Hidtil ukendte e-mails afslører: Ingen gad at lytte til Brostrøm, da regeringen besluttede at lukke landet

Først efter at regeringen havde besluttet at lukke landet, blev Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, orienteret i en e-mail. Det udløste en storm af protester fra Brostrøm, der tre gange henviste til en »proportionalitetsvurdering«, som Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, afviste at bringe videre til regeringen.

Selvom den øverste ansvarlige for indsatsen mod covid-19, direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, 11. marts stærkt frarådede at lukke blandt andet daginstitutioner og skoler, var der tilsyneladende ikke grund til at sende hans advarsler videre til regeringen.

Beslutningen var allerede truffet uden at lytte til sundhedsdirektøren: Landet ville lukke ned.