Kristian Jensens telefon brummer konstant.
Han har vendt den med skærmen ned mod bordet for ikke at blive afledt. Men der er ingen tvivl om, at der er bud efter Venstres næstformand.
Det er mandag formiddag på Christiansborg, og hans parti skal få timer senere holde et længeventet møde, hvor de centrale poster skal fordeles.
Og hvor landets største borgerlige parti dermed skal tage de første skridt i retning af at vinde de så klichéfyldte nøgler til Statsministeriet tilbage.
Det er også derfor, at Berlingske og Kristian Jensen har aftalt at mødes.
Til en længere samtale om dét borgerlige Danmark, som for to måneder siden tabte magten med et brag. Om den oprydning, der nu skal finde sted. Og om Venstres rolle.
Spørger man Kristian Jensen, er der grund til at være bekymret, hvis man opfatter sig som borgerlig.
I hans øjne er de forgangne fire år i alt for høj grad blevet brugt på, at de borgerlige partier har bekriget hinanden politisk såvel som parlamentarisk i et omfang, som kalder på et genopretningsarbejde.
Et arbejde, hvor alle partierne er nødt til at lægge gamle stridigheder bag sig og opbygge et fælles projekt.
»Det borgerlige Danmark har i høj grad sejret i forhold til det, vi har gennemført. Men vi har ikke været særligt gode til at stå samlet. Hvert parti har et meget klart billede af sig selv, men et mindre klart billede af, hvad vi er fælles om. Det er noget, der smitter af på vælgerne, og det blev vi ramt af,« siger han:
»Hvis ikke vi holder op med at diskutere nuancerne hos os selv, kommer vi til at splitte os selv ad.«
Kristian Jensen mener, at der venter en opgave, der både handler om samarbejdsformen og om det politiske.
Han lægger ud med det politiske. Set med Kristian Jensens øjne har det borgerlige Danmark ikke været tilstrækkeligt god til at følge med tiden og finde nye politiske svar i forhold til blandt andet klimaet.
I stedet har spørgsmål om udlændinge og skat fået lov at definere enhver diskussion om borgerlighed.
»De borgerlige partier skal finde frem til en borgerlig kerne med nogle fælles værdier. Borgerlighed må ikke kun handle om skatteprocent eller udlændingepolitik, men vi har været gennem en periode, hvor disse to ting har fået lov til at definere det,« siger han.
Kristian Jensen mener, udlændingepolitikken har fået for fremtrædende en plads.
»Det seneste valg kom til at blive for meget en gentagelse af valget i 2015. Udlændingespørgsmålet afgjorde forrige valg, men klimaet afgjorde dette. De borgerlige partier hang for meget fast i det, der tidligere har virket, og vi så ikke før meget sent, hvad der optog vælgerne,« siger han og fortsætter:
»Vi har forsøgt at vinde nye kampe med gamle metoder. Det er stadig afgørende, at vi har en stram udlændingepolitik, men det er ikke nok. Vi er nødt til at have bredere svar på det, der skaber en moderne tilværelse for de familier, der sidder rundt omkring. For dem er udlændingepolitikken ikke længere det vigtigste.«
Kristian Jensen mener, at der i forhold til samarbejdet er skår, der skal klinkes.
Den seneste valgperiode var præget af voldsom parlamentarisk ustabilitet – blandt andet med Liberal Alliances trusler om at vælte regeringen, med Dansk Folkepartis flirt med Socialdemokratiet, med de Konservatives fyring af fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) og med Lars Løkke Rasmussens tanker om en SV-regering.
»Hvis vi bliver ved med at genopføre de krige, kan Mette Frederiksen sidde meget, meget længe. Vi er nødt til at lægge det bag os, og det kommer til at kræve noget af os alle,« siger han.
En SV-regering er ikke svaret
Kristian Jensen finder det »naturligt«, at Venstre »tager rollen på sig som dem, der skal samle det borgerlige Danmark«.
Et udsagn, som fører samtalen i retning af en af de største historier i dansk politik. Nemlig at Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, i valgkampen åbnede for ideen om en SV-regering for til sidst at gøre den til førsteprioritet.
