Sundhedsordfører: Jeg tillader mig at være noget overrasket
Regeringens nye forslag om organdonation kommer bag på SFs sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, som ellers har brugt måneder på forhandlinger om netop det emne.

Regeringens nye forslag om organdonation kommer bag på SFs sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, som ellers har brugt måneder på forhandlinger om netop det emne.

»Jeg tillader mig at være noget overrasket over regeringens nye forslag om organdonation, for jeg troede faktisk, at vi allerede var i gang med at forhandle på området,« siger SFs sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.
Regeringens nye forslag, som kom frem lørdag aften, går ud på, at alle voksne danskere fremover som udgangspunkt skal være organdonorer, hvorefter det er op til den enkelte aktivt at melde fra eller at give sit samtykke.