Tre Venstre-profiler i hovedstadsduel om et enkelt mandat – her er de stemmetal, du skal holde øje med

Onsdag begynder de interne opgør i partierne, når de personlige stemmetal offentliggøres.

Venstre fik tre mandater valgt i København i 2019. Det får partiet næppe i år. Tre profiler kæmper om et københavnsk mandat. Her Linea Søgaard-Lidell. Asger Ladefoged

De personlige stemmetal for folketingsvalget bliver talt op i løbet af dagen, men allerede nu står det klart, at de store vælgervandringer vil kræve sine ofre internt i partierne.

Blandt andet hos Venstre, som med 13,3 procent af stemmerne må nøjes med et enkelt mandat i Københavns Storkreds – en tilbagegang på to mandater.

Mandattilbagegangen betyder, at det formentlig bliver de personlige stemmetal på tre kandidater, som vil afgøre skæbnerne.

Linea Søgaard-Lidell blev hentet hjem til Danmark fra sin nuværende plads i Europa-Parlamentet for at skærpe Venstres grønne profil og vil således være en debutant i Folketinget, hvis hun klarer skærene.

Overfor hende står blandt andre Jan E. Jørgensen, som for første gang blev valgt til Folketinget i 2011. Frederiksbergborgeren har i alle årene været en af Venstres mest markante stemmer i storbydebatten med et særstandpunkt på for eksempel fri cannabis.

Til sidst har vi Martin Geertsen, som – ligesom Jan E. Jørgensen – har siddet i Folketinget siden 2011. Som sundhedsordfører under coronapandemien har han været en stærk stemme for Venstre i sundhedsdebatten.

Nu må Venstre undvære mindst to ud af de tre i den forestående valgperiode.

Også hos Radikale Venstre og Socialdemokratiet bliver der spænding til det sidste til onsdagens optælling af personlige stemmetal.

Du kan få det fulde overblik her:

Venstre

Københavns Storkreds: (et mandat):

  • Jan E. Jørgensen, folketingsmedlem

  • Martin Geertsen, folketingsmedlem

  • Linea Søgaard-Lidell, medlem af Europa-Parlamentet

Vestjyllands Storkreds: (to mandater):

  • Carsten Kissmeyer, folketingsmedlem og tidligere borgmester i Ikast

  • Kristian Pihl Lorentzen, folketingsmedlem

  • Thomas Danielsen, folketingsmedlem og gruppeformand

  • Mads Fuglede, folketingsmedlem

Østjyllands Storkreds: (to mandater):

  • Heidi Bank, folketingsmedlem

  • Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem

  • Erik Veje Rasmussen, tidligere håndboldspiller og -træner

Socialdemokratiet

Sjællands Storkreds: (tre mandater)

  • Jeppe Kofod, folketingsmedlem og udenrigsminister

  • Kasper Roug, folketingsmedlem

  • Tanja Larsson, folketingsmedlem

  • Frederik Vad, tidligere DSU-formand

  • Thorkild Holmboe-Hay, politisk rådgiver og ledelseskonsulent

Københavns Storkreds: (tre mandater)

  • Ida Auken, folketingsmedlem

  • Mette Reissmann, tidligere folketingsmedlem

  • Yildiz Akdogan, tidligere folketingsmedlem og nuværende kommunalpolitiker

  • Lars Aslan, folketingsmedlem

Dansk Folkeparti

Sjællands Storkreds: (et mandat)

  • Pia Kjærsgaard, folketingsmedlem og partistifter

  • René Christensen, folketingsmedlem og politisk næstformand

Radikale Venstre

Københavns Storkreds: (et mandat)

  • Samira Nawa, folketingsmedlem

  • Klaus Bondam, tidligere folketingsmedlem og borgmester i København

  • Rubben Kidde, tidligere folketingsmedlem og nuværende kommunalpolitiker

  • Carolina Magdalena Maier, tidligere folketingsmedlem

Østjyllands Storkreds: (et mandat)

  • Andreas Steenberg, folketingsmedlem og politisk ordfører

  • Katrine Robsøe, folketingsmedlem

Socialistisk Folkeparti

Københavns Storkreds: (to mandater)

  • Halime Oguz, folketingsmedlem

  • Carl Valentin, folketingsmedlem

  • Lisbeth Bech-Nielsen, folketingsmedlem

  • Balder Mørk Andersen, tidligere stedfortræder i folketinget

Mandaterne, der kæmpes om, er baseret på TV 2s vurderinger af, hvilke kandidater der allerede er løbet med mandater i storkredsene.