På Tingbjerg Skole har 85 procent af eleverne indvandrerbaggrund.
Skolens leder, Marco Damgaard, ønsker en mere naturlig elevsammensætning og deler regeringens vision om at skabe større diversitet på landets folkeskoler.
Men han er meget skeptisk over for, hvordan regeringen vil føre visionen ud i livet.
»Jeg tror på, at børn lærer bedst i mangfoldige fællesskaber, hvor der er børn fra forskellige sociale lag. På den måde er jeg enig i målet, men jeg er samtidig meget nysgerrig og kritisk over for, hvordan man skal opnå det,« siger Marco Damgaard.
For nylig besluttede regeringen sammen sine støttepartier samt Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, at elever på landets gymnasier fremover skal tvangsfordeles på baggrund af deres forældres indkomst.
Målet er at forhindre, at elever med ikkevestlig baggrund klumper sig sammen på nogle få gymnasier omkring de største byer, fordi det kan »skabe parallelsamfund«.
Nu får et svar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil borgerlige til at frygte, at regeringen også vil tvangsfordele skoleelever efter forældrenes indkomst på folkeskolerne.
For Marco Damgaard er særligt to værdier enormt vigtige for at skabe en god folkeskole.
Den ene er, at der er en balance mellem ressourcestærke og udfordrede elever.
»Den anden er, at folkeskolen er lokal. Det betyder noget, at vi både bor sammen og går i skole sammen. På den måde er man en del af et fællesskab. Når man er færdig med skole, kan man gå hjem sammen eller i fritidshjem sammen,« siger skolelederen.
Derfor er Marco Damgaard ikke glad for ideen om at tvangsflytte elever rundt i byen for at sikre en elevfordeling, der afspejler samfundets befolkningssammensætning.
»Vores mål har altid været at være den bedste skole for dem, der bor i vores distrikt. Desuden har jeg svært ved at se kommunen lykkes med at sende børn fra Indre By eller Østerbro ud til os. Det ville nok få vores elevtal til at falde,« siger han.
»Børn passer ikke i kasser«
I Københavns Kommune har man gennem en længere årrække haft store udfordringer med folkeskoler, hvor andelen af tosprogede elever er høj. Derfor har man lavet den såkaldte Københavnermodel, som medfører, at sprogligt udfordrede børn kan få tilbudt plads i en anden skole end distriktsskolen, hvis skolen i forvejen har mange sprogligt udfordrede børn.
Det har betydet, at tosprogede børn primært flytter fra Nørrebro til Østerbro.
Derudover blev der i 2011 indført et etnisk optagelseskriterium i København. Med kriteriet kan børn, som bidrager til intentionerne om bedre fordeling, optages før andre elever, hvis de søger en anden skole end distriktsskolen.
Sammen med en vækst i børnetallet, der er båret af børn med dansk oprindelse, har det tilsyneladende virket: I 2010 havde 16 skoler i København en elevsammensætning med over 50 procent tosprogede elever – i 2020 var antallet halveret.
Ifølge Marco Damgaard er man på Tingbjerg Skole gået fra at have 95 procent elever med indvandrerbaggrund til 85 procent på få år. Han mener, det skyldes, at flere ressourcestærke familier vælger skolen til, ligesom Københavns Kommune har iværksat et byfornyelsesprojekt, der skal lokke flere til.
»Det er vigtigt at holde fast i, at det ikke kun handler om skole- og uddannelsespolitik. Det handler også om boligpolitik, arbejdsmarkedspolitik og socialpolitik. Hvis ikke man tænker helhedsorienteret, så tror jeg ikke, man lykkes,« siger skolelederen.
»Men hvis man gør, får man både en bedre elevfordeling i den lokale skole og en mere naturlig befolkningssammensætning i hele bydelen. Og det er idealet.«
Så du ville ikke være interesseret i, at Tingbjerg Skole kunne få en elevfordeling, der lignede samfundets befolkningssammensætning, hvis det betød, at I skulle tage børn fra andre bydele og samtidig sende børn fra Tingbjerg andre steder hen i byen?
»Vi vil gerne have en større diversitet, men den rigtige vej at gå er ikke at putte børnene i kasser og busse dem rundt ud fra statistik. Det er heldigvis sådan med børn og mennesker generelt, at de aldrig passer 100 procent i de politiske kasser,« siger Marco Damgaard.
