Tingene kan gå hurtigt i dansk politik.
For få måneder siden var Danmark ledet af en borgerlig regering med Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen.
Den konservative formand, Søren Pape Poulsen (K), var justitsminister, og han talte tit om det gode samarbejde, der prægede regeringens indre liv.
I dag er situationen fundamentalt forandret.
Det borgerlige Danmark har tabt magten og står nu i en »historisk ringe situation«, hvor »man ikke kan finde ud af at arbejde sammen«, og hvor statsminister Mette Frederiksen (S) »virkelig må nyde forestillingen«.
Det er i hvert fald analysen fra Søren Pape Poulsen, der ved indledningen til den politiske sæson nu giver sin version af den dramatiske udvikling i blå blok.
Den tidligere justitsminister er ikke bleg for at betegne det som »en krise«. Han er heller ikke bleg for at placere ansvaret. Det ligger hos Lars Løkke Rasmussen.
Ifølge Pape har Løkke gjort sig skyldig i »et stort svigt« ved i valgkampen først at åbne for en SV-regering for til sidst at gøre det til sin førsteprioritet.
»Det er et svigt, når man dagen før valget siger, at nu har jeg ikke længere det borgerlige Danmark som førsteprioritet. Farvel til det. Farvel til mine regeringspartnere. Farvel til VK-samarbejdet. Det hele røg ned i kloakken.«
Pape holder en kort pause.
»Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår, hvad der er sket. Og jo mere, jeg tænker over det, jo mere grotesk bliver det. Det er en gåde for mig, at en formand for et parti, der kalder sig liberalt, vil agere på den her måde,« siger han.
Pape fortæller, at han intet vidste om Venstre-formandens planer på forhånd. Han blev på et kort telefonmøde orienteret få timer inden inden Løkkes første melding, hvor han åbnede for en samlingsregering.
Anden gang – hvor Løkke gjorde det til sin førsteprioritet – modtog Pape kort forinden en SMS.
»Set i forhold til den ikke særligt pæne behandling, vi har fået af Venstres formand, synes jeg faktisk, at vi har opført os meget, meget pænt. Men nu er valget overstået, og så er det på sin plads at sige, hvad jeg mener om det.«
Pape fortæller, at han blev »virkelig, virkelig skuffet« – specielt da Løkke dagen før valget gjorde en SV-regering til sin førsteprioritet.
»Selvfølgelig skal man fiske stemmer. Men det må da også handle om noget andet end magten. Det er helt vildt at komme med så fundamental en melding dagen inden et valg, og jeg synes, man som regeringschef har et ansvar for at tænke på andet end sit eget parti.«
Siden har Pape holdt lav profil, fordi han regnede med, at Venstre ville bruge sit sommergruppemøde til at genindtage rollen som oppositionsleder.
Det skete bare ikke. I stedet sagde Lars Løkke, at meldingerne fra valgkampen står ved magt, at Venstre ikke vil afskrive sig nogle muligheder, og at partiet vil bruge denne valgperiode til at »koordinere« oppositionen.
En ambition, Pape intet giver for.
»Det er ikke ligefrem særligt ambitiøst gerne at ville koordinere noget, man ikke vil stå i spidsen for. Jeg kan bare sige, at han skal ikke koordinere noget som helst med mig, hvis det bare handler om at gøre sig lækker over for Mette Frederiksen«.
Ingen blå statsministerkandidat
Søren Pape mener, at konsekvensen af Løkkes ageren er, at der lige nu ikke er nogen blå blok, og at der »ikke er nogen borgerlig statsministerkandidat«.
»Det skyldes ikke, at vi har flyttet os. Det skyldes, at Venstre har flyttet sig og fravalgt os. Og at den, der ville være naturlig som statsministerkandidat, hellere vil i regering med den nuværende statsminister.«
Pape fortsætter:
»Vi vil gerne pege på ham. Men det kræver, at han vil stå i spidsen for oppositionen og lede det borgerlige Danmark. Det er det mindste, man kan forlange.«
Når der næste gang skal dannes regering, vil Pape fremover ikke aflevere en seddel til Dronningen, hvor der bare står navnet Lars Løkke Rasmussen.
