En underskrevet kontrakt er kommet frem i lyset og afslører luksuslejlighed til spotpris for Lars Løkke: »En uhyggelig lav leje«

Dagens politiske overblik: En »kamplysten« Kristian Thulesen Dahl har med et interview vakt opsigt blandt partifæller. En detaljeret kortlægning afslører Danmark som »eldorado« for kriminelle. Og så vil minister have skattevæsnet med i fitnesslokalet. Hele dit politiske overblik her.

Tidligere statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen, der i dag er løsgænger, synes at have fået en hjælpende hånd, da han skulle balancere ind på et brølende boligmarked i det indre København. Emil Helms/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til ugens politiske midtvejspost.

På en god dag kan denne morgenpostskribent – i et normalt Danmark uden coronavirussen – være heldig at møde de mest udholdende gæster i nattelivet på vej gennem det indre København i skellet mellem nat og tidlig morgen for at kunne levere dig det politiske overblik.