Thomas Larsen: Statsministeren trækker tiden ud – men én ting har ændret sig

Hvis genåbningen går galt, er det statsministeren, der hænger på problemerne, mener Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen. Samtidig presses statsministeren af en blå blok, der opnår stadigt større opbakning i befolkningen, siger han.

Dagen i dag byder på adskillige forandringer. Det er ifølge kalenderen årets første forårsdag, flere steder i landet kan skoleelever vende tilbage til skolen, ligesom butiksejere kan genåbne de forretninger, hvor kunder på ny må komme inden for.

Det er første dag i en ny fase af genåbningen og allerede i dag påbegynder statsminister Mette Frederiksen (S) drøftelser med hvert parti i Folketinget om den store genåbningsplan. Dette blev oplyst i en pressemeddelelse lørdag.