Thomas Larsen: Tilliden til Brostrøm har længe været væk

Nye e-mail lægger flere brikker i puslespillet af, hvilke myndigheder der rådede Mette Frederiksen til at lukke landet. Og brikkerne viser tydeligt, at politikere længe har manglet tillid til Søren Brostrøm.

»Det er bemærkelsesværdigt, når en departementschef end ikke ulejliger sig med at bringe advarsler videre til regeringen. Det siger alt om, hvilken reduceret rolle Søren Brostrøm meget hurtigt fik,« siger Thomas Larsen. Mads Claus Rasmussen

Det, der står tilbage efter det samlede coronaforløb, er billedet af en ekstremt svækket leder af Sundhedsstyrelsen.

Så kontant er analysen fra Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, efter at Berlingske i dag kan fortælle om nye e-mail, som blev sendt i timerne før nedlukningen, og som lægger flere brikker i puslespillet af, hvilke myndigheder der rådgav Mette Frederiksen forud for nedlukningen af Danmark.