Støjberg i afskedstale som næstformand: »Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er bekymret«

I sin afskedstale som næstformand for Venstre udtrykte Inger Støjberg stor bekymring over udviklingen i både Venstre og i Danmark. Om sin egen politiske fremtid lød det fra Støjberg: »Ingen ved, hvad morgendagen bringer.«

 
Det var en »bekymret« Inger Støjberg, der søndag formiddag sagde farvel som Venstres næstformand. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne. Fold sammen
Læs mere

Det var en »bekymret« Inger Støjberg, der søndag formiddag sagde farvel som Venstres næstformand.

På et ekstraordinært og virtuelt landsmøde skulle Venstre vælge partiets nye næstformand, Stephanie Lose, og samtidig sige formelt farvel til Inger Støjberg på posten efter hendes tumultariske samarbejde med partiformand Jakob Ellemann-Jensen.

Inger Støjberg sagde direkte, at hun er bekymret over udviklingen i både Danmark og i Venstre.

»Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er bekymret. Hvis Venstre skal være et stort parti igen, og det borgerlige Danmark skal vriste magten fra Socialdemokratiet igen – og det skal vi – kræver det, at Venstre leverer en klar, troværdig og stram udlændingepolitik. Ikke kun i ord, men også i handling,« sagde Inger Støjberg i sin tale:

»Det kræver, at vi tør sige og ikke mindst også gøre de ting, der er rigtige – og måske kontroversielle.«

Og det gælder også, »selvom det ikke altid passer ind i de fine saloner i København«, måtte man forstå på Støjberg.

Mellem jul og nytår blev Inger Støjberg direkte opfordret af Venstres Forretningsudvalg til at trække sig som næstformand, efter at samarbejdet med formand Jakob Ellemann-Jensen blev vurderet til at være »uopretteligt brudt sammen«.

Sidenhen stod det i sidste uge klart, at et stort flertal af Venstres folketingsgruppe anført af Jakob Ellemann-Jensen støtter, at der rejses en rigsretssag mod Inger Støjberg i forbindelse med sagen om den ulovlige praksis med adskillelse af unge asylpar, der fandt sted, da hun var partiets udlændinge- og integrationsminister.

Gummistøvler og sikkerhedssko

Inger Støjberg understregede i sin tale, at det er vigtigt, at »vi taler til alle i Danmark – også til lastvognsmekanikeren i Holstebro« og til dem i »gummistøvler« og »sikkerhedssko«.

»Jeg er bekymret, når jeg ser, at Danmark er ved at knække midtover. Jeg kan mærke, hvordan forbindelseslinjerne til Christiansborg og København bliver svagere og svagere,« sagde Støjberg, der kan »mærke fysisk, hvordan forskellene vokser«.

Inger Støjberg pegede i den forbindelse på de 114 stramninger, hun som udlændinge- og integrationsminister var med til at gennemføre på udlændingeområdet. De har ifølge Støjberg været »nødvendige hver og én«.

»Men det er ikke gjort med det. Der skal mere til – ellers krakelerer det fundament, Danmark er bygget på,« lød det fra den detroniserede Venstre-politiker.

Samtidig understregede Inger Støjberg, at en betingelse for, at Venstre i fremtiden kan indtage rollen som det borgerlige Danmark statsministerparti, er et bedre og tættere samarbejde med de øvrige partier og partiledere i blå blok.

»En forudsætning er, at vi stoler på dem, og ikke mindst, at de stoler på os,« sagde hun.

Hvad Støjbergs egen fremtid bringer, er fortsat omgærdet af usikkerhed efter den afgående næstformands egen formulering i talen:

»Ingen ved, hvad morgendagen bringer.«

At stå »entydigt« bag sin formand

Det er ellers ikke engang halvandet år, siden Inger Støjberg blev valgt til næstformand. På et ekstraordinært landsmøde i september 2019 blev hun kronet af Venstres delegerede.

Dengang sagde Støjberg i sin tale, at Venstre skal kendes på »tre fundamentale ting, der altid har gjort os stærke, og som jeg mener, vi skal finde tilbage til«:

At Venstre er et medlemsbåret parti, er et borgerligt-liberalt parti og som det tredje, at »vi står entydigt bag vores formand«.

Om opbakningen til formanden sagde Støjberg dengang videre:

»Vi skal samle os entydigt bag vores formand. Vi skal gøre Jakob til statsminister. Jeg vil om ikke fysisk, så i hvert fald mentalt bære ham ind i Statsministeriet.«

Blot få sætninger senere satte den dengang tiltrædende næstformand lidt flere nuancer på:

»Vi skal ikke have fløje i Venstre. Men der skal være plads til at være forskellige. Og vi skal ikke trække personlighederne ud af hinanden. Men det er vigtigt, at vi er ærlige om, at vi er et parti, der har forskellige strømninger, og at det gør os stærke, så længe vi er loyale. Over for hinanden. Over for partiet. Og over for danskerne.«

Det er Venstre-folk, som i dag sidder tilbage med en fornemmelse af, at beskrivelsen af at stå »entydigt bag vores formand« kommer i mange nuancer.

I hvert fald har flere stærke stemmer i Venstres bagland en følelse af at have forregnet sig med valget af Inger Støjberg som næstformand.

Flere medlemmer af Venstres to toneangivende udvalg, Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen, fortryder i dag det valg, siger de til Berlingske.

»Det kan man godt sige i lyset af det, der er sket,« siger Jens Nicolai Vejlgaard, der som formand for Venstre i Region Midtjylland også fik en hovedrolle i forløbet, som førte til afgangen for Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen som henholdsvis formand og næstformand efter ekstraordinære møder i Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen i Brejning i august 2019.

Eller som Peter Gæmelke, Venstre-veteran og ligeledes medlem af både Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen, udtrykker det:

»Jeg sætter enormt meget pris på Inger Støjberg, men jeg er ked af, at det er gået, som det er. Så ud fra den vinkel havde det været bedre, hvis vi havde fundet en bedre løsning. Men vi troede på det, og sådan er det i politik.«

Rudersdal-borgmester Jens Ive finder det »brandhamrende ærgerligt, at vi har måttet igennem sådan et forløb en gang til«:

»Den pagt, der blev indgået omkring valget af Støjberg, blev aldrig indfriet. (...) Det er ikke forkert at sige, at man står skuffet tilbage.«

Også liberale fodfolk i det vestjyske udtrykker over for Berlingske ærgrelse over tiden i Venstre efter opgøret med Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen.