Skandalelægen i Trafikstyrelsen udløser millionregning til ny transportminister
Over seks millioner kroner kommer sagen om den fyrede og politianmeldte flyvelæge i Trafikstyrelsen til at koste staten. Det viser et dokument fra Transportministeriet.

Over seks millioner kroner kommer sagen om den fyrede og politianmeldte flyvelæge i Trafikstyrelsen til at koste staten. Det viser et dokument fra Transportministeriet.

Sagen, der har sendt op mod tusind piloter til nye helbredsundersøgelser og ifølge Trafikstyrelsen kan have sat sikkerheden over styr, ender nu som en millionregning til staten.
Det står klart, efter at transportminister Benny Engelbrecht (S) har oversendt et dokument til Finansudvalget, hvoraf det fremgår, at de mange nye helbredsundersøgelser af danske piloter kommer til at koste i alt 6,1 million kroner.