Topøkonom blev mødt med »personangreb« og indirekte trussel: »Det var ubehageligt«

Der var gået tre kvarter af mødet i Bæredygtigt Landbrug, før det truende budskab ramte Michael Svarer.

»Havde det nu været 1824, så havde vi i formiddag været ved at bygge en galge ude bagved og havde hængt budbringeren. Vær glad ved, at det hedder 2024,« sagde en af de fremmødte og ophidsede landmænd.

Det voldsomme budskab var rettet mod økonomiprofessoren, og da en journalist fangede ham efter mødet, var han noget chokeret over den voldsomme behandling.

»Jeg synes faktisk, det var ubehageligt. Det er ubehageligt, at man ikke kan tale ordentligt til folk, man har inviteret. Det, synes jeg ikke, er særlig velopdragent,« sagde Michael Svarer til DR.

»Og så er det da lidt usædvanligt at få deciderede personangreb, når man er inviteret ned for at holde oplæg. Det er jeg ikke vant til.«

Michael Svarer er formand for den ekspertgruppe, der netop har præsenteret tre modeller for, hvordan landbruget kan sænke sit CO₂-aftryk.

Mere end 350 landmænd var mødt op i salen, der dannede ramme om generalforsamlingen i Bæredygtigt Landbrug, der er en forening af landmænd i protest mod den store interesseorganisation Landbrug & Fødevarer.

Generelt har Bæredygtigt Landbrug ry for at være mere kritisk end sin storebror, og formand Peter Kier har da også flere gange blankt afvist ønsket om en afgift på landbruget.

Michael Svarer var en upopulær herre, fordi han tidligere på måneden præsenterede tre modeller, der alle vil medføre fald i beskæftigelsen i landbrugssektoren.

I modellen med den højeste afgift på 750 kroner pr. udledt ton vil det medføre et permanent fald i beskæftigelsen på 8.000 fuldtidspersoner. I den mellemste model er det cirka 4.000 arbejdspladser, og for den laveste er det knap 2.000.

Berlingske var med, da Svarer agerede skydeskive på en landbrugsskole ved Horsens. Du kan læse reportagen her.