Der vil også, som det allerede var tilfældet i juni efter valget, være en betingelse. Nemlig at han skal føre borgerlig politik i en borgerlig regering, og at Det Konservative Folkeparti skal indgå.
»Det er fuldstændig legitimt at flytte sit parti. Men man kan ikke tage for givet, at dem, man havde opbakning fra før, synes, det er fint.«
Hvad sker der, hvis han ikke lever op til betingelserne?
»Så kan man forestille sig meget, men det vil jeg slet ikke ud i. Jeg vil ikke spekulere i konflikten, for jeg går ud fra, at Venstre forinden har besluttet at være et borgerligt parti, som opgiver fatamorganaet om en SV-regering.«
Men du har vel ikke andre steder at gå hen?
»Et samarbejde kan jo blive mere eller mindre velfungerende afhængig af tilgangen. Jeg tror ikke, han i den situation vil vende os ryggen og danne regering med Socialdemokratiet.«
Søren Pape mener, at Løkkes SV-ambitioner er en rent taktisk ting, som ingen gang har på jorden.
»Hvor er realismen? I hvilken situation skulle det være en mulighed? Jeg kan slet ikke se det,« siger han:
»Og selv hvis det ikke bare var fine ord uden gang på jorden i den virkelige verden, handler det jo om politik. Og jeg har ikke set et eneste politisk argument for den regering. Det er jo ikke ligegyldigt, om der bliver ført politik med os eller Socialdemokratiet. Så hvad er prisen?«
Der har været meget parlamentarisk uro i blå blok. Kan du ikke forstå, at Løkke fik nok og sagde, at det kan han ikke bruge til noget?
»Hvis man vil være chefen, må man acceptere, at tingene ikke er så nemme hver dag. Det har ikke været lige kønt hele tiden, men lur mig, om det ikke vil være det samme med den nye regering. For sådan er det. Man bliver udfordret. Det skal man kunne, hvis man vil være chefen.«
Tror du ikke, mange danskere ser den politiske uro og kaos og tænker: Hvor ville det være trygt med en samlingsregering?
»Trygt for hvem? For de mange ansatte, der arbejder i familieejede virksomheder, som nu skal betale markant mere i skat? At man stadig skal bevare regionerne, så det er ens postnummer, der afgør kvaliteten af ens behandling? Hvad med retspolitikken? Udlændingepolitikken? Det er jo ikke trygt, bare fordi det er over midten.«
Er sandheden ikke, at der er en borgerlig identitetskrise med fundamentale uenigheder?
»Jo, men er de større end på den røde side? Når jeg hører Enhedslisten og de Radikale tale om økonomisk politik, så er det da også en identitetskrise. Det samme gælder udlændinge. Der kan skrives tykke bøger om, hvad der skiller dem. Alligevel har Mette Frederiksen formået at få dem samlet. Og så kan vi også,« siger Søren Pape Poulsen.
Nye Borgerlige skal ikke sortlistes
Den konservative leder kritiserer også i hårde vendinger Lars Løkke Rasmussen for, at han siden valgkampen har udelukket at samarbejde ikke bare med Stram Kurs – men også med Nye Borgerlige, der kom i Folketinget med fire mandater.
»Jeg synes, det er meget forkert. Jeg er enig, når det kommer til Stram Kurs – og man skal huske, at de jo også selv sagde, at de ikke tilhørte nogen blok. Men Nye Borgerlige? Ja, de har haft nogle skarpe synspunkter. Men det må man kunne forhandle om. Det her med, at deres mandater ikke tæller med, det forstår jeg slet ikke noget som helst af.«
Lars Løkkes afvisning af Nye Borgerlige kom på grund af partiets »ufravigelige krav« om, at alle kriminelle udlændinge skal sendes hjem, at alle udlændinge skal være selvforsørgende, og at der skal indføres et asylstop.
Om det siger Søren Pape:
»Vi kommer ikke til at droppe de internationale konventioner. Men vi skal selvfølgelig arbejde for, at de rykker sig. Det er helt svenskeragtigt ikke at tælle Nye Borgerlige med, sådan som Lars Løkke lægger op til.«
Nye Borgerlige har været meget ultimative. Er det ikke fair at tage konsekvensen af det?
»Nej, for jeg synes jo, man må sætte sig ned. Liberal Alliance har også været meget ultimative på et tidspunkt. Det har Dansk Folkeparti og vi for så vidt også. Lad os da sætte os sammen om fælles løsninger. Jeg er ikke med Nye Borgerlige, når det kommer til deres krav. Men så må vi finde en anden måde at samarbejde på.«
Søren Pape mener, der er en klar konsekvens af Løkkes melding om ikke at ville samarbejde med Nye Borgerlige. Nemlig at vejen til, at de borgerlige genindtager magten, ser ualmindeligt svær ud.
Er det ikke nærmest umuligt at forestille sig en borgerlig regering, hvis der er fire mandater, der ikke tæller med?
»Intet er umuligt. Men så ser det mere end svært ud. Skal vi ikke bare sige det sådan«.
Tilbage i bryllupssengen
Søren Pape Poulsen understreger, at Lars Løkke Rasmussen – trods den hårde kritik, som han nu rejser af den tidligere statsminister – er en politiker, som K-formanden har »meget respekt for«.
»Han er en god statsminister, og jeg har sat pris på vores samarbejde. Det er også derfor, det ærgrer mig ekstra meget, at han bare har smidt det hele væk og forladt det borgerlige Danmark og relationen til os andre partier,« siger han.
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har afkrævet Lars Løkke Rasmussen en garanti for, at han bliver som Venstre-formand frem til valget.
Søren Pape lægger en anden linje.
»For det første er stavnsbåndet ophævet for længe siden. For det andet håber jeg, at når en formand siger, han bliver siddende, så regner vi med det,« siger han.
Det afgørende er det politiske indhold.
»Det, vi skal, er at forsøge at genopbygge det borgerlige Danmark efter det store svigt, som han lavede i valgkampen. Derfor er det snarere afgørende, at vi får en vished om, at denne gang holder det hele vejen,« siger Pape:
»For jeg kan sige meget klart, at han ikke skal komme og lave det nummer en gang til.«
Han har derfor heller ikke »et eneste ord« at sige om de interne magtkampe i Venstre. Han forholder sig kun til den linje, partiet lægger.
»Og den linje skal være, at man nu må finde tilbage i bryllupssengen igen, og så må vi få det til at fungere«.
En blind mand og hans stok
Lars Løkke Rasmussen har ingen kommentarer. Politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) afviser kritikken.
»De eneste, der har sendt noget ned i kloakken, hvis man skal bruge det udtryk, er vælgerne. Det havde ingen gang på jord at fortsætte med den regering, der var – det kunne en blind mand føle med sin stok.«
Adspurgt, om en SV-regering stadig er Venstres førsteprioritet, siger han:
»Vi er lige kommet tilbage fra valget. Den bogstavleg kan vi tage op igen om tre og et halvt år. Det er en præmatur diskussion.«
Er Venstre stadig et borgerligt parti?
»Ja, det er vi da«.
Hvad siger du så til, at de andre borgerlige partier i Danmark udtrykker tvivl om det?
»Nu skal folk lige finde deres ben igen efter først en valgkamp og siden en sommerferie. Jeg tror, det er godt, at vi alle nu trækker i arbejdstøjet og finder vores roller,« siger Jakob Ellemann-Jensen.
