e-mail skriver:

»Ændringen vedrører kun et fåtal af stillinger og er af meget begrænset rækkevidde. Derfor er det vurderingen, at ændringen kan gennemføres i medfør af tjenestemandsloven, som giver mulighed for at fastsætte undtagelser fra opslagskravet, efter der er indhentet udtalelse fra Lønningsrådet. Den korte frist skyldes et ønske om, at ændringen kan træde i kraft forholdsvis hurtigt.«