Statsministeriet krævede ret til at slette rygepauser i DR-dokumentar

Hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) besluttede sig for at tænde en cigaret under optagelserne til en ny dokumentar, kunne han umiddelbart gøre det uden at tænke på de PR-mæssige efterdønninger. Ministeriet havde nemlig allerede sikret, at de kunne slette eller stoppe optagelser – eller simpelthen bare bede om, at de ikke blev brugt, viser en aktindsigt, som Ekstra Bladet har fået.

Foto: Philip Davali

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) før jul tonede frem på skærmen i dokumentaren »En ualmindelig hverdag«, var det »et eksklusivt kig« ind i statslederens hverdag. Der var bare et problem.

Statsministeriet og statsministerens særlige rådgiver, Jacob Bruun, havde sikret, at ministeriet kunne slette dele af dokumentaren.

Det fremgår af en aktindsigt, som Ekstra Bladet har fået i korrespondancen mellem Statsministeriet og DR3s producent, Nordisk Film TV.

»Undervejs skal vi løbende (have, red.) mulighed for at tage pauser, stoppe optagelser eller bede dem slettet. Medmindre andet eksplicit aftales, kan optagelser ifbm rygepauser ikke bruges,« skriver Jakob Bøving Arendt, der er ledende pressesekretær i Statsministeriet, blandt andet i en e-mail til Nordisk Film TV.

Ifølge Ekstra Bladet lister den ledende pressesekretær dernæst journalisternes muligheder for at følge Lars Løkke Rasmussen til såkaldte »photo opps« – tidspunkter hvor det er muligt at filme.

Optagemulighederne inkluderede bl.a. et besøg hos de danske styrker i Baltikum, en løbetur med danske erhvervs- og kulturfolk og sønnen Bergur Løkke Rasmussens fødselsdag. Sønnen har senest været fremme i det danske mediebillede, da det kom frem, at han tilsyneladende agerede mellemmand i at sikre direktøren for Akademikernes A-kasse enetid med Lars Løkke Rasmussen mod en donation på 50.000 kroner til Løkkefonden.

Ulrik Chr. Jørgensen, kreativ direktør i Nordisk Film TV

»Vi tager jeres melding hurtigt videre til DR3 – og herunder også de vilkår for gennemsyn med videre, som I skitserer. Vilkår, som vi anser for helt rimelige og helt uproblematiske.«


Tilbage ved dokumentarens aftalebetingelser var ledelsen hos Nordisk Film TV ifølge Ekstra Bladet indstillet på at give udstrakte redigeringsrettigheder i forbindelse med DR-dokumentaren.

»Vi tager jeres melding hurtigt videre til DR3 – og herunder også de vilkår for gennemsyn med videre, som I skitserer. Vilkår, som vi anser for helt rimelige og helt uproblematiske,« skrev producentens kreative direktør, Ulrik Chr. Jørgensen, ifølge avisen.

(ARKIV) Fold sammen
Læs mere
Foto: Brendan Smialowski/AFP/Ritzau Scanpix.

Facadefaldet

Det er dog ikke første gang, at en statsminister for Venstre skal have fået vide beføjelser til at redigere i fortællingen om sig selv.

Da Anders Fogh Rasmussen (V), som var statsminister i perioden 2001-2009, i 2003 medvirkede i dokumentaren »Fogh bag facaden«, blev der også efterfølgende løftet adskillige øjenbryn over kontrakten. DR havde nemlig givet den daværende statsminister og flere særlige rådgivere muligheden for at se den færdige udsendelse, før den blev vist på TV.

Ifølge Jyllands-Posten indebar gennemsynet samtidig muligheden for, at Statsministeriet kunne beslutte, at specifikke billeder skulle fjernes, hvis man fandt, at de bar præg af »misforståelser« eller var belastende for »den interne beslutningsproces og forholdet til fremmede magter«.

Tilrettelæggeren bag dokumentaren, Christoffer Guldbrandsen, lagde vægt på, at kritikken var »langt fra virkeligheden«, fordi medvirkende i dokumentarprogrammer som udgangspunkt altid kan sige fra og holde op med at deltage. Derfor var aftalen afgørende.

»Uden den kunne Anders Fogh Rasmussen til enhver tid have lukket døren. Den sikrede os en enestående adgang og fik i realiteten ingen væsentlig indflydelse på den historie, der blev fortalt,« sagde Christoffer Guldbrandsen til Jyllands-Posten.

Stefan Samsøe-Petersen, daværende chef for DR Dokumentar

»Vi kunne have valgt ikke lave dokumentaren, men vi vurderede, at vi ved at følge statsministeren som en flue på væggen kunne producere en interessant udsendelse.«


Danmarks Radio har siden udtalt, at aftalen i forbindelse med »Fogh bag facaden« var led i en rent praktisk overvejelse for at få adgang til at optage i de såkaldte »red zones«, som normalt ikke er tilgængelige for offentligheden og journalister.

»Vi kunne have valgt ikke at lave dokumentaren, men vi vurderede, at vi ved at følge statsministeren som en flue på væggen kunne producere en interessant udsendelse. Aftalen indgik vi af praktiske årsager, så det stod klart, at tilrettelæggeren måtte optage på steder, der normalt ikke er offentligt tilgængelige og ikke hele tiden skulle udsættes for, at folk gav udtryk for, at her måtte han ikke filme. Det er ikke første gang, at vi laver sådan en aftale,« sagde chefen for DR Dokumentar, Stefan Samsøe-Petersen, til Jyllands-Posten.

I et indlæg i Berlingske lagde Samsøe-Petersen endvidere vægt på, at »Statsministeren har ikke haft redigeringsret, og aftalen er ikke en svækkelse, men derimod en styrkelse af DRs rolle som offentlighedens vagthund«.

Springer vi frem til Foghs partifælle Lars Løkke Rasmussen og et »eksklusivt kig« ind i den seneste statsleders hverdag, ser producenten, Nordisk Film TV, dog intet ualmindeligt i den indgåede aftale.

Da Ekstra Bladet spørger, i hvor høj grad der er blevet slettet eller udeladt bl.a. rygepauser, lyder svaret fra den kreative direktør, Ulrik Chr. Jørgensen:

»Jeg ved faktisk ikke, om der er rygepauser, der er blevet slettet, eller om man helt har undladt at filme der. Men der er ikke noget i den aftale, vi har lavet, der er ualmindeligt eller på nogen måde har ændret på, at vi hele tiden har haft fuld redigeringsret.«