EU-domstolen »står på forbrydernes side«, sagde justitsminister Nick Hækkerup (S).
Det fik Dagbladet Informations indlandsredaktør, Anton Geist, til på lederplads at skrive, at ministeren »gør sig selv til grin« med sine »barnagtige udfald mod EU-domstolen«.
Nu har Nick Hækkerup givet svar på tiltale:
»Jeg vil gerne opponere mod, at der sættes lighedstegn mellem at være uenig i dele af EU-Domstolens retspraksis og et synspunkt om, at man generelt er imod EU-Domstolen eller EU som sådan. Det er fornedrende for debatten,« skriver ministeren i et debatindlæg i Information.
Men det er altså en skævvridning af Anton Geists pointe i lederen, skriver han på Twitter. Hans kritik af justitsministeren var ikke den, at man ikke kan være kritisk over for EU-domstolens afgørelser, men rettere Hækkerups udsagn om, at domstolen skulle stå på forbrydernes side.
Her kommer en ultra kort gennemgang af, hvad sagen egentlig drejer sig om.
I dagens Danmark kan politi og efterretningstjenester – som udgangspunkt med en retskendelse – få adgang til de teleoplysninger, teleselskaberne indsamler.
Det kaldes også metadata og kan bruges til at overvåge og meget detaljeret kortlægge en persons gøren og laden, men omfatter ikke indholdet af eksempelvis sms’er og telefonopkald, men i stedet data om, hvem du ringer og skriver til, hvor meget, hvornår og hvorfra.
Den nuværende overvågning via teledata er »generel og udifferentieret«, hvilket i bund og grund betyder, at den foregår i hele landet og omfatter alle personer, der opholder sig i landet.
Det er blandt andet det, EU-domstolen ad flere omgange i lignende sager har kaldt ulovligt, og det, regeringen skal forsøge at rette op på med det nye lovforslag.
Derfor lægger regeringen i det nye lovforslag op til, at den landsdækkende og brede overvågning skal betinges af sikkerhedssituationen i Danmark og skal kunne forlænges med ét år ad gangen, hvis truslen mod Danmark, der udarbejdes årligt af PET, vurderes at være »alvorlig«.
Men kritikerne, der både tæller støttepartier og organisationer, mener, at der de facto er tale om en fortsættelse af den ulovlige praksis, og at rammerne for politiets adgang til overvågningsredskabet vil være for vidtgående, da PET de seneste syv år har vurderet, at sikkerhedstruslen er »alvorlig«.
»Helt fair« politisk uenighed
Lovforslaget har medført, at ord som »magtfuldkommenhed«, »kæmpemæssig skandale« og »fuldstændig vanvittig situation« er røget justitsministerens vej fra støttepartierne.
Senest har Nick Hækkerup erkendt, at hvis det nye lovforslag træder i kraft, vil ordningen »i vidt omfang« være den samme praksis, der er i dag.
Og i lovforslaget er da også en formulering, der kan betegnes som historisk, da det fremgår, at der er en »væsentlig procesrisiko« for, at EU-domstolen vil finde den nye lovgivning ulovlig. Det er ifølge Justitsministeriet første gang, at den formulering er nedfældet af embedsværket i forbindelse med et lovforslag.
Nick Hækkerup har dog ikke planer om at ændre holdning til sagen, har han understreget flere gange og kaldt kritikken udtryk for en »helt fair« politisk uenighed om politiets og efterretningstjenesternes muligheder for at efterforske kriminalitet.