En melding, som efter folketingsvalget har fået de øvrige borgerlige partier til at kræve, at Venstre og Lars Løkke Rasmussen endegyldigt og umisforståeligt aflyser den idé.
Kristian Jensen erklærer sig enig:
»En SV-regering er ikke svaret, og jeg tror, der fra de andre borgerlige partier er en forventning om, at hvis vi skal stå i spidsen for det borgerlige samarbejde, så skal vi også sige det klart og tydeligt. Det er forudsætningen for, at vi kan komme videre.«
Kristian Jensen fortsætter:
»Jeg mener, Venstre skal gå efter en borgerlig regering. Det siger jeg ikke, fordi jeg har noget imod at samarbejde bredt, men det er mit udgangspunkt. Og det viser forløbet også, at vi bør gøre næste gang.«
Han fortæller, at Lars Løkkes melding i valgkampen var »overraskende« for ham.
Hidtil har det været uklart, præcist hvornår Kristian Jensen som næstformand blev orienteret. I dag fortæller han, at han først blev orienteret »et par dage før«.
Hvad synes du om det?
»Det ville jeg gerne have vidst tidligere.«
Hvad synes du om, at det ikke var tilfældet?
»At det ville jeg meget gerne have vidst tidligere.«
Har du gjort det klart over for Lars Løkke?
»Jeg tror, han ved, at jeg ville have vidst det tidligere.«
Er det med til at skabe mistillid i et formandskab?
»Jeg anerkender, at han er formand og statsminister og derfor har det prærogativ at komme med den slags meldinger. Men jeg ville gerne have vidst det tidligere.«
Kristian Jensen forstår bevæggrunden bag Lars Løkkes melding – at dansk politik ikke må blive afhængig af yderfløjene. Men en sådan melding havde ikke behøvet at blive ledsaget af ikke længere at gå efter en borgerlig regering.
»Og hverken Nye Borgerlige eller Stram Kurs endte med at få så gode valg som spået. Det viser, at ligesom man ikke skal sælge skindet, før bjørnen er skudt, heller ikke skal blive bekymret på forhånd.«
Det er blevet beskrevet, blandt andet af Berlingske, at du udtrykte bekymring, da du blev orienteret. Kan du bekræfte det?
»Jeg har hele tiden ment, at vores førsteprioritet skal være en borgerlig regering. Det var også, hvad jeg sagde under den drøftelse.«
Var det en fejl af Lars Løkke?
»Jeg kan ikke kalde det en fejl, når jeg forstår bevæggrunden. Men jeg kan sige, at det er ikke en position, vi skal tage igen.«
Var det ikke på grund af præcis den melding fra Løkke, at I gik frem?
»Der er ingen tvivl om, at mange danskere gerne ser et samarbejde over midten. Men det kan man i mine øjne godt gøre med udgangspunkt i en borgerlig regering med et borgerligt udgangspunkt.«
Alle kan skrive under på bredt samarbejde. Var det ikke netop, fordi han gik linen ud, at I gik så meget frem?
»Jeg er ikke valgforsker. Jeg synes, vi skal kigge på, hvor Venstre skal stå. Og jeg synes, vi skal stå der, hvor vi søger bredt samarbejde, men med udgangspunkt i et borgerligt samarbejde, som vi leder.«
Hvem, der bliver lederen af det borgerlige genopbygningsarbejde, er et spørgsmål, som har optaget mange. Der har været spekuleret i, at Lars Løkke Rasmussen ville trække sig som formand, hvis han mistede regeringsmagten.
Det har han ikke gjort – tværtimod har han bebudet, at han agter at fortsætte. Om det siger Kristian Jensen:
»Mine holdninger afhænger ikke af, hvem der er formand, og det er ikke en aktuel diskussion. Det afgørende er det politiske og spørgsmålet om, hvad Venstre nu skal bruge sin fornyede kraft til.«
Har du tillid til, at Lars Løkke kan stå for den genrejsning af det borgerlige Danmark, du taler om?
