To minareter og plads til 1.000 bedende – moskébyggeri midt i København vækker bekymring: »Det er et meget voldsomt byggeri«

Hvis alt går efter planen, vil der til foråret stå en nybygget moské med minareter, plads til over 1.000 personer og over 50 tilhørende etageboliger klar på Vesterbro i København. Dansk Folkeparti er betænkelige ved projektet, men Frie Grønne kalder det for »frygt med frygt på«.

»Netop når man har et område, der er præget af diversitet og mangfoldighed, er det paradoksalt, at en kæmpe moské pludselig skal til at præge området,« siger Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

I årtier har der ligget en moské på Amerikavej på Vesterbro. Til forveksling har moskeen lignet en lagerhal, og kun et lille skilt over en dør overmalet med graffiti afslører, at der er tale om andet end en slidt industribygning.

Fra foråret bliver udtrykket dog væsentligt anderledes.

Her slår Muslim Cultural Institute, som ejer bygningerne, dørene op for en mere traditionelt udseende moské med kakler og to minareter, der skal tårne sig op over byggeriet. Moskeen skal kunne rumme omtrent 1.000 bedende i den nyrenoverede og udvidede moské, som i forvejen havde et af landets største bedelokaler.

Desuden kommer der i et tilhørende byggeri til at være 46 ungdomsboliger og otte lejligheder.

For nylig besigtigede Morten Messerschmidt, som er kulturordfører og næstformand i Dansk Folkeparti, det igangværende byggeri.

»Det er et meget voldsomt byggeri, der kommer til at ændre områdets visuelle indtryk markant. Jeg talte med mange beboere, som var bekymrede for den ændring af lokalområdets karakter, som det vil være at få et voldsomt byggeri på Amerikavej, og for de trafikale udfordringer, det kan medføre, hvis mere end 1.000 personer skal til fredagsbøn,« siger Morten Messerschmidt.

Han er desuden betænkelig ved de 46 ungdomsboliger, som det endnu ikke er offentligt kendt, hvem der skal bo i.

»Hvad vil det være for nogle unge, der kommer til at bo der? Det gælder nok for unge generelt, at man i ungdommen er mere til fals for de voldsomme budskaber. Boligerne vil vel med overvejende sandsynlighed gå til nogen, som også vil komme i moskeen, og vi har i hvert fald set andre steder i landet, at nogen af dem, som får en daglig gang i moskeer, er endt i Syrien og andre steder,« siger han.

Officiel tegning af moskébyggeriet fra 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Skærmkudklip.

Moskeen har jo ligget der i en eller anden form i mange år efterhånden, og hvis det ikke umiddelbart har været noget problem tidligere, hvorfor skulle det så blive det nu?

»Fordi det her er et fuldstændigt andet projekt. Det gør en kæmpe forskel, om moskévirksomheden foregår i et kælderlokale ved siden af et islamisk kulturhus, eller om det fremstår med minareter og hele pivtøjet, som om man stod midt i Mellemøsten.«

Det livlige Vesterbro

Vesterbro i København har gennem store dele af Københavns levetid været kendt for sin livlige kultur med farverige barer og klubber, restauranter med mad fra hele verden samt erotikbutikker og såkaldte massageklinikker, hvor man får andet end en traditionel massage.

Nogle mener, at den diversitet kun bliver styrket af, at området får en synlig moské. Det mener Morten Messerschmidt imidlertid ikke.

»De folk, der repræsenterer moskeerne, er ofte ikke de store tilhængere af alt det farverige. Vi ser, at de sommetider har holdt tordenprædiken mod homoseksuelle, kvinder, jøder eller andre minoriteter. Så netop når man har et område, der er præget af diversitet og mangfoldighed, er det paradoksalt, at en kæmpe moské pludselig skal til at præge området,« siger han.

Niko Grünfeld, Frie Grønne

»Vi har især brug for ungdomsboliger, så jeg er kun glad for, at der bliver oprettet 46 af dem.«


Den bekymring deler Niko Grünfeld, som sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Frie Grønne, og som desuden er tidligere kulturborgmester, ikke.

»Moskeen har ligget der i over 20 år, så det, at den nu får nogle minareter og nogle lejligheder, synes jeg er helt efter bogen. Jeg er kun positivt indstillet over for, at vi har plads til et mangfoldigt samfund i København med moskeer, synagoger og kirker.«

Kan du forstå, hvis der er nogle af beboerne i området, der er lidt betænkelige ved, at de får en moské, som bliver forholdsvis stor med et meget markant visuelt udtryk?

»Jeg synes, der skal være plads til, at vi har forskellige udtryk og typer af arkitektur i byen. Det kan jeg kun være fortaler for. Jeg ser intet problem i, at vi har en synlig moské i bybilledet, ligesom vi har kristne kirker og synagoger.«

Der er nogen, der har udtrykt bekymring for de over lejligheder, der skal tilknyttes moskeen – særligt i forhold til hvem der skal bo der. Hvad tænker du om det?

»Vi har især brug for ungdomsboliger, så jeg er kun glad for, at der bliver oprettet 46 af dem. Jeg hilser kun velkommen, at man har gjort plads til at bygge billige boliger til studerende og unge.«

Niko Grünfeld gør det klart, at han ikke deler Morten Messerschmidts frygt for, at beboerne i ungdomsboligerne skulle blive radikaliserede ved for eksempel at få deres daglige gang i moskeen.

»Det er frygt med frygt på, og det er en fordom, som man har om medborgere med forskellige baggrunde,« siger han.

Berlingske har ad flere veje forsøgt at få kontakt til Madani Masjid-moskeen samt organisationen Muslim Culture Institute, som står bag moskeen, men ingen af parterne er vendt tilbage på henvendelserne.