Finansloven må ikke blive så stram, at der ikke er penge nok til velfærd og den grønne omstilling, advarer SFs formand, Pia Olsen Dyhr.
»Selvfølgelig skal den være stram økonomisk i krisetider, men vi er også nødt til at investere i børn og unges trivsel, og derfor er det her finanslovsforsalg ikke socialt balanceret,« siger hun.
Regeringen præsenterer onsdag sit forslag til næste års finanslov. Med den lægger regeringen op til en forhandlingsreserve på 550 millioner kroner. Det er her pengene til støttepartiers krav og ønsker skal findes.
Pia Olsen Dyhr mener, at reserven er »langt fra tilstrækkelig«. Hvor meget større, den bør være, vil hun dog ikke svare konkret på. SFs finansordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, har talt om, at den i hvert fald bør være fire gange så stor.
Også Enhedslisten vil have mange flere penge sat af til at forhandle om.
Spørger man støttepartiet De Radikale, er det derimod reformer, som skal løse de store problemer – heriblandt klimaforandringer og mangel på arbejdskraft – som samfundet står over for.
»Det handler jo om, at der er børn og unge som går rundt med stress, angst og depression lige nu. Det er vi nødt til at få vendt, og det kræver investeringer lige nu og her, og det vil sige i den her finanslov,« siger Pia Olsen Dyhr.
SF vil beskatte formuer på mere end fem millioner kroner med en halv procent. Det skal være med til at finansiere en markant højere reserve.
Sidste år var der afsat 1,2 milliarder kroner til en forhandlingsreserve, og for tre år siden var beløbet 2,1 milliarder i regeringens udspil.
Regeringen lægger selv op til at bruge forhandlingsreserven i år til sundhed og psykiatri.
I regeringens finanslovsforslag er også en pulje på 2 milliarder kroner til inflationshjælp.
Desuden sætter regeringen 1,3 milliarder kroner til »krigskassen«, som skal bruges til at håndtere corona.
I 2024 afsættes der 1,5 milliarder kroner til at håndtere udgifter relateret til corona. Det er markant mindre end på årets finanslov, hvor der var sat fire milliarder kroner af.
/ritzau/
