Bornholm er pludselig blevet et varmt, storpolitisk emne.
Tirsdag blev det cementeret, at Rusland har sine øjne og opmærksomhed rettet mod solskinsøen i Østersøen.
Men i Danmark står politikere på tværs af midten fast på, at russerne skal holde næsen langt ude af Danmark – og Bornholm.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har således gjort det helt klart over for Ritzau, at det ene og alene er op til Danmark at bestemme, hvad der foregår på Bornholm.
Forsvarsminister Morten Bødskov (S) har også slået det fast:
»Det er ikke russerne, der afgør dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det gør Danmark,« lød det fra Bødskov.
Det samme understreger forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt (V) og udenrigsordfører Marcus Knuth (K).
»Der er intet hjørne af Danmark, hvor Rusland har nogen form for særret,« siger Marcus Knuth.
Det russiske notat
Optakten til udmeldingerne er, at man i går i Berlingske kunne se den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir V. Barbin, insistere på, at Danmarks planer om at give amerikanske tropper adgang til på dansk landjord ikke skulle omfatte Bornholm.
For hvis bare én amerikansk soldat betræder Bornholm, vil det ifølge Kreml være et klart brud på det, russerne mener er en gældende aftale, der blev indgået mellem Rusland og Danmark, efter at russerne forlod Bornholm i 1946 efter Anden Verdenskrig.
»Hvis Danmark tillader et sådant skridt – hvis der kommer fremmede tropper på Bornholm – så vil Rusland være tvunget til at vurdere, hvilke implikationer det vil have for forholdet mellem Rusland og Danmark,« sagde den russiske ambassadør til Berlingske.
Og Ruslands interesse for Bornholm er reel, vurderer Keir Giles.
Den anerkendte, britiske Ruslands-ekspert fra en af verdens førende internationale tænketanke, Chatham House, finder det sandsynligt, at den russiske præsident, Vladimir Putin, kan finde på at indtage Bornholm:
»Hvis Rusland ser en mulighed for at demonstrere, at NATO ikke beskytter sine medlemmer, så griber de den. Og det har i lang tid været et af Ruslands mål at få NATO til at forsvinde. Bornholm, Gotland eller en af Ålandsøerne har tidligere været mål for den slags intervention,« sagde Keir Giles tirsdag til Berlingske.
Som Jyllands-Posten har beskrevet, trak Rusland sig ud af Bornholm på betingelsen af, at andre nationer ikke ville rykke ind på klippeøen. Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) har afvist, at der har eksisteret en aftale, men at der var tale om en russisk note.
Debatten er blevet aktuel, blandt andet fordi den danske regering for nylig åbnede for, at der kunne udstationeres amerikanske tropper i Danmark i fredstid som led i et nyt og tættere forsvarssamarbejde med USA.
Ifølge regeringen er det ikke den aktuelle situation med Ukraine, der er årsagen, men Danmark skal give amerikanerne bedre adgang til Europa, sagde forsvarsminister Morten Bødskov (S).
Og der tegner sig på ingen måde billedet af et folketing, der vil lade sig styre af de russiske trusler.
»Såfremt der er et reelt behov fra amerikansk side, så skal vi på ingen måde holde os tilbage. Det skal den russiske raslen med sablen ikke ændre på,« siger Marcus Knuth.
Lars Christian Lilleholt, forsvarsordfører for Venstre, kaldet russernes ageren »helt hen i vejret« og understreger, at Danmark – og dermed Bornholm – er med i NATO.
»Russerne spiller med musklerne, og vi skal ikke ligge under for det pres. Det er de militærfaglige anbefalinger, der vil være afgørende for, hvad der sker med Bornholm,« siger han.
