Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, er fritaget fra tjeneste indtil videre. Det samme er to andre ledende medarbejdere.
Det oplyser Forsvarsministeriet på sin hjemmeside.
Politidirektøren for Midt- og Vestsjællands Politi, Svend Larsen, er indsat som fungerende chef.
Forsvarsministeriet afviser mandag morgen at give yderligere informationer om, hvad der ligger til grund for sagen.
»Vi kan ikke oplyse yderligere for nuværende,« lyder det kortfattet fra pressesekretær i ministeriet, Linda Liboriussen.
Tidligere i august kom det frem, at en usædvanlig undersøgelse om Forsvaret Efterretningstjeneste er på vej.
Om det har forbindelse med til mandagens nyhed om, at FE-chef Lars Findsen og to andre ledende medarbejdere er fritaget for tjeneste, er endnu uvist.
Redegørelse udskudt på grund af kulegravning
Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, har til opgave at kontrollere, om Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste overholder loven, og tidligere på måneden meldte TET ud i en kortfattet meddelelse, at tilsynet udskød den årlige redegørelse om FE i mindst en måned og satte alle kræfter ind på en kulegravning af hidtil ukendte oplysninger om FE, der er Danmarks militære- og udenrigsefterretningstjeneste.
Undersøgelsen er »igangsat som følge af, at tilsynet i november 2019 kom i besiddelse af en betydelig mængde materiale vedrørende FE,« skrev Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
»Materialet har en sådan karakter, at tilsynet besluttede at fokusere sin kontrol af FE med henblik på at foretage en tilbundsgående undersøgelse af de foreliggende omstændigheder,« lød det videre fra TET.