»Ja.«
Nogle taler om, at jo længere tid, der går, jo større er risikoen for, at du bliver Venstres prins Charles, som aldrig kom i spidsen. Hvad siger du til det?
»Jeg kan ikke spilde mit liv på det. Tiden vil vise, om Venstres delegerede vil vælge mig den dag, det bliver aktuelt. Indtil da vil jeg sige, at jeg ikke er gået ind i politik for en speciel post, men for at gøre min stemme gældende. Det har jeg en god post at gøre det fra.«
Men er du bevidst om, at jo længere tid, der går, jo større er risikoen for, at du ikke bliver formand?
»Jeg er bevidst om, at det siger nogen. Om det er rigtigt, ved de ikke.«
Tidligere – når jeg har spurgt dig, om du bliver formand for Venstre – har du sagt ja. Hvis jeg spørger dig om det samme i dag, hvad vil du så sige?
»Ja, det gør jeg. Men hvornår den dag kommer, det ved jeg ikke.«
Kunne du finde på at udfordre Lars Løkke?
»Jeg vil slet ikke kommentere den diskussion. Lars er formand og har leveret to gode valg, så det er ikke aktuelt.«
»Vi skal ikke gentage, hvad vi har gjort«
Da Venstre i 2001 vandt regeringsmagten med en historisk sejr, blev der talt om intet mindre end et systemskifte.
Flere har draget paralleller til det seneste valg, hvor de rød/grønne partier vandt en jordskredssejr – og hvor vælgernes dagsorden synes at have forandret sig.
Kristian Jensen mener, det er afgørende, at den politiske platform bliver udvidet. Overskriften skal være at gøre noget for den moderne, arbejdende familie, for hvem den offentlige sektor er en afgørende forudsætning for, at hverdagen hænger sammen.
»Derfor er det også sådan, at kommer man som borgerligt parti til at fremstå, som om man er imod den offentlige sektor, så forstår man ikke den hverdag, folk lever i.«
Klimapolitikken er central, og her skal de borgerlige partier ikke kun tale om, hvad tingene koster. Man skal også turde blande sig i debatten om natur og miljø og behovet for en visionær og langsigtet omstilling af samfundet, mener Kristian Jensen.
I hans øjne har de borgerlige partier også »hvilet på laurbærrene« i kulturpolitikken, ligesom man ifølge Jensen – blandt andet med uddannelsesloftet – har haft en for »mekanisk« opfattelse af uddannelsespolitikken.
»Der har været en holdning om, at de uddannelser, som ikke er rationelle, skal skæres ned. Men det kan jo godt være, at vi skal have dem alligevel af kulturelle grunde,« siger Kristian Jensen og nævner »de små sprogfag« og »humaniora i bred forstand«.
Han mener også, at den borgerlige regering skulle have været mere klar i forhold til at sige, at det såkaldte omprioriteringsbidrag kun var midlertidigt.
Spørger man Venstres næstformand, skal den borgerlige kurs i udlændingepolitikken på den ene side skal være stram, men på den anden side ikke blive for symbolladet.
Kristian Jensen lader forstå, at han ikke er tilhænger af den omstridte fejring af stramninger med kage, som tidligere udlændingeminister Inger Støjberg stod for, ligesom han ikke brød sig om at tælle antallet af stramninger.
»Som politikere er vi forskellige, og jeg er ikke til tællere og kage. Problemet er, at man diskuterede de der symboler mere end substansen, og at det skyggede for, at vores integrationspolitik faktisk har været en succes,« siger han.
Placerede det også Venstre et sted, som ikke er hensigtsmæssigt?
»Altså – personligt vil jeg hellere arbejde ud fra, hvad der rent faktisk virker, og hvad der faktisk flytter udlændingepolitikken i den rigtige retning. Det er de ting, jeg er interesseret i.«
Også i den økonomiske politik mener han, at det borgerlige Danmark skal forny sig. De seneste årtier har reformer af arbejdsmarkedet med henblik på at øge arbejdsudbuddet stået centralt. Det samme har kampen for lavere skatter, herunder i toppen.
I Jensens øjne er der ikke det samme potentiale på de områder, som der har været.
»Vi skal ikke gentage, hvad vi har gjort. Vi skal kaste os over de nye problemer.«
Han nævner blandt andet unge, der sidder fast i kontanthjælpssystemet, samt de mange, der frygter at komme i klemme i den internationale konkurrence.
Han mener ikke, at det borgerlige Danmark har været gode nok til at komme med svar. Det såkaldte disruptionråd, som Lars Løkke oprettede som statsminister, er et eksempel.
»Det er svært selv for rådets medlemmer at sige, hvad de nåede frem til. Hvis man sidder i Viborg og føler sig presset af udenlandsk konkurrence, så virker det lidt fjernt, hvad nogle mennesker nåede frem til nede på golfhotellet.«
DF skulle have været med i regeringen
Det er ikke kun i det politiske, at Kristian Jensen mener, at der er en lære at drage. Det er der også i det parlamentariske.
Set med Kristian Jensens øjne tog problemerne fart allerede ved begyndelsen – da den borgerlige regering skulle dannes i 2015.
I de borgerlige partier – og i Venstre – var der en iver efter at komme hurtigt i gang. Konsekvensen var, at man ikke tilstrækkeligt grundigt fik set, at man kun havde vundet valget med et enkelt mandat.
»Vi fik startet for uafklaret. Det betød, at de partier, der ikke kom i regering, havde en forventning om at kunne komme igennem med mere, end de reelt kunne. Vi havde haft godt af at bruge en uge mere på at tale i dybden under de forhandlinger, som jeg jo selv var en del af,« siger han.
Kristian Jensen »ærgrer« sig også over, at man begyndte med en ren Venstre-regering.
»Det var nemt for os, men det gjorde det meget svært parlamentarisk, og det lagde grundlaget for, at Dansk Folkeparti kunne begynde deres tætte samarbejde med Socialdemokratiet.«
Et samarbejde, som Kristian Jensen var »meget bekymret« over:
»Deres parløb blev tættere og tættere, og det prægede vores muligheder for at gøre noget. Vi var meget usikre på, hvor det ville lande – om det kunne ende i et formaliseret samarbejde, hvilket selvfølgelig ville have haft store konsekvenser for os.«
Han er derfor »glad for, at Kristian Thulesen Dahl nu så klart taler om et borgerligt Danmark«.
Alligevel viser historien, at Dansk Folkeparti skulle have været med i regering, mener Kristian Jensen:
»Der var nogle stopklodser omkring grænsekontrol og en EU-afstemning. Men kunne vi have gjort mere for at se, hvad vi ellers kunne tilbyde? Ja, det kunne vi nok. Og det havde været bedre for det borgerlige samarbejde, hvis de var kommet med,« siger han.
Det var en fejl?
»Det er en stramning. Men konsekvensen var, at vi fik nogle spændinger i den borgerlige blok, som udløste den parlamentariske uro, der førte til, at hvert parti dyrkede forskellene, som førte til, at vi fremstår meget uklart i øjeblikket som borgerligt Danmark,« siger han.
Er sandheden ikke, at det forløb viser, at der er så grundlæggende uenigheder, at det reelt er en borgerlig identitetskrise?
»Hvis vi bliver ved med at smække de borgerlige partier under mikroskop for at udforske forskellene, så jo,« siger Kristian Jensen:
»Det er også derfor, jeg siger, at vi er nødt til at hæve blikket og blive bedre til at rumme hinanden og fokusere på det, vi er fælles om.«
Kan du ikke forstå, hvis man tænker, at det kaos, der har været, dækker over så grundlæggende uenigheder og tillidsproblemer, at det er ønsketænkning?
»I politik kan man ikke vælge, hvem man vil arbejde sammen med. Det har vælgerne klaret for os. Jeg synes, vi har et ansvar for at finde sammen og skabe et borgerligt projekt. Og det er, hvad jeg gerne vil give mit bud på.«
Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen. Han har dog ikke ønsket at kommentere artiklen.
