Hun er langtfra den fødte politiker. Og det var også et rent tilfælde, at hun blev politisk frontfigur og nu står som repræsentant for de oprørske Venstre-folk uden for Hovedstadsområdet.
I dag er Stephanie Lose (V), formanden for Danske Regioner og for Region Syddanmark, en af de mest markante kritikere af regeringens ny sundhedsreform, som nedlægger regionerne. Samtidig har hun sammen med resten af Danske Regioner spillet hårdt ud med en særdeles offensiv rygepolitik, der fordobler prisen på cigaretter og helt forbyder rygning i arbejdstiden på regionale arbejdspladser.
Netop rygepolitikken er et følsomt emne, der kan få nogle mennesker til at tænde af, og det fik 36-årige Stephanie Lose da også at mærke for nylig. På de sociale medier blev hun kaldt »møgsæk« og »møgkælling«.
»Det sker jævnligt,« siger hun roligt og fortsætter:
»Jeg opfatter det ikke som et kæmpeproblem. Man får hurtigt en tilbagelænet holdning, og jeg prøver at ignorere det. Men nogle dage virker det voldsommere, fordi der kommer meget, og så bliver man vel på en eller anden måde påvirket af det. Normalt prøver jeg at svare folk, også selv om de skriver noget lidt hårdt til mig med kant, men jeg føler ingen forpligtelse til at svare, når det bedste, de kan levere, er ordet 'møgsæk',« siger Stephanie Lose.
Social enspænder
Hun er vokset op i Løgumkloster, og hun har selv fortalt, at hun var lidt af en social enspænder, der brugte mere tid på at læse bøger end på veninder. Som storesøster til tre mindre søskende lærte hun at være pligtopfyldende. Hendes hjem var ikke politisk, men hendes politiske interesse blev især vakt af morfaderen, og som 14-årig blev hun medlem af Venstres Ungdom.
I 2006 blev hun medlem af regionsrådet i Region Syddanmark, i 2015 afløste hun Carl Holst (V) som formand, og i 2017 blev hun formand for Danske Regioner.
Men det er ikke, fordi hun har haft den store lyst til at stå forrest, badet i blitzlys.
»Det var lidt af et tilfælde, at jeg blev formand efter Carl Holst. Der var et stort ønske i Venstres gruppe om, at jeg skulle være formand, men jeg var ikke sikker på, at det skulle være mig. Jeg var godt tilfreds med mit liv, og jeg havde ikke den store lyst til at stå i frontlinjen og tale med medier. Men når folk gerne vil have, at man løser en opgave, er der også en vis grad af pligt i det,« siger Stephanie Lose.
Der er ikke to slags Venstre. Der er nuanceforskelle, og der er forskel på, hvad vi går op i.Stephanie Lose (V), formand Danske Regioner
Hun fik en hård start. Carl Holst-sagen fyldte meget i medierne, det samme gjorde ambulancedækningen, der var blevet udliciteret til hollandske BIOS, og midt i det hele sagde regionsdirektøren op.
»Jeg tog fat på tingene én ad gangen, og så fandt jeg hurtigt ud af, at jeg nok er mere robust, end jeg lige havde regnet med.«
Den robuste stil, grænsende til det kontante, har regeringen mærket, da Stephanie Lose sammen med bl.a. Søren Gade (V) meldte sig som skarpe kritikere af udspillet til den ny sundhedsreform, der er blevet beskyldt for at centralisere magten.
Selv siger hun:
»Der er ikke to slags Venstre. Der er nuanceforskelle, og der er forskel på, hvad vi går op i. Når man skifter folkevalgte ud med ministerudpegede bestyrelser, siger jeg fra. Det er ikke det grundtvigianske Venstre, jeg er vokset op med. For i dét Venstre tror vi på, at folkestyre og lokaldemokrati er bedre til at træffe beslutninger end bestyrelser, der er styret centralt.«
