Hun erkender, at hun har været en del af problemet.
Men fremover – og som en del af regeringens bebudede ældrelov – vil sundheds- og ældreminister Astrid Krag (S) fremover undlade at »lovgive, regulere og styre« efter enkeltsager.
For det er blandt andet bombastiske udmeldinger efter afsløringer af kritisable forhold i ældreplejen, der har været med til at skabe det bureaukrati, der i dag er med til at forringe ældreplejen i Danmark, forklarer Astrid Krag.
»Vi må erkende, at vi politikere har været med til at skabe de dårligdomme, der findes nogle steder, fordi vi blandt andet på Christiansborg har villet virke handlekraftige. Men det er ikke en opgave for Christiansborg, hvis der sker en fejl på et konkret plejehjem, og det må du gerne holde mig op på,« siger ældreministeren.
Så næste gang medierne kan fortælle om dårlige forhold for en ældre borger, og den politiske mølle sætter i gang, og du bliver kaldt i samråd, hvor oppositionen kræver handling, vil du så garantere, at du ikke foreslår ny lovgivning, der øger bureaukratiet?
»Det her kommer til at kræve ganske meget af os på Christiansborg, for vi bliver nødt til at forpligte os til og hinanden på, at vi lader være med at lovgive, regulere og styre efter enkeltsager. Det vil jeg forpligte mig til, og så skal du være velkommen til at komme efter mig, hvis det skrider for mig. Tilsvarende vil jeg håbe, at de andre partier også vil gøre det samme, for tiden er bedre brugt på pleje og nærvær end på registrering og dokumentation, der er sat i verden på baggrund af en enkeltsag.«
Vil ikke pege på overflødig regel
Med ideen om den nye ældrelov, der blev lanceret i Statsministerens nytårstale, skal det ifølge Astrid Krag være slut med »unødige dokumentationskrav, med overflødige registreringer og kontrolinstanser«.
De enkeltstående regler kan ifølge Astrid Krag »give fin mening«, men mængden af regler har presset personalet i en sådan grad, at der ikke er tilstrækkelig tid til omsorg og pleje.
»Vil de ældre og de pårørende hellere have, at der er dokumentation, registrering, der ligger klar, hvis der kommer en klagesag, vil de have skemaer, hvor der blive krydset af for BMI eller væskeindtag, eller vil de foretrække, at det er en kendt medarbejder, der kan se, om frk. Hansen er sløj, fordi vedkommende også så hende i går? Jeg er ikke i tvivl om, at de fleste ville vælge, at medarbejderen havde tiden til at være nærværende,« siger Astrid Krag.
Men selvom ældreplejen er sandet til i bureaukrati, vil ældreministeren dog ikke selv pege på en enkelt regel, der bør fjernes.
»Vi starter helt forfra, og så spørger vi os selv, hvad er det for nogle lovgivninger, der er behov for, og der skal være nogle værdier: Værdighed, selvbestemmelse og frit valg – og hvad der derudover skal være af registrering og dokumentation, skal så afgøres, for vi kan kun bruge tiden én gang, så det er muligt, at der er noget, som det kunne være rart at registrere, men det må blive en anden gang.«.«
Du nævner selv BMI-målingen. Mette Frederiksen nævnte også, at man skulle droppe at tjekke BMI – så viste det sig dog, at det gav god mening, at man gjorde det, for det viser, om de ældre er underernærede, og eksperter sammenlignede det blandt andet med at måle blodtryk, tage blodprøver. Har du en, to, tre konkrete regler, der skal fjernes?
»Det kan være, at registrering af BMI og væskeindtag, der er eksempler på det. Det kan sagtens være, at det giver mening i et konkret tilfælde med en borger i en kort periode, men vi skal forsikre os om, at medarbejderne bruger tiden på nærvær. Vi vil jo vende bøtten på hovedet.«
Så medarbejderne skal ikke længere registrere BMI eller væskeindtag?
»Jeg skal ikke konkludere på det nu her. Men for hver gang vi finder en ny ting, der skal registreres, så går der tid fra borgeren, der har behov for hjælp.«
Du har været ældreminister i knap et år, inden da var du ældreordfører i en årrække. Synes du ikke, det er påfaldende, at du ikke kan pege på en regel, der skal fjernes?
»Jamen jeg synes, vi skal starte helt forfra. Med det hele. Og det er en pointe i sig selv, at vi skal stoppe med at tro, at vi ved bedst. De rigtige løsninger skal komme fra hverdagen,« siger Astrid Krag og fortsætter.
»Jeg kan pege på ganske mange ting fra mine besøg på blandt andet plejehjem, der ikke giver mening, og man skal registrere i en lang række systemer, og jeg har talt med mange medarbejdere, der fortæller, at de ikke bare skal registrere og dokumentere, men at de også skal gøre det i helt op til fire forskellige systemer, så de ved, at de relevante medarbejdere kan få adgang til dokumentationen.«
Skiftende regeringer siden Poul Schlüter har forsøgt at mindske bureaukratiet. Hvorfor skal vi tro på, at det kommer til at lykkes for jer?
»Fordi det skal lykkes. Og denne gang har vi valgt en anderledes tilgang til det. For det her handler ikke om at fjerne en regel. Og dine spørgsmål om at fjerne en enkelt regel illustrerer fint, hvorfor man ikke er lykkedes med det her tidligere. For der har man netop gået regler igennem og har fjernet en regel her og der, og man har derfor ikke lavet et grundlæggende opgør med det, der skaber bureaukratiet. Nu starter vi i stedet forfra – med et blankt stykke papir – og derfor giver det ikke mening at pege på en enkelt regel, der skal væk,« siger Astrid Krag, der kalder det en »klar ambition« at præsentere lovforslaget inden et kommende folketingsvalg«.
Det frie valg vil bestå
Både oppositionspolitikere og erhvervsorganisationer har advaret om, at regeringen med den nye ældrelov vil afskaffe retten til, at ældre borgere i fremtiden kan vælge frit mellem private og offentlige tilbud.
Men den kritik afviser Astrid Krag.
»Jeg mener, at de bærende værdier i vores ældrepleje skal være værdighed, frit valg og selvbestemmelse.«
Så du kan garantere, at der også i fremtiden vil være frit valg mellem private og offentlige tilbud?
»For os er det afgørende, at de ældre i fremtiden kan have et frit valg.«
I dag er det op til den ældre, om vedkommende vil have det private eller det offentlige tilbud, og den mulighed skal bestå i fremtiden, mener du?
»Vi mener fortsat, at den ældre skal have det frie valg.«
Vi ved, at det ofte skaber bureaukrati at lave udbud i ældreplejen. Vil en kommune i den nye ældrelov kunne fravælge at tilbyde et privat alternativ til den offentlige ældrepleje?
»Nej, det her handler ikke om et opgør med det frie valg. Det skal bestå, hvis det står til os. Men vi skal naturligvis undersøge, om der er bedre måder at organisere ældreplejen på, der kan frigøre tid til nærvær og omsorg.«
Så når borgerlige politikere og erhvervsorganisationer er ude og advare om, at I vil fjerne det frie valg, så er det ikke korrekt.
»Nej, det er det ikke.«
