Det er uvist, hvor mange nære kontakter til smittede med britisk variant, der bliver advaret

Vi ved ganske enkelt ikke, hvor mange nære kontakter der reelt bliver advaret om, at de kan være smittet med den britiske variant. Men der er formentlig ikke noget, vi kan gøre ved det, siger ekspert.

Denne weekend er det fastelavn, og flere danskere kan måske være fristet til at mødes trods nedlukning. Det giver den britiske variant bedre vilkår, men det er usikkert, hvor effektiv smitteopsporingen af den særligt smitsomme coronavariant er. Sascha Steinbach/EPA/Ritzau Scanpix

Det er usikkert, hvor mange nære kontakter der bliver advaret om, at de kan være udsat for den særlig smitsomme covid-19-type fra Storbritannien.

Hvis danskere er smittede med den britiske variant, laver Styrelsen for Patientsikkerhed såkaldt intensiveret smitteopsporing.

Det sker for at inddæmme den bedst muligt, så samfundet på et tidspunkt atter kan lukke op igen.

Men det er frivilligt, om danskerne selv vil kontakte deres nære kontakter – for eksempel børn, ægtefælle eller en kollega – eller om smitteopsporingen skal gøre det.

Nye tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser således, at smitteopsporingen har haft til opgave at kontakte 3.155 nære kontakter, mens det ikke har været tilfældet for 6.744 nære kontakter. I disse tilfælde har den smittede meddelt, at vedkommende selv agter at kontakte sine nærmeste.

Det er altså uvist, om de mere end 6.000 personer er blevet advaret og er gået i isolation. Eller om de nære kontakter har været uvidende om, at de potentielt har virus i kroppen.

Styrelsen for Patientsikkerhed skriver i et svar til Berlingske, at »den danske model for smitteopsporing er baseret på et frivillighedsprincip, og vi benytter ikke tvang.«

»Det er derfor op til den smittede selv at beslutte, om vedkommende vil lade Coronaopsporingsenheden kontakte de nære kontakter eller ej. Coronaopsporingsenheden tilbyder og opfordrer dog kraftigt til, at man lader styrelsen kontakte de nære kontakter.«

En svær løsning

Eskild Petersen, adjungeret professor på Klinisk Institut ved Aarhus Universitet, siger, at det er en »bekymring«, at flere ikke med sikkerhed kontaktes.

»Vi er altid nervøse for den britiske variant i øjeblikket, og bekymringen ved, at det er frivilligt, kan være, at de smittede ikke bliver isoleret. Smittetallet ligger relativt konstant i øjeblikket, og det kunne tyde på, at man ikke får banket virussen helt i bund – særligt den britiske. Men alternativet er altså at tvinge folk, og det kan betyde en helt anden form for modstand i befolkningen, og det kan være uhensigtsmæssigt,« siger han og fortsætter:

»Man har bestemt, at folk skal have valget mellem selv at stå for det eller bede smitteopsporingen om at tage kontakt. Det er et politisk valg, og det vil nok være svært at kræve, at en smittet udleverer navn og telefonnummer på nære kontakter.«