Tilsyn rejser alvorlig kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste: Brød loven og delte oplysninger om danskere

Særligt tilsyn rejser skarp kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste, som angiveligt i flere tilfælde har handlet i strid med loven. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har fritaget FE-chef Lars Findsen og to andre ledende medarbejdere fra tjeneste.

Portræt af Lars Findsen, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) på Kastellet i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix/Arkiv
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) løfter nu sløret for en tilsyneladende omfattende skandale i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Det sker, efter at Forsvarsministeriet mandag morgen kortfattet oplyste, at den øverste chef og yderligere to ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er blevet sendt hjem.

Ifølge tilsynet har FE tilsyneladende »ad flere omgange« siden 2014 og helt frem til sommeren 2020 »tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger« – hvilket ifølge tilsynet er i strid med tjenestens lovbestemte orienteringspligt over for tilsynet.

Derudover opremser tilsynet i en pressemeddelelse en række yderligere og i sig selv ganske alvorlige kritikpunkter om, at FE blandt andet ulovligt siden før 2014 har indhentet og videregivet oplysninger om danskere, og at der i øvrigt »ved centrale dele af FEs indhentningskapaciteter er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere«.

FE har angiveligt også undladt at undersøge indikationer på spionage på Forsvarsministeriets område, ligesom tilsynet retter kritik af, at »der i FEs ledelse og dele af tjenesten eksisterer en uhensigtsmæssig legalitetskultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter eller uhensigtsmæssige forhold søges skrinlagt, herunder ved at undlade at orientere tilsynet om forhold af relevans for dets kontrol«.

Tilmed vurderer tilsynet, at FE ifølge tilsynet »uberettiget har behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet«.

I pressemeddelelsen om kritikken oplyser TET, at tilsynet baserer ovenstående kritikpunkter på »en betydelig mængde materiale vedrørende FE« fra »én eller flere whistleblowere«. Ifølge tilsynet har materialet »en sådan karakter, at tilsynet besluttede at fokusere sin kontrol af FE med henblik på at foretage en tilbundsgående undersøgelse af de foreliggende omstændigheder«.

På baggrund af kritikpunkterne anbefaler tilsynet ifølge pressemeddelelsen, at politikerne på Christiansborg tager stilling til, om det skal undersøges nærmere, hvordan FE løfter opgaven som national sikkerhedsmyndighed på forsvarsområdet, og om FE i »i tilstrækkelig grad har oplyst politiske beslutningstagere om alle relevante forhold vedrørende centrale dele af tjenestens indhentningskapaciteter«.

Præcis halvanden time før tilsynets pressemeddelelse, mandag morgen kl. 9.00, smed Forsvarsministeriet en regulær bombe i en kortfattet besked:

»Forsvarsministeren oplyser, at chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste og to ledende medarbejdere er blevet fritaget fra tjeneste indtil videre,« lød det i en pressemeddelelse, der kun tilføjede, at politidirektør fra Midt- og Vestsjællands Politi Svend Larsen er indsat som fungerende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.

Og i en ny pressemeddelelse, som Forsvarsministeriet har udsendt mandag kl. 10.46 – efter TETs pressemeddelelse – oplyser ministeriet, at FE-chef Lars Findsen og de to andre ledende FE-medarbejdere blev hjemsendt fredag.

Det fremgår også, at forsvarsminister Trine Bramsen (S) på baggrund af »den alvorlige kritik«, som tilsynet har rejst af forhold i Forsvarets Efterretningstjeneste, sætter gang i en undersøgelse. Den vil blive udarbejdet under under hensyntagen til, »at der er tale om klassificerede oplysninger og forhold af betydning for statens sikkerhed«.

»Jeg ser på sagen med den allerstørste alvor,« lyder det fra Trine Bramsen i pressemeddelelsen:

»Det er helt afgørende, at vi kan have tillid til, at vores efterretningstjenester agerer inden for deres beføjelser. Ligesom der ikke må kunne sættes spørgsmålstegn ved, om efterretningstjenesten efterlever forpligtelsen til at samarbejde tæt med kontrol- og tilsynsorganer.«

Ifølge Forsvarsministeriets presseafdeling ønsker Trine Bramsen ikke at stille op til interview.