Når tusindvis af mennesker den 1. maj i år mødes for at fejre Arbejdernes Internationale Kampdag i Fælledparken i København, må de undvære en tale fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Det er udsigten til uro, der får statsministeren og partiformanden til at aflyse.

Det ærgrer SFs politiske ordfører, Karsten Hønge, som også er gammel fagforeningsleder.

»Jeg synes, at det er et enormt trist signal, og jeg synes ikke, vi skal bøje os for sådan nogle bøller, når vi holder møder. For så vil det altid bare være de værste bøller, der bestemmer, hvornår vi andre skal mødes, og hvad vi skal tale om,« siger Karsten Hønge.

Han tilføjer, at han på et personligt og følelsesmæssigt plan godt forstår Mette Frederiksens valg, men han håber stadig på at se hende, når han sammen med store dele af SF selv dukker op.

»Jeg synes selvfølgelig, at Socialdemokratiets formand hører hjemme i det gode selskab, der er på 1. maj i Fælledparken. Partiet er en vigtig del af arbejderbevægelsen, og jeg vil gerne se Mette Frederiksen i Fælledparken.«

Fagforeninger har et ansvar

Karsten Hønge mener desuden, at fordi det langt hen ad vejen er deres arrangement, har Københavns fagforeninger et ansvar for at sørge for, at dagen i Fælledparken løber fredeligt af stablen.

»Det kan man gøre ved at være til stede med nogle velafbalancerede voksne, som kan sige til unge ballademagere, at de skal gå hjem på deres værelse og lave lektier. Og gøre det på en måde, så det ikke er til at misforstå,« siger han.

Det er formand for 3F i København, John Ekebjærg-Jakobsen, dog ikke helt enig i.

»Jeg er ikke tilhænger af, at fagbevægelsen i København skulle opstille et vagtværn. Som udgangspunkt beder vi alle om at lade være med at lave ballade, og opfordrer folk til at gå væk fra de mennesker, de ikke kan lide, og over til de mennesker, de godt kan lide,« siger John Ekebjærg-Jakobsen.

Han gør desuden opmærksom på, at 1. maj først og fremmest handler om fagbevægelsen, og hverken om statsministeren eller andre politikere. De er meget velkomne, men udgør ikke de vigtigste optrædener på dagen.

»Det betyder ikke det store, hvad politikerne gør. Det ville først være en falliterklæring, hvis Lizette Risgaard (formand for FH, red.) eller nogle af de andre topfolk i fagbevægelsen blev væk,« siger John Ekebjærg-Jakobsen.

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen talte kun én gang i Fælledparken i sin tid som statsminister, mens Helle Thorning-Schmidt stod på scenen tre gange.