Sagen om regeringens beslutning om at aflive alle mink har de seneste dage også bragt embedsværket i søgelyset. Det har nemlig vist sig, at der ikke var lovhjemmel til, at regeringen og myndighederne kunne kræve alle landets minkbesætninger aflivet – dermed også uden for de såkaldte sikkerhedszoner i nærheden af smitteudbrud.
I den forbindelse har et brev, Fødevarestyrelsen fredag sendte ud til landets minkavlere med det umisforståelige budskab om, at alle mink skulle slås ned, vakt opsigt. Ifølge Fødevarestyrelsen og regeringen var intentionen med brevet blot at komme med en opfordring til minkavlerne.
Men den forklaring stiller en tidligere topembedsmand i centraladministrationen – tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft – sig uforstående overfor.
»Hele konstruktionen af, at fordi man ikke har hjemmel, så kommer man bare med en opfordring til folk om, at de skal ødelægge deres eget eksistensgrundlag, giver overhovedet ingen mening,« siger han.
Han har svært ved at tro, at der skulle være tale om en fejl, sådan som fødevareminister Mogens Jensen (S) ellers har forklaret.
»Hvis styrelsen skulle have lavet en skrivefejl og blot være kommet med en opfordring om at aflive alle mink, er det i sig selv bemærkelsesværdigt. Man sender formentlig det vigtigste brev, Fødevarestyrelsen nogensinde har sendt, og man skulle tro, at det ikke kunne lade sig gøre at begå sådan en stor fejl,« siger Peter Loft.
Peter Loft siger, at han ikke kender andre eksempler, hvor en styrelse går ud med en opfordring, fordi de ikke har en hjemmel i lovgivningen til at komme med et påbud.
»Hvorfor skulle Fødevarestyrelsen give erstatning, hvis man blot fulgte en opfordring?«
Men hvis der vitterligt er tale om en skrivefejl eller lignende, har Peter Loft alligevel svært ved at forstå intentionen. Peter Loft sætter således spørgsmålstegn ved, om en styrelse overhovedet må komme med den slags vidtgående opfordringer uden at have lovhjemmel.
»Hvad sker der så, hvis minkavlerne ikke vil følge opfordringen? Mener Fødevarestyrelsen overhovedet, at det kan være en reel mulighed, at man ikke vil følge opfordringen?« spørger han og understreger, at hvis logikken skulle holde, vil styrelsen være nødt til at acceptere den mulighed.
Han mener også, at forklaringen om, at der blot skulle være tale om en opfordring fra Fødevarestyrelsens side, svækkes af det faktum, at man som minkavler ville få en erstatning, hvis man slog sin minkbesætning ned.
»Hvorfor skulle Fødevarestyrelsen give erstatning, hvis minkavlerne blot fulgte en opfordring? Så er minkavlerne jo ikke blevet pålagt at slå dyrene ned, og det er jo så bare noget, de har gjort frivilligt,« siger Peter Loft og fortsætter:
»Det får mig til at spørge, om en styrelse overhovedet kan sende sådan en opfordring uden at have hjemmel? Det er klart, at man skal have lovhjemmel, hvis man giver et påbud eller et forbud. Men hvis man ikke har lovhjemmel, kan man så overhovedet komme med sådan en opfordring? Jeg vil mene, at når det er en så betydelig opfordring, skal der være en hjemmel.«
Det var der som bekendt ikke